Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse vedrørende lægmands rektalundersøgelse af heste

1. Anser Rådet det acceptabelt ud fra et dyreværnsmæssigt og veterinærfagligt synspunkt, at lægmand udfører rektalundersøgelse på egne og andres hopper?
 
2. Anser Rådet det for nødvendigt, at den som udfører rektalundersøgelse på heste, er i besiddelse af en særlig uddannelse? 

3. Anser Rådet det for en overtrædelse af dyreværnslov eller lov om dyrlægegerning m.v., såfremt lægmand foretager rektalundersøgelse på heste?

Svar ad 1:
En rektalundersøgelse, hvor armen alene eller sammen med en ulralydsprobe indføres i den bageste del af endetarmen (ampulla rekti), bruges som et middel til at undersøge (palpere) blandt andet de hunlige kønsorganer. I mange tilfælde vil dyret reagere på denne undersøgelse ved varierende grader af trængninger, og med mindre man har opnået de nødvendige færdigheder i rektalundersøgelse, kan man påføre dyrene læsioner, der ytrer sig som blødninger fra tarmen og i værste tilfælde optræder som perforation af endetarmen. I visse tilfælde er det nødvendigt at give spasmolytika og eventuelt sedere hoppen med henblik på at kunne gennemføre en omhyggelig rektaleksploration.

Det skal endvidere pointeres, at ingen, uden at have gennemgået den nødvendige teoretiske og praktiske uddannelse vedrørende rektalundersøgelse og ultralydsdiagnostik, vil være i stand til at foreta-ge en grundig undersøgelse og stille en korrekt diagnose. I mange tilfælde vil en ikke korrekt gennemført rektalundersøgelse og scanning endvidere kunne provokere embryonal- og fosterdød (abort). Samlet set vurderer Rådet, at lægmands udførelse af en rektalundersøgelse herunder brug af ultralydsscanning ikke alene kunne forårsage smerte- og lidelsesvoldende tilstande hos hoppen, men også kunne provokere abort og i det hele taget resultere i en forkert diagnose.

Rådet skal derfor udtale, at det ud fra et dyreværnsmæssigt og veterinærfagligt synspunkt er helt uacceptabelt, at lægmand udfører rektalundersøgelse på hopper, hvad enten disse er egne eller andres.

Svar ad 2:
Som det fremgår af svar ad 1 er gennemførelse af en rektalundersøgelse herunder anvendelse af ultralydsscanning på hopper en diagnostisk procedure, som kræver betydelige teoretiske og praktiske færdigheder for at undgå at dyrene udsættes for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt at man undgår abort og fejldiagnoser.

Rådet anser derfor dyrlæger som værende de eneste, der besidder den nødvendige uddannelse til at kunne udføre rektalundersøgelse på egne og andres hopper.

Svar ad. 3:
Rådet skal indledningsvis bemærke, at det kun besvarer spørgsmål af veterinærfaglig karakter.

I medfør af svar ad 1 vil en person, der ikke har den nødvendige uddannelse, imidlertid gennem en rektalundersøgelse kunne påføre en hoppe smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe jf. dyreværnslovens § 1.

I svar ad 2 gør Rådet gældende, at kun dyrlæger må udføre rektalundersøgelse på egne og andres hopper, jf. § 2, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger samt § 1 i dyre-værnsloven.

Det Veterinære Sundhedsråd