2015-32-0157-00014

Afmagret/kakektisk hest fundet død i stald

03-03-2016
Dyreværnssager vedr. blandede besætninger

Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens besøg d. 3 marts fandtes den døde hest at være afmagret grænsende til kakektisk. Der var ingen mærkbare fedtdepoter og der sås tydelig muskelatrofi. Ejer oplyste, at hesten havde været halt d. 25. februar og tilset af en dyrlæge, som anbefalede at den blev scannet. Dette havde ejeren ikke ønsket og dyrlægen havde på dennes foranledning aflivet hesten. Han erkendte, den var lidt tynd og så dårlig ud, men den havde fået noget at æde. Ved henvendelse til dyrlægen, som efter sigende skulle have tilset og aflivet hesten, kunne dette ikke bekræftes. I stalden var der yderligere 2 hunde, som kunne tage ophold i en boks med tæppe/hundekurv. Der var vand tilgængeligt for hundene.

Download PDF