Kraftigt afmagret schæfertæve med voldsom pannus

2015-32-0153-00024

En dyreejer sigtedes for overtrædelse af Dyreværnsloven, idet hendes hund, en schæfertæve, var fundet omstrejfende og i afmagret tilstand. Efter indbringelse til dyreinternat blev hunden tilset af dyrlæge, der konstaterede, at hunden var meget kraftigt afmagret, at begge hundens øjne var næsten dækket af celleforandringer som følge af voldsom pannus. Under indlæggelse på dyreinternatet udviklede hunden endvidere en ildelugtende diarre, der ikke responderede på diæt, steroid og antibiotika. Hunden blev efterfølgende aflivet.