Rådet udtalte 14. september 2018:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet at besætningsejer ved at lade kalven gå i besætningen i ikke under en uge med ovenfor beskrevne prolaps - uden at aflive dyret eller tilkalde dyrlæge til dyret, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at kalven derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer/chauffør/vognmand ved at lade kalven transportere til slagteriet med omtalte prolaps derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at kalven derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt
Svar ad 1-4:
Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 24. oktober 2017, at kalven under transporten til slagteriet var adskilt fra de andre dyr.
Ved den kliniske undersøgelse på slagteriet fandtes følgende:
”…, sås at venstre øje ikke var på plads i øjenhulen, som hos et normalt dyr. Øjet stak adskillige cm ud skråt fortil og der var en tydelig brunlig mat belægning på øjet (Fotos nr. 1,2 og 3). Øjet var meget aflangt og der var blødning og ødem (væskeudtrækning) omkring synsnerven og øjenmuskulaturen. Det vurderes, at dyret må have været påvirket af smerte og ulempe, idet der henvises til den meget langovale form og at øjet var flere cm fra sin normale plads i øjenhulen gjorde ligeledes at øjenlåget ikke kunne lukkes ned over øjet, og fugte og holde den meget følsomme hornhinde ren. Det er også derfor der er opstået den betændelsestilstand på hornhinden, som er beskrevet som en brunlig belægning.”
Ved undersøgelsen post mortem fandtes følgende:
”Ved undersøgelse af hovedet, inklusivt det venstre øje, efter slagtning blev det bekræftet, at øjet sad mindst 4 cm ud af øjenhulen (Fotos nr. 5, 6 og 9).
Endvidere blev det konstateret, at der var tydelig hævelse af området bag øjet (Fotos nr. 5 og 6). Hævelse af denne karakter er opstået som følge af, at øjet er prolaberet (faldet ud) ud af sin normale plads i øjenhulen. Ved dette traume vil blodkar, synsnerve og muskulatur blive revet væk fra deres normale placering og beskadiget. Derved vil mange små blodkar, muskelfibre samt dele af synsnerven sprænges og der vil opstå væskeudtrædning og hævelse.
I forbindelse med undersøgelse/inspicering af hornhinden (fotos nr. 2, 7 og 9) blev det konstateret, at der sad en mørk /brunlig belægning udenpå hornhinden. Det er en betændelsesreaktion, der er opstået fordi øjet ikke blev tilført tårevæske og fordi øjelåget ikke "blinkede hornhinden rent" som et øje normalt bør gøre.
Det vurderes, at det har været særdeles smertefuldt for dyret, dels at øjet er faldet ud af dets plads, således at der er opstået alle de beskrevne læsioner, samt at hornhinden er kommet ud af sin normale position og at øjenvæsken ved blinkningen ikke har kunnet holde den meget følsomme hornhinde fugtig.”
Af sektionsattest af 30. januar 2018, fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Patologi, KU/SUND, fremgår følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en prolaps af venstre øje. Det prolaberede væv stak ca. 5 cm ud fra øjenhulen. Øjet var forstørret med en diameter på ca. 5 cm og havde en tør og fibrinbelagt overflade. Ved gennemskæring af øjet fandtes serohæmorragisk væske samt fibrintråde i corpus vitreum (øjets glaslegeme) og det forreste øjenkammer. Linsen fandtes fritliggende i det forreste øjenkammer. Endvidere fandtes fortykkelse af cornea (hornhinden) (ca. 4 mm) og blødning ved øjets basis.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder (cornea) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes ulceration af cornea med underliggende granulationsvæv og infiltration af inflammatoriske celler.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med en prolaps af venstre øje. Det vurderes, at forandringerne har en alder på ikke under 1 uge."
Det fremgår endvidere af sagens akter, at der i besætningen forekom tilfælde af ”Pink eye”/Infektiøs bovin keratokonjunktivitis, samt at de dyr som udviklede ”større betændelse” blev sat i sygestald til særligt opsyn. ”Pink eye”/Infektiøs bovin keratokonjunktivitis er en smertefuld og behandlingskrævende lidelse, der ubehandlet kan have et langstrakt forløb.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalvens situation på et langt tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende burde være sket ved, at kalven blev undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. De påviste læsioner har under sygdomsforløbet medført høj grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom kalven ikke er passet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at kalven under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at kalven med de let erkendelige læsioner, ikke var egnet til transport. Ved at blive transporteret levende til slagtning, selvom den var adskilt fra de andre dyr, har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kalven ved at blive transporteret levende til slagtning, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, stk. 2 og stk. 9, jf. § 1, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF, 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, ved under udøvelse af erhverv som chauffør, at have transporteret en tyrekalv selvom den ikke var transportegnet, idet den havde et udstående øje (øjeprolaps), hvilket blev vurderet som grovere uforsvarlig behandling af dyr, idet tyrekalven ved transporten havde været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 3.000 kr.