Påhængsvogn overlæsset med får

2017-32-0154-00008

Politiet stoppede på motorvejen en personbil med påhængsvogn, der var indrettet til dyretransport.

Ved kontrol af påhængsvognen kunne det konstateres, at den var så tæt læsset med får, at man ikke kunne se gulvet, og der var ikke plads nok til, at fårene kunne stå eller ligge i deres naturlige stilling.

Ved optælling fandtes at der var 23 får i det forreste rum, der blev målt til 4,42 m2 og 18 får i det bageste rum, der målte 4,38 m2, hvilket svarede til, at der i det forreste rum var 64,3 % overlæs, mens der i det bageste rum var 28,6 % overlæs.

Ved omlæsning af dyrene til et andet køretøj med mere plads, blev det konstateret, at et stort lam, lå på gulvet i det forreste venstre hjørne. Det var tydeligt kommet til skade med venstre bagben, der gik fremad og ud til siden på en unaturlig måde, og den kunne ikke rejse sig selv.