Udtalelse af 6. januar 2009 om fiksering af får i bl.a. adoptionsboks

Publiceret 06-01-2009
Generel udtalelse

Rådet blev ved skrivelse af 23. september 2008 fra Fødevarestyrelsen, anmodet om at besvare spørgsmål vedrørende fiksering af får i adoptionsbokse:

Rådet udtalte:
Fødevarestyrelsen fik af dyrlæger fra fødevareregionernes besætningskontrol oplyst, at man jævnligt oplevede får, som blev fastholdt i adoptionsbokse.

Når et får skal adoptere et lam, bliver fåret i nogle tilfælde fastholdt i en boks, så det bliver tvunget til at acceptere det nye lam. Fåret fastholdes ved, at dets  hoved trækkes gennem en åbning i boksen. Åbningen spærres delvis, så hovedet ikke kan føres tilbage. Når fåret er fikseret, er det ikke i stand til at vende sig. I de tilfælde, hvor der anvendes plader i stedet for tremmer i boksens væg, vil fåret være forhindret i at klø sig i hovedet. Desuden er det tvivlsomt, om fåret kan finde et ordentligt leje, når det skal hvile. I det vedlagte materiale fra Landbrugets Rådgivningscenter beskrives proceduren på side 16. Det fremgår, at fastholdelsen normalt vil have en varighed af fem dag. I det vedlagte materiale fra Tidsskrift for Dansk Fåreavl ses billedeksempler på adoptionsbokse med front af hhv. tremmer og plader.  Fødevareregionernes dyrlæger har også set tilfælde, hvor fåret opbindes med reb i en boks i et tilsvarende tidsrum. Fåret er da i stand til at lægge sig, men vil stadig have problemer med visse former for normaladfærd som f.eks. at klø sig bagpå.

På baggrund af ovenstående beskrivelse samt det vedlagte materiale har Fødevarestyrelsen anmodet Rådet at besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1:
Anser Rådet den ovenfor beskrevne metode til fiksering af får ved hovedet ved hjælp af tremmer eller plader i op til fem dage for at være en forsvarlig behandling af dyr, jf. dyre-værnslovens § 1, § 2 og § 3, stk.1 og 2?

Svar ad 1:
I fåreavlen foregår der i læmningsperioden, intensivt over hele døgnet, tilsyn og bistand til læmmende får.  I denne periode er der stort fokus på at få moderfårene til at give die først og fremmest til egne lam samt undertiden på at få ammefår til at modtage overtallige lam fra moderfår, der af en eller anden grund ikke kan give mælk til de fødte lam (f.eks. trillingelam, generel mælkemangel, ved sygdom hos moderfåret eller evt. dettes død). Moderfårs moderinstinkt er stærkt og specielt knyttet til eget/egne lam. Moderinstinktet er bl.a. knyttet til lugt og lyd fra lammene. Flere metoder anvendes af branchen for at omgå et moderfårs  lejlighedsvise modvilje imod at lade egne lam die eller et ammefårs tilsvarende modvilje til at lade ikke egne lam die. Beskyttelsesinstinktet hos et moderfår eller et ammefår kan f.eks. fremprovokeres ved at lade en hund nærme sig adoptionslammet, hvorved moder-/ ammefåret undertiden vil reagere beskyttende overfor lammet og dermed tage det til sig. Opsamling af fostervand, fosterhinde og efterbyrd fra et moderfår kan anvendes til ved påføring på adoptionslam at skjule en fremmed lugt hos disse, ligesom andre lugtstoffer kan anvendes til påsmøring på såvel ammefår som adoptionslam, således at disse får ”fæl-les” lugt.

Andre metoder består i en opbinding af moder-/ammefår enten ved reb eller ved indsættelse af moderdyret i særlige bokse, hvorved fåret ikke kan se, hvilke lam, der dier hos hende. Ved opbindingen eller i de såkaldte adoptionsbokse kan fåret lægge sig samt indtage foder og vand frit, men kan på grund af fikseringen i boksen ikke vende sig imod sin egen bagpart.

I mindre besætninger bliver der kun sjældent flyttet lam til et andet moderfår, da dette kræver stor erfaring og flere samtidige læmninger. I de mindre besætninger benyttes adoptionsgrinder eller opbinding af moderfår, når dette afviser et eller flere af hendes egne lam. Behovet for at sikre moderbindingen på disse måder varierer fra besætning til besætning. I mindre fårehold anvendes endvidere håndopflaskning af enkelte lam, hvilken mulighed dog begrænses stærkt af tidsforbruget hermed. Ligeledes anvendes i et vist omfang en såkaldt lammebar, hvor lam frit kan die mælkeerstatning via gummisutter.

I de større besætninger (med over 10 læmninger i døgnet) bliver der flyttet lam fra moder-får, som får 3 eller flere lam til de moderfår, der kun får 1 lam eller kun dødfødte lam. I de fleste tilfælde lykkes disse flytninger uden, der er behov for fiksering af moder-/ammefåret. Når dette findes nødvendigt, er det af såvel praktiske årsager som af hensyn til managementmuligheder især indsættelse i særlige bokse (adoptionsbokse eller grinder), der finder anvendelse.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at under forudsætning af, at en fiksering af ammefår er så kortvarig som muligt (maksimalt 3-5 dage) og med en samtidig tilsikring af, at fåret frit kan lægge sig, indtage foder og vand samt med en sufficient overvågning af både ammefår og lam, vil de  beskrevne metoder, uanset den derved påførte begrænsede grad af ulempe, være forsvarlige  og omsorgsfulde overfor moderfår og lam og være i overensstemmelse med anerkendte praktiske erfaringer i Danmark og i udlandet.

Spørgsmål 2:
Anser Rådet den ovenfor beskrevne metode med fiksering af får ved opbinding med reb i en boks i op til fem dage for at være forsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk.1 og 2?

Svar ad 2:
Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:
Hvis Rådet svarer nej til spørgsmål 1 og/eller 2 bedes det angivet, hvorvidt det vurderes, om der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af dyr evt. med karakter af mishandling.

Svar ad 3:
Bortfalder.

Spørgsmål 4:
Hvis Rådet svarer nej til spørgsmål 1 og/eller 2, kan Rådet da anvise en forsvarlig procedu-re til fiksering af får i forbindelse med adoption?

Svar ad 4:
Bortfalder

Spørgsmål 5:
Giver det beskreven i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:
Nej


Det Veterinære Sundhedsråd