Ko kunne ikke rejse sig efter kælvning og lå længe i direkte sol og uden adgang til vand

2015-32-0151-00020

En ko, der var forløst for en stor dødfødt kalv om morgenen henlå i juni måned om eftermiddagen i sol og varme. Et vidne havde set koen liggende siden om eftermiddagen, hvorfor såvel ejer som en dyreværnsorganisation kontaktedes. Ved 18-tiden ankom koens ejer og en repræsentant for dyreværnsorganisationen. Ejeren oplyste, at han havde tilset koen i løbet af dagen og koen havde fået vand. Sigtede havde ikke overvejet at tilkalde dyrlæge – han mente ikke der var noget særligt ved koen og, at en ko kunne ligge i et døgn uden at komme op efter en hård fødsel. Efter mislykkede forsøg på at rejse koen med en traktor og efter telefonisk kontakt til en praktiserende dyrlæge, aflivede ejeren koen med boltpistol og afblødning. Af politiets rapport fremgik det, at koen havde ligget i ikke under 10 timer i direkte sol og uden adgang til vand.