Det Veterinære Sundhedsråds meddelelse af juli 1987 om anvendelse af mekaniske fødselshjælpere til kalvefødsler

Siden 1965 er Det veterinære Sundhedsråd gentagne gange blevet anmodet om at afgive udtalelser vedrørende anvendelsen af sådanne typer af fødselshjælpere, der i de givne anledninger har været forelagt Institut for Husdyrenes Reproduktion til afprøvning og udtalelse.

Som konklusion heraf har rådet i 1965 udtalt, at for det forelagte instruments vedkommende ville det være usandsynligt, at der kunne opnås dispensation fra dyreværnslovens § 3, nr. 5, og i 1975, at instrumentet (HK-Geburtschilfer, E 2) måtte betragtes som en kraftmaskine, og at dets anvendelse ville indebære overtrædelse af de nævnte bestemmelser i dyreværnsloven.

Foranlediget af en henvendelse fra Landbrugsrådet udtalte Justitsministeriet i februar 1984, at HK-fødselshjælperen, model E 3 ikke efter ministeriets opfattelse kan anses for forbudt ifølge dyreværnslovens § 3, nr. 5. Dette måtte opfattes som en tilkendegivelse fra ministeriet om, at instrumentet med en sikret maksimal trækkraft på ca. 165 kg falder uden for definitionen af begrebet kraftmaskine, som det er anvendt i dyreværnsloven. I samme skrivelse af 2. februar 1984 ønskede Justitsministeriet oplyst, om der efter rådets opfattelse er generelle betænkeligheder forbundet med anvendelsen af den nævnte fødselshjælper, jf. dyreværnslovens § 1.

Efter afprøvning af den nævnte model på Institut for Husdyrenes Reproduktion svarede rådet i april 1984:

'Det apparat, der henvises til i ministeriets påtegning af 2. februar 1984 og Landbrugsrådets skrivelse af 14. december 1983, er den såkaldte HK-fødselshjælper, model E 3. Denne model kan præstere en maksimal trækkraft på ca. 165 kg, svarende til 1-2 mands trækkraft. Overskrides denne trækkraft, går trækhåndtaget ud af funktion, medens træk på fosteret fastholdes.

Det er rådets opfattelse, at denne model - E 3 - med den beskrevne sikkerhedsordning og ledsaget af en faglig forsvarlig, skriftlig instruktion, ikke skulle give anledning til betænkeligheder i dyreværnsmæssig henseende under forudsætning af, at fødselshjælperen har den nødvendige elementære viden om forløbet af kofødsler, herunder koens anbringelse og de hygiejniske foranstaltninger.'

På given foranledning har rådet i februar 1985 tilstillet en gruppe dyrlæger ovenstående udtalelse og samtidig oplyst, at rådet har afgivet sin udtalelse under den bestemte forudsætning, at HK-fødselshjælperen, model E 3 skal opfylde de stillede krav til en maksimal trækkraft på ca. 165 kg og til en sikkerhedsanordning, der forhindrer, at denne trækkraft overskrides.

Rådet gjorde ved kopi Justitsministeriet bekendt med denne skrivelse.

Det skal tilføjes, at rådet anser det som en nødvendig forudsætning for anvendelse af disse typer af mekaniske fødselshjælpere, at de opfylder kravet om en højst mulig trækkraft på 165 kg. Foreligger der fødselssituationer, hvor denne trækkraft ikke viser sig tilstrækkelig, bør der tilkaldes veterinærfaglig assistance.