Aldersbestemmelse af kalvefostre i sidste tiendedel af koens drægtighed

Publiceret 06-04-2018

Det Veterinære Sundhedsråd er blevet bekendt med, at der kan rejses berettiget tvivl om, hvorvidt det nuværende grundlag for at vurdere, om en ko er i sidste tiendedel af drægtigheden, fortsat er gældende. Ifølge den nye – endnu upublicerede viden - kan man således ikke længere med sikkerhed afgrænse en drægtighedslængde på baggrund af de hidtidige parametre ved aldersvurdering af kalvefostre til sidste tiendedel af drægtigheden.

Rådet skal på denne baggrund oplyse, at Rådets meddelelse af 17. juni 2008 om obduktionsmateriale i forbindelse med transport samt slagtning af kvæg i sidste tiendedel af drægtigheden ikke længere er gældende.

Rådet har rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen og opfordret til udredning af problemstillingen.

Link til historisk udtalelse.