2018-32-0155-00004

Manglende håndtering af mink med sår

02-07-2018

Skrivelse af 14. marts 2018 fra Sydøstjyllands Politi (3700-86170-00010-17).
I en besætning med ca. 4000 mink konstateredes ca. 50 mink med sår på halerod eller lår. Minkene opholdt sig i bure sammen med raske artsfæller.

Rådet udtalte 2. juli 2018:

Spørgsmål 1:

Der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt de beskrevne forhold har karakter af uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. oktober 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 11. oktober 2017 udførte et velfærdstilsyn i sigtedes minkfarm. Herved konstateredes i et hus med ca. 4000 mink, at der i burene med raske mink gik 50 mink, der havde sår enten på haleroden eller lår. Minkene gik sammen med 3 andre raske mink i dobbeltbure.

Mink nr. 1 var anbragt i et almindeligt bur sammen med 3 andre dyr og var således ikke isoleret, men udsat for aggressioner og bid fra de andre mink. Dyret havde et 4-5 cm i diameter stort sår på haleroden og havde ikke modtaget behandling. Det vurderedes, at lidelsen havde en varighed på mindst 5-6 dage.

Mink nr. 2 var anbragt i et almindeligt bur sammen med 3 andre dyr og var således ikke isoleret, men udsat for aggressioner og bid i det åbne sår fra de andre mink. Dyret havde et 4-7 cm i diameter stort, betændt sår på haleroden og havde ikke modtaget behandling. Det vurderedes, at lidelsen havde en varighed på mindst 5-6 dage.

Mink nr. 3 var anbragt i et almindeligt bur sammen med 3 andre dyr, og var således ikke isoleret, men udsat for aggressioner og bid i det åbne sår fra de andre mink. Dyret havde et 4-5 cm i diameter stort, betændt sår på haleroden og havde ikke modtaget behandling. Det vurderedes, at lidelsen havde en varighed på mindst 3-5 dage.

Mink nr. 4 var anbragt i et almindeligt bur sammen med 3 andre dyr og var således ikke isoleret, men udsat for aggressioner og bid i det åbne sår fra de andre mink. Dyret havde et 3 cm i diameter stort, betændt sår på haleroden, og halen var helt bidt af. Dyret havde ikke modtaget behandling. Det vurderedes, at lidelsen havde en varighed på mindst 3-4 dage.

Mink nr. 5 var anbragt i et almindeligt bur sammen med 3 andre dyr og var således ikke isoleret, men udsat for aggressioner og bid i det åbne sår fra de andre mink. Dyret havde et 4-5 cm i diameter stort, betændt sår på haleroden. Dyret havde ikke modtaget behandling. Det vurderedes, at lidelsen havde en varighed på mindst 6-7 dage.

Mink nr. 6 var anbragt i et almindeligt bur sammen med 3 andre dyr og var således ikke isoleret, men udsat for aggressioner og bid i det åbne sår fra de andre mink. Dyret havde et 3x7 cm betændt sår inddragende både halen og haleroden. Dyret havde ikke modtaget behandling. Det vurderedes, at lidelsen havde stået på i mindst 1 uge.

Mink nr. 7 var anbragt i et almindeligt bur sammen med 3 andre dyr og var således ikke isoleret, men udsat for aggressioner og bid i det åbne sår fra de andre mink. Dyret havde et 3-4 cm i diameter stort, betændt sår på haleroden. Dyret havde ikke modtaget behandling. Det vurderedes, at lidelsen havde stået på i mindst 6-7 dage.

Udover de 7 beskrevne forhold fandtes i besætningen 43 andre mink med sår og skader i varierende grad, mink der alle gik sammen med raske dyr i bure med i alt 4 mink i hvert bur. De fleste havde sår på haleroden, mens få mink havde sår på lår. Sårene varierede mellem 3- 6 cm i størrelse, og sårenes alder vurderedes til mellem 3 og 10 dage. Der var ikke iværksat tiltag for behandling af minkene.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 7 individuelt beskrevne mink samt de 43 øvrige mink på et tidligere tidspunkt burde have været anbragt isoleret fra andre dyr, sufficient behandlet, undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet. Ved undladelse heraf har minkene været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2 og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved som besætningsejer af minkbesætning i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet 50 mink groft uforsvarligt, idet minkene, som havde sår på haleroden eller lår, gik i bure sammen med raske mink, selvom de burde have været isoleret fra de raske dyr samt burde have været undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, alt hvorved de pågældende dyr ikke blev behandlet omsorgsfuldt, og de blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst og varigt mén.

Sagen blev afgjort med bødeforlæg på 20.000 kr.