Hest kronisk forfangen - løsning af hornkapslen på alle 4 ben

2015-32-0150-00012

En dyrlæge blev tilkaldt til en kronisk forfangen hest, m.h.p. at røntgenfotografere hestens hove, for at afgøre hvorvidt hovbenene var drejet. Ved ankomst til stedet fandtes hesten at være apatisk, smertepåvirket, afmagret og ude af stand til at stå op. Hesten havde liggesår på højre forben og højre bagben. Sålen på hoven/hovene var konveks, hvor hovbenet var ved at bryde igennem. Hovkapslen var delvis løsnet på alle 4 ben. Ved røntgen af HB og HF, fandtes sænkning og drejning af hovbenet. Dyrlægen fandt, at hesten skulle aflives i henhold til dyreværnsloven. Dette ønskede ejer ikke. Forholdet blev anmeldt. Politi og embedsdyrlæge tilså hesten dagen efter, hvor hesten blev aflivet iht. dyreværnsloven.