Rådet udtalte 23. november 2018:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har vallakken hest nr. 1, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af mail af 23. april 2018 fra den af politiet tilkaldte dyrlæge:
”Hest # 1: Brun vallak med ål.
Væsentligste kliniske fund: 1) foderstand lidt under middel 2) massivt angrebet af lus (lus sås i pande- lokken og i manen på den øverste del af halsen) 3) store hårløse partier på halsen, skulderen og brystkassen, hvor der på flere af de hårløse sås hudafskrabninger samt hævelser i huden 4) stort slid af hårene på lårene 5) fortykket hud på dele af skulderen 6) stærkt misligholdte hove med 6-8 cm lang vandret tåvæg på forhovene. Hårtabene og de øvrige hudforandringer er med meget stor sikkerhed forårsaget af kløe som følge af lus og eventuelt andre ektoparasitter og formodes at have været til stede i mindst flere uger. Hovene vurderes ikke at have været beskåret i adskillige måneder (sandsynligvis over et år).
… Ingen af de to heste havde feber eller var tydeligt nedstemte, og begge kunne bevæge sig langsomt i skridt uden tydelig halthed. Begge heste havde stærkt nedslidte fortænder. Kindtænderne og resten af mundhulen blev ikke undersøgt yderligere, da dette ville kræve en mere omfattende undersøgelse med mundspærre og sandsynligvis sedation (beroligende sprøjte).”
Det fremgår endvidere, at hesten var langpelset og vurderedes til at være ca. 30 år.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at hestens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den blev tilset af en dyrlæge og behandlet for sine lidelser, havde fået beskåret hovene samt blev fodret sufficient. Rådet finder, at hesten, ved at være bragt i den beskrevne tilstand, samlet set har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at den derved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hoppen hest nr. 2, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af mail af 23. april 2018 fra den af politiet tilkaldte dyrlæge:
”Hest # 2: Gul hoppe med sort/hvid pandelok, man og hale.
Væsentligste kliniske fund: 1) ekstremt afmagret med meget stort tab af muskelmasse på halsen, ryggen, krydset og lårene 2) trænger til beskæring af hovene 3) obs. Pro. PPID (pituitary pars intermedia dysfunktion)/ equin Cushing 4) obs pro svære kindtandsproblemer 5) der sås ingen tegn på diarré. Hesten kunne tygge en gulerod, som den fik tilbudt, men dog meget langsomt.
… Ingen af de to heste havde feber eller var tydeligt nedstemte, og begge kunne bevæge sig langsomt i skridt uden tydelig halthed. Begge heste havde stærkt nedslidte fortænder. Kindtænderne og resten af mundhulen blev ikke undersøgt yderligere, da dette ville kræve en mere omfattende undersøgelse med mundspærre og sandsynligvis sedation (beroligende sprøjte).”
Det fremgår endvidere, at hesten var langpelset og vurderedes til at være ca. 30 år.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at hestens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den blev tilset af en dyrlæge og behandlet for sine lidelser, havde fået beskåret hovene samt blev fodret sufficient. Såfremt det herefter ikke var muligt ved behandling og/eller sufficient fodring at opnå et for dens alder acceptabelt huld, skulle den have været aflivet. Rådet finder, at hesten, ved at være bragt i den beskrevne tilstand, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at den derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, og navnlig vedrørende foderstanden, at der er tale om ældre heste på ca. 30 år, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 3:
Ældre dyr kræver øget opmærksomhed med henblik på trivsel, herunder om dyret er i stand til at optage tilstrækkelige næringsstoffer til at opretholde et acceptabelt huld ved sufficient fodring. Såfremt dette ikke er muligt, bør der tilkaldes dyrlæge med henblik på udredning af dyret, behandling og eventuelt aflivning.
Rådet har i sagen vurderet dyrene i forhold til deres fysiologiske status, herunder alder.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk.7, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 304 af 30. marts 2017 om hold af heste § 28, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 804 af 22. juni 2017 om identifikation af dyr af hestefamilien § 9, stk. 1, jf. § 3, ved som ejer af to heste at have undladt at behandle dem forsvarligt og beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og vandet og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet en vallak var massivt angrebet af lus, hvor angrebet havde været af længerevarende karakter, hvilket havde forårsaget betydelig kløe på store dele af kroppen med deraf følgende hårtab, hudafskrabninger og hævelser/fortykkelser i huden flere af de steder, hvor hesten havde kløet sig, ligesom dens hove manglede beskæring, hvorved hesten havde været udsat for uforsvarlig behandling, og idet hesten ikke var identifikationsmærket og efterfølgende havde fået udstedt et hestepas. Ydermere var en hoppe ekstremt afmagret og havde tab af muskelmasse hvilket muligt er forårsaget som følge af en ubehandlet kindtandslidelse eller andet ikke identificeret sygdomsbillede, som burde være identificeret og behandlet, ligesom dens hove manglede beskæring, hvorved hesten havde været udsat for groft uforsvarlig behandling, og idet hesten ikke var identifikationsmærket og efterfølgende havde fået udstedt et hestepas.
Afgjort ved bødeforelæg på 12.000 kr.