Rådet udtalte 21. august 2018:
Spørgsmål 1:
Var slagtesvinget egnet til transport den 6. juni 2016, idet det kan lægges til grund, at dyret var adskilt fra de andre dyr?
I benægtende fald var der tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlige behandling eller mishandling af slagtesvinet?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. juli 2016 fremgår følgende:
”der blev aflæsset et dyr med en særdeles stor brok, hvor broksækken fremtrådte blank og rød og udspændt som tegn at der også var tale om en betændelsestilstand….grisen var gangbesværet pga. det store brok, der svingede fra side til side ligesom den unormale benstilling og opadkrummede ryg også fremgår her. Dyret havde været skilt fra de andre slagtesvin under transporten.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende syn kunne det konstateres, at dyret havde et meget stor lyske-/pungbrok/betændelsestilstand, der strakte sig fra et sted mellem bagbenene op til endetarmsåbningen med de omtrentlige mål: 50 x 35 x 40 cm. Brokket var rødt og skinnende og huden fremstod udspændt. På huden over brokket fandtes strækmærker og overfladiske sår. Dyret var hæmmet i sine bevægelser pga. det store og tunge brok og havde udviklet en unormal benstilling på bagbenene (indadvendte tæer og nedsunkne fødder) og gik med krummet ryg for at kunne løfte brokket. Ud fra størrelsen af grisens hoved bedømmes den til at være jævnaldrene med et normalt slagtesvin, men var mere magert end de andre grise fra samme besætning, hvilket tolkes som at dyret har været hæmmet i sin foderindtagelse pga. sygdommen”.
Af sektionsattest af 30. november 2017 fra Institut for veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Patologi, KU-Sund fremgår følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparat C fandtes en kavitet med en indvendig diameter på ca. 20 cm og en dybde på ca. 18 cm. Kaviteten var tom ved modtagelsen. Kaviteten var indvendigt belagt med fibrin og granulationsvæv (ca. 2 mm tykt) og var omgivet af en ca. 0,5 cm tyk bindevævskapsel.
Sammenhængende med præparat C fandtes præparat B, der bestod af et uidentificerbart konglomerat af hæmatomer (blodansamlinger). Hæmatomerne var omgivet af bindevævskapsler, der havde en tykkelse på op til ca. 0,5 cm.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med en kronisk absces i lyskeregionen. Testiklen, der fandtes i inguinalkanalen, var kryptorkid. Det vurderes, at forandringerne har en alder på flere uger.”
Rådet skal anføre, at grise med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr. Grise, hvor broklidelsen medfører dårligt almenbefindende, væksthæmning eller tydelig bevægelseshæmning, skal aflives straks.
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt medsendte videosekvens og fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den. Som det fremgår og undersøttes af den medsendte video, har slagtesvinet med det store inficerede lyskebrok været tydeligt bevægelseshæmmet. Slagtesvinet burde ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen, uagtet at slagtesvinet har været i sygesti, samt under læsning og transport har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under det lange sygdomsforløb, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under læsning og transport, uagtet den var adskilt fra de andre svin, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Var slagtesvinets tilstand i tiden i de seneste 14 dage frem til den 6. juni 2016 i en tilstand, der burde have medført aflivning i besætningen?
I givet fald var der tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlige behandling eller mishandling af slagtesvinet?
Svar ad 2:
Ja, slagtesvinet var i en sådan tilstand de sidste 14 dage, at det burde have været aflivet. Se endvidere svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 jf. stk. 1 jf. stk. 9 jf. § 1 og § 2 jf. daværende § 28 stk. 1, 1. pkt. jf. 2. pkt. jf. stk. 7 og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19 stk. 1 jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35 stk. 1 nr. 1 jf. Rådets forordning ( EF ) nr. 1/2005 af 22. december 20014 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter, artikel 3, litra b og artikel 8 stk. 1 jf. bilag 1 kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som svineproducent at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt, idet han undlod at behandle/aflive slagtesvinet, selvom det det havde et meget stort lyske-/pungbrok, ca. 50 x 35 x 40 cm. Brokket var rødt og skinnende, og huden fremstod udspændt med betændelsestilstand og svinet var hæmmet i sine bevægelser på grund af det store brok og havde udviklet unormal benstilling på bagbenene og indadvendte tæer og nedsunkne fødder og gik med krummet ryg for at kunne løfte brokket. Endvidere ved at have transporteret svinet fra besætningen til slagteri, selvom den ikke på grund af den ovenfor beskrevne brok var uegnet til transporten, alt hvorved svinet blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Sagen afgjort med bødeforlæg på 25.000 kr.