Ejer lod hund angribe pindsvin uden at gribe ind

2014-32-0156-00005

Ejeren af en hund hørte sin hund gø i haven. Hun fandt og iagttog sin hund forsøge at angribe et pindsvin og efter nogen tid fjernede hun sin hund fra pindsvinet. Ejeren havde besluttet, at hunden skulle have en lærestreg af pindsvinet, som var stort, idet den tidligere havde taget pindsvin. Pindsvinet havde forsvaret sig med piggene, og det var ejers opfattelse at hunden på intet tidspunkt havde fat i underkroppen af pindsvinet. Hunden var kommet lettere til skade omkring munden, idet den blødte ganske let. Ejeren optog "seancen", som senere blev lagt på internettet, hvor en borger anmeldte forholdet.