Døde ponyer fundet i forladt hus

2015-32-0150-00020

Politiet modtog d. 11. august 2015 en telefonisk anmeldelse om, at der var fundet to døde ponyer på en adresse. Ved ankomst til stedet d. 12. august fandt politiet et forladt hus, og bag huset bl.a. en garage der sås at være indrettet som hesteboks med træplader og lign. til at spærre, så evt. heste ikke kunne komme ud. I indhegningen lå der 2 døde ponyer, som begge havde været døde i længere tid.

En nabo oplyste, at et par var flyttet ind i huset for nogle måneder siden. Denne havde ca. 4 uger tidligere bemærket, at der var begyndt at komme flere spyfluer, end hvad der var normalt, og efter et stykke tid begyndte der også at lugte af døde dyr. Udlejer var sikker på at ponyerne døde mens sigtede boede på adressen, og han var sikker på, at de var døde af sult.