Unghest tildelt mange piskeslag under tilridning – beskadigelse af hornhinden under håndtering

2018-24-0150-00033

En 3 årig vallak var sat i tilridning. Hesten fremstod træt og uden antydning af at være ”farlig/uhåndterbar” for rytteren. På trods af dette blev den femte gang, den havde rytter på ryggen, tildelt mange piskeslag under tilridningen. Rytteren havde under ridningen tøjlen i en hånd, tog pisken over skulderhøjde og slog hesten, dette gentog sig flere gange. Ved senere håndtering af hesten fra jorden blev den ”slået/dasket til”, hvorunder den med et longetov påførtes et sår på øjets hornhinde.