Domesticering af zorse

17-07-2017
Generel udtalelse

Rådet er i mail af 3. juli 2017 fra Fødevarestyrelsen blevet anmodet om at besvare veterinærfaglige spørgsmål vedrørende hybriden zorse.

Forespørgslen var foranlediget af en konkret henvendelse til Fødevarestyrelsen, om en Zorse (en krydsning mellem en hest og zebra) er tilladt for private at holde. I bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1261 af 17. november 2015 om forbud mod hold af særlige dyr står der, at uparrettåede hovdyr er forbudte at holde, undtagen de domesticerede former.

Rådet udtalte:

Spørgsmål 1:
Hvornår kan en krydsning mellem en hest og en zebra (Zorse) betegnes som at være domesticeret?

Svar ad 1:
Domesticering er en proces, hvor dyr over mange generationer fremavles til at have egenskaber, der gør dem bedre egnede til at leve sammen med mennesker. Hesten er domesticeret, mens zebraen ikke er domesticeret. En krydsning er derfor heller ikke domesticeret, da man ved at blande ”vildt blod” ind i dyret reducerer domesticeringsresultatet, og derfor ikke kan betegne afkommet som ”domesticeret”. Rådet finder, at des flere generationer med indkrydsning med domesticerede individer, desto mere domesticeret bliver afkommet. Grænsen for, hvor mange indkrydsninger der skal til, før afkommet vil være domesticeret, vil altid være arbitrær. Rådet finder, at der skal ”en del” generationer til for at kunne acceptere et individ som domesticeret, og det har mistet sin ”vilde biologi”. Rådet finder med baggrund i tidligere forsøg, at der skal mindst ti generationer af indkrydsning til, før man kan kalde afkommet domesticeret. 

På den baggrund finder Rådet, at en zorse ikke er domesticeret.

Spørgsmål 2:
Såfremt en Zorse ikke kan betegnes som at være domesticeret: 

  • Kan en Zorse frembyde fare?
  • Er en Zorse vanskelig at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde for private?
  • Er en Zorse egnet til privat hold? (jf. §10 i lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017 af dyreværnsloven samt § 1 i bekendtgørelse nr. 1261 af 17 november om forbud mod hold af særlige dyr)?

Svar ad 2:
Der er ikke noget, der tyder på, at en zorse skulle være mere farlig end en vild zebra. En zorse har ikke samme domesticeringsgrad som hesten, og er som udgangspunkt mere vild end hesten og er ikke tilregnelig i en grad som hesten. Den er samtidig sværere at holde, idet den kræver mere af sine omgivelser, og er mindre staldegnet end heste. Ikke alene på grund af farlighed, men som en samlet vurdering af den samlede situation/farlighed, samt mulighed for at holde den forsvarligt både for dyret selv og for dem, der passer den, finder Rådet, at en zorse ikke er egnet til privat hold.

Spørgsmål 3:
Har Rådet yderligere bemærkninger?

Svar ad 3:
Som udgangspunkt finder Rådet, at man ved at blande vilde former ind i domesticerede former automatisk gør krydsningerne mere vilde end de domesticerede – man reducerer domesticeringseffekten og man kan ikke længere regne dem for domesticeret. Anbefalinger udarbejdet til brug for domesticerede arter/racer er som udgangspunkt ikke brugbare for hybrider. 

Rådet finder, at muligheden for domesticering afhænger af arten, og af antallet af indkrydsninger. Afslutningsvis finder Rådet, at krydsning mellem forskellige arter vil kunne give nye arter/hybrider med et genetisk potentiale af ukendt og muligvis uheldig karakter, og sådanne eksperimenter bør derfor kun foregå under nøje kontrollerede forhold.