Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste

Publiceret 17-02-2009
Generel udtalelse

​Indhold:
I. Indledning, regelbaggrund.
II. Transport af dyr til slagtning og til levebrug.
III. Transport af dyr til dyreklinik eller -hospital.

I:
Siden Det Veterinære Sundhedsråds ”Redegørelse af  20. december 1991 om transport af syge eller tilskadekomne dyr” er der både på EU og nationalt niveau fremkommet nye regelsæt, der bredt dækker forholdene omkring transport af dyr. Det Veterinære Sundhedsråd får fortsat forelagt et betydeligt antal sager vedrørende uforsvarlig transport af syge eller tilskadekomne dyr til slagtning, herunder et betydeligt antal sager vedrørende transport af drægtige dyr i den sidste tiendedel af drægtigheden. Det Veterinære Sundhedsråd er endvidere blevet opmærksom på et stigende antal transporter af syge eller tilskadekomne dyr til behandling eller diagnostik på dyrehospitaler, hvor den forudgående veterinærfaglige vurdering og støttende behandling enten er mangelfuld eller ikke foretaget. På denne baggrund finder Det Veterinære Sundhedsråd det passende at foretage en justering og opdatering af den tidligere redegørelse.

Transport af dyr er overordnet regelsat i: 

1. Dyreværnsloven (LBK nr. 1343 af 4. december 2007 af dyreværnsloven),

2. Transportforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004
om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97),

3. Transportbekendtgørelsen (Bkg. nr. 1729 af 21 december 2006 om beskyttelse af dyr under transport).

Justitsministeriet har i tilslutning til Transportforordningen udsendt Vejledning om Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om Beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v. Der skal endvidere henvises til Fødevarestyrelsens ”Meddelelse af den 31. maj 2005 om skærpelse af transportegnethedsvurderingen af dyr på samlesteder og ved udførsel”.


II:
Det Veterinære Sundhedsråd skal komme med følgende anvisninger i forbindelse med transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste til slagtning eller til levebrug:

Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet. Se dog punkt III om anvisninger i forbindelse med transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr og heste til dyrehospital eller -klinik

Dyr med alvorligt åbne sår eller dyr med endetarms- eller skedeprolaps

anses ikke egnede til transport

Det Veterinære Sundhedsråd anser slagtesvin med brok større end 15 cm og med komplikationer i form af  sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almentilstand eller tegn på andre komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Slagtesvin med navle- eller lyskebrok over 15 cm uden de ovenfor nævnte komplikationer kan transporteres, når de er adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag egnet strøelse. Dyrene skal før, under og efter transporten holdes adskilt fra raske dyr ved velbefæstede skillerum, og vognen skal være forsynet med skridsikkert underlag. Se endvidere Det Veterinære Sundhedsråds ”Udtalelse af den 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok”.

Dyr må ikke transporteres til slagtning eller til levebrug i den sidste tiendedel af drægtigheden, ligesom kvæg ikke anses for transportegnet i 14 dage efter kælvning.

Dyr med upåvirket eller kun i mindre grad påvirket almenbefindende i forbindelse med mindre smertevoldende lidelser som tilskadekomst, afhelede eller lokale betændelsestilstande og lettere haltheder samt gangbesvær forårsaget heraf, kan transporteres levende, såfremt dyret ikke påføres yderligere lidelse på grund af transporten. Der skal ved tvivl om, hvorvidt dyret påføres unødig lidelse ved transporten indhentes en dyrlægeerklæring. Af og pålæsning samt drivning skal foregå særskilt, hvor dyret skal kunne gå ved egen hjælp. Transport af syge, til-skadekomne eller afmagrede dyr må kun foretages, såfremt transportmidlets bund under transporten forsynes med et ekstra tykt lag egnet strøelse. Disse dyr må ikke transporteres over markeder el. lign.

Det indskærpes ligeledes, at der før transporten bør foretages en afvejning eventuelt ved sagkyndig bistand af, om det eller de pågældende dyr er slagteegnede, eller om det/de bør aflives og føres direkte til destruktion.

Dyr, der bliver syge eller kommer til skade under transporten, skal snarest muligt ydes førstehjælp. De skal undergives dyrlægebehandling og for at beskytte dem bedst muligt mod yderligere smerte og lidelse om nødvendigt aflives eller nødslagtes.


III:
Det Veterinære Sundhedsråd skal komme med følgende anvisninger i forbindelse med transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr og heste til dyrehospital eller -klinik:

Det Veterinære Sundhedsråd er blevet opmærksom på, at akut syge eller tilskadekomne dyr i visse tilfælde transporteres til behandling på dyreklinik eller -hospital uden, at dyrene forinden er tilset og godkendt til transporten af en dyrlæge – herunder eventuelt har modtaget en forebyggende eller smertelindrende behandling.

Det Veterinære Sundhedsråd finder denne praksis problematisk og skal indskærpe, at i tilfælde hvor betydeligt syge eller tilskadekomne større dyr skal transporteres til dyrehospital, skal disse umiddelbart før transporten undersøges af en dyrlæge, der har ansvaret for, at transporten foretages på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.

Ved henvisning til dyrehospital eller – klinik bør henvisende/indsendende dyrlæge være opmærksom på indenfor hvilken tidsramme dyret skal påbegynde transporten for at transporten kan foregå forsvarligt. Kan dyret ikke transporteres indenfor en acceptabel tidsramme bør det føre til revurdering, herunder evt. genbehandling, i ventetiden eller aflivning.

Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af  20. december 1991 om transport af syge eller tilskadekomne dyr til slagtning erstattes af denne.

Det Veterinære Sundhedsråd