Halt so blev transporteret til samlested

2019-24-0152-00184

Embedsdyrlægen observerede ved det levende syn på et samlested en so, som var udpræget gangbesværet. Soen var springhalt på venstre bagben og støttehalt på højre bagben. Den blev transporteret i et rum for sig selv på lastbilen. Ved undersøgelse af soen fandt embedsdyrlægen, at den ikke kunne rejse sig op uden hjælp. Den havde muskelatrofi af venstre skinke og hævelser ved tåen på højre bagben udgående fra den yderste biklov. Kloven var skadet og bikloven inficeret og varm.