Blandet dyrehold opstaldet under dårlige forhold og uden adgang til vand - kalv med diarre ikke tilset af dyrlæge

2016-32-0157-00016

Efter en anmeldelse konstaterede politiet sammen med embedsdyrlægen, at kreaturer og heste holdtes under forhold, der ikke gav muligheder for tørt leje, idet staldrum og bokse var fugtige og våde af gylle og gødning. Ligeledes fik angiveligt syge og svækkede dyr ikke passende pleje og dyrene havde ikke i passende omfang adgang til frisk drikkevand.