Halt kalv grundet byld med opbrud transporteret levende til slagtning

2015-24-0151-00027/2016-24-0151-00058

En kalv, som var ”middel-halt” på højre bagben blev transporteret levende til slagtning. Kalven var adskilt fra de andre dyr under transporten. Hasen på højre bagben var meget hævet og der sås et hul midt i hævelsen foreneligt med en byld med opbrud. Overladt til sig selv aflastede kalven højre bagben og stod med sænket hoved uden interesse for omgivelserne. Den var noget mager med synlige ribben og hårlaget var lidt strittende. Muskulaturen på højre bagben var svunden (atrofi). Brystbenet var hævet og der var sår, foreneligt med at kalven kunne have ligget meget ned. Ejeren af kalven oplyste, at han havde bemærket kalven og sat den i skåneboks. Efter 2-3 uger gik kalven fint på alle 4 og han havde sendt den til slagtning.