2016-32-0153-00033 - 2016-32-0153-00044

Ørekupering af 5 Amerikansk Staffordshire Terrier hvalpe foretaget af lægmand

29-04-2016
Dyreværnssager vedr. hunde og katte

Politiet modtog en anonym telefonanmeldelse om hundeskrig. Poltiet tog til adressen og fandt i en transportkasse i et kolonihavehus fem Amerikansk Staffordshire Terrier lignende hvalpe, der for nyligt havde fået kuperet ørene. Hundene var ca. 5-6 uger gamle, og ifølge sigtede lige leveret fra Polen. Politiet ransagede huset og fandt bl.a. spritservietter, sprøjte og kanyle, sutur og nål, en bidetang, en pose med afklippede hundeører og en tændt grill med glødende kul.

Hvalpene blev konfiskeret og bragt til dyrehospital A, der vurderede at hvalpene med sikkerhed havde lidt overlast. Ørerne var kuperet med en skarp genstand såsom en saks eller et knivsblad. Sårene på ørerne vurderedes friske men uden aktiv blødning. Indgrebet blev vurderet at være foretaget indenfor de sidste 8 timer og at være udført af uautoriserede personer, idet snittene var skæve. Der kunne ses brusk i sårene, og ørerne var formentlig brændt for at få blodet til at størkne. Hvalpene havde stærke smerter.

Hvalpene blev samme dagflyttet til et andet dyrehospital B. Alle hvalpe fik dagligt antibiotika og smertestillende og blev, på politiets foranledning, aflivet 5 dage senere.

Download PDF