Rådet udtalte 2. november 2018:
Spørgsmål 1:
Har ko (CKR nr. ….) været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 9. december 2016 fremgår, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en ko med unormalt bevægelsesmønster. Koen blev transporteret adskilt fra andre dyr.
Ved den kliniske undersøgelse af koen kunne det konstateres, at ”koen var skæv i krydset… som havde en tydelig hældning til venstre side…
Desuden var der abnorm bevægelighed på venstre side af koens bækken/øvre lår, hvilket kunne ses ved, at når koen tog støtte på venstre bagben fremkom en hævelse på ca. 20 cm. i diameter på venstre side af bækkenet…, som igen forsvandt når koen ikke tog støtte på benet.
Koen havde en slæbende, svingende gang på venstre bagben og når den støttede på venstre bagben sank bagparten ned på denne side samtidig med at den førnævnte hævelse fremkom. Når koen stod løftede den i perioder gentagne gange benet som tegn på smerte…
Ved det levende syn blev der observeret slidmærker foran på piben (nederste lige del af benet) på begge bagben. Denne type af slidmærker kan indikere, at dyrets ben har været bundet sammen med en rem...
Ved den efterfølgende undersøgelse efter slagtning kunne det konstateres, at koens lårben i venstre side var brækket, således at lårbenshovedet var brækket helt af. Lårbenet var derved ikke længere fastgjort til bækkenet og havde flyttet sig op i låret ved hvert skridt koen havde taget, hvilket er det der kunne konstateres som en hævelse, der fremkom i forbindelse med at koen tog støtte på benet…
Dyret var i normalt huld.
Det vurderes, at dyret var gangbesværet (unormalt bevægelsesmønster) i svær grad på pågældende ben, idet der var abnorm mobilitet i venstre bagben.”
Materiale fra koen blev sendt til undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Præparatet omfattede venstre halvdel af en bækkenblok med den proximale (øverste) halvdel af femur (lårbensknoglen). Præparatet målte ca. 25 x 40 x 16 cm.
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en kronisk fraktur af caput femoris (hovedet af lårbensknoglen) på venstre femur. Caput femoris var ikke beliggende i hofteskålen. Omkring bruddet fandtes store mængder bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 2,5 cm, og granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 1 cm. Hofteskålen havde afrundede kanter og var udfyldt af bindevæv (ca. 2 cm tykt) og granulationsvæv (ca. 0,5 cm tykt). Frakturendeme på femur og caput femoris var belagt med ca. 0,5-1 cm tykt bindevæv.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk fraktur af caput femoris på venstre femur med udtalt omkringliggende bindevævs- og granulationsvævsdannelse. Det vurderes, at frakturen har en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medsendte videoklip til grund, finder Rådet, at koen i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov. Rådet finder, at koen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvor længe kan koen antages at have haft de pågældende skader?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagsakterne, at ejer oplyste, at ”Koen havde ca. 5 uger før slagtning haft en udskridning på spaltegulvet og var som følge heraf blevet halt. Den blev straks indsat i sygeboks, hvor den blev tilset af dyrlæge.”, hvilket vil sige, at koen kom til skade ca. d. 2. november 2016.
Besætningsdyrlægen har til afhøringsrapport oplyst, at ”Jf. sine notater kunne han se, at han havde tilset koen den 291116. Der var ingen anmærkninger herom under bedriftsbesøget den 081116. ”
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at koen kan antages at have haft skaden i flere uger.
Spørgsmål 3:
Hvor længe kan det antages, at koens skader var synlige uden nærmere undersøgelse af koen?
Svar ad 3:
Lægges svar ad 2 til grund, finder Rådet, at koens skader har været synlige umiddelbart efter, at de opstod i besætningen.
Spørgsmål 4:
Kan koen, trods skader, have gået upåvirket i forbindelse med pålæsningen til slagteriet?
Svar ad 4:
Det fremgår af sagsakterne, at chaufføren til afhøringsrapporten oplyste, at ”Koen lå ned i sygeboks og rejste sig, da han kom ind. Koen haltede… Da han var på næste aflastningssted, bemærkede han, at koen skrabede i underlaget, hvorfor han gav den mere plads… På slagteriet … gik koen haltende fra ladet…”.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at koen var synlig og let erkendelig halt, da den blev læsset på vognen.
Spørgsmål 5:
Kan transporten til slagteriet eller aflæsningen ved slagteriet, have forskyldt koens skader eller gjort skaderne værre?
Svar ad 5:
Rådet finder det usandsynligt, at koens skader opstod under transporten til eller aflæsning på slagteriet.
Rådet kan ikke afvise, at koens almentilstand, herunder dens smerteopfattelse har været forværret under transporten, hvor koen har været nødsaget til at kompensere for vognens bevægelser ved at tage støtte på det skadede venstre bagben.
Spørgsmål 6:
I bekræftende fald, i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Har koen været egnet til at blive transporteret, herunder sammen med andre dyr?
Svar ad 7:
Dyr, der er udpræget gangbesværede, må ikke transporteres levende til slagtning. Af sagsakterne fremgår, at koen blev transporteret adskilt fra andre dyr.
Lægges ovenstående samt svar ad 4-6 til grund, finder Rådet, at koen ikke burde være transporteret levende til slagtning heller ikke som skånetransport. Under læsning og transport har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 8:
Skulle koen på et tidligere tidspunkt have haft behandling, og i givet fald hvilken?
Svar ad 8:
Lægges sagsoplysningerne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at koens skader straks har medført tydelig og let erkendelig halthed. Rådet finder endvidere, at koen for længst burde have været underlagt regelret dyrlægeundersøgelse og aflivet eller nødslagtet i besætningen.
Spørgsmål 9:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 9:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var tre sigtede i sagen. De var alle tre sigtet for at have behandlet en ko groft uforsvarligt, idet de alle havde deltaget i at lade koen transportere til et slagteri, selvom koen ikke var transportegnet.
De fik alle påtaleopgivelse med henvisning til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at en påtale helt eller delvis kan opgives i de tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig.