Rådet udtalte 14. september 2018:
Spørgsmål 1:
Har kreaturerne ved at være bragt i den beskrevne foderstand og hvoraf mindst to af kalvene CKR.nr. … og … var kakektiske, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af den praktiserende dyrlæges erklæring af 23. april 2018, at denne d. 16. april 2018 var tilkaldt til sigtedes dyrehold med henblik på aflivning af en jerseykalv CKR.nr. ... Kalven lå slapt i sideleje på staldgulvet, afkræftet og dehydreret i udtalt grad med indfaldne øjne og meget nedsat hudelasticitet. Kalven var forurenet med tynd gødning på bagparten sandsynligvis på grund af diarre. Det var overvejende sandsynligt, at diarre og dehydrering var årsag til kalvens tilstand.
Af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 8. maj 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne sammen med en kollega bistod politiet d. 16. april 2018 med vurdering af de dyreværnsmæssige forhold i sigtedes besætning. Herved konstateredes blandt andet en kalv CKR.nr. …, der blev fundet død i stalden.
De 2 kalve blev efterfølgende patoanatomisk undersøgt på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på KU SUND. Ved sektionen af begge kalve konkluderedes det i sektionsrapporten af 19. april 2018 af de makroskopiske fund, at begge kalve var kakektiske (ekstremt afmagrede).
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de to kalve ved henholdsvis at være aflivet og død i kakektisk tilstand, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom kalvene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 8. maj 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår endvidere, at 14 kreaturer var opstaldet i 3 bokse. Alle dyrene blev beskrevet i foderstand under middel, muskelfattige med tydeligt synlige hoftehjørner og sædeben, synlige ribben og skarpe over ryggen.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved at være bragt i den beskrevne foderstand med fremstående hoftehjørner, sædeben, tydelige ribben og skarpe over ryggen samt muskelfattige, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har kreaturerne ved at være unddraget adgang til tilstrækkeligt tørt og rent leje og deraf kager af fastsiddende gødning på størstedelen af bagparten, halen, albuer, forknæ og bug til følge, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens dyrlægefaglige udtalelse af 8. maj 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at de 14 opstaldede kreaturer i 3 bokse alle havde kager af fastsiddende indtørret gødning på størstedelen af bagparten, haler samt albuer, forknæ og bug som tegn på, at de alle havde været nødsaget til at ligge på et ikke nærmere beskrevet fugtigt og gødningsforurenet underlag.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved at være unddraget passende muligheder for tørt leje, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksene, hvori kreaturerne blev holdt, har ikke været indrettet på måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde et fornødent, passende tørt leje.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3 og § 9, stk. 1 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet to kalve groft uforsvarligt med karakter af mishandling, og at have behandlet 14 kreaturer uforsvarligt.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå i sagen. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholdt følgende betingelser:
- Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom
- Tiltalte skulle inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.
- Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 5 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.