Rådet udtalte 20. september 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund, anmoder jeg om Deres besvarelse af, hvorvidt sigtedes placering af grisene i et rum i flere timer uden adgang til afkøling eller vand, samt hans manglende omsorg for, at de tilbageværende grise, da disses afhentning blev forsinket med adskillige timer, blev afkølede og fik adgang til vand, hvilket alt fandt sted i den usædvanligt varme sommer 2018, efter Deres opfattelse udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, Såfremt sagen i øvrigt giver Dem anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem også om at oplyse dette.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet ikke udtaler sig om straf, herunder størrelsen af eventuelle sanktioner, jf. § 28, i dyreværnsloven, idet dette må bero på juridiske vurderinger. Rådet forholder sig alene veterinærfagligt til det forelagte.
Det fremgår af sagens akter, at 210 slagtesvin opholdt sig i udleveringsrummet fra midnat med henblik på afhentning næste morgen, og fra dette tidspunkt havde svinene ikke adgang til drikkevand og ingen mulighed for overbrusning. Klokken 04 om morgenen blev 50 af 210 svin afhentet, idet chaufføren ikke kunne få læsset alle 210 på lastbilen, hvorfor de resterende kom til at stå unødigt længe. På dette tidspunkt var der allerede døde svin i udleveringsrummet. Efterfølgende blev 148 svin hentet kl. 11.47. Flere svin var døde i udleveringsrummet. Dyrene opholdt sig således i udleveringsrummet i 4-12 timer. Ejer var kl. 04 om morgenen blevet oplyst om, at alle dyrene ikke var blevet medtaget på den 1. transport til slagteriet. Det fremgår endvidere, at ejer fastede dyrene i 12 timer, inden de skulle sendes til slagtning, og at de blev opstaldet i udleveringsrummet uden adgang til foder og vand.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. september 2018:
”Ved kontrollen blev det konstateret, at to grise var døde på bilen ved ankomst. Alle grisene i leverancen var meget røde omkring skinke og bug. Flere af dyrene halsede meget som følge af varmepåvirkning og varmestress. Staldoperatøren blev bedt om af embedsdyrlæge XXX, at tænde for overbrusningen med det samme, som grisene er kommet i stierne på slagteriet. Chaufføren oplyste, at der lå flere døde grise i udleveringsrummet. Derudover var grisene pæne og rene. Efterfølgende døde en gris i stalden på slagteriet, og en måtte aflives. Det var en meget varm dag med temperaturer på op til 30C…
… havde dyrene god plads under transporten og intet der tydede på en transportovertrædelse”.
Rådet skal anføre, at et udleveringsrum er at betragte som en del af besætningsområdet med helt enslydende tekniske krav til gulvoverflade, ventilation, overbrusning og foder-/vandtildeling. Pladskravene til grisene vil være tilsvarende det øvrige besætningsområde.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte samt medsendte sagsakter til grund, finder Rådet, at de 210 slagtesvin, ved at være opstaldet i et udleveringsrum i mindst 4 timer og op til 12 timer uden adgang til vand eller mulighed for at opnå en tilstrækkelig temperaturregulering samt med et vejrlig som beskrevet, ikke har været passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom udleveringsrummet ikke har været indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov blev tilgodeset. Under de beskrevne forhold, har svinene været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Dem anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem også om at oplyse dette.
Svar ad 2:
Rådet skal henvise til Rådets udtalelse vedrørende udleveringsrum og udleveringsvogne til svin af 24. marts 2004.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 19. juni 2020 fra Syd-og Sønderjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Såfremt følgende faktiske forhold lægges til grund ønskes følgende spørgsmål besvaret:
Grisene har fastet 12 timer forinden afhentning, de har haft adgang til vand indtil de blev sat i udleveringsrummet umiddelbart før midnat, og afhentning var planlagt til at ske senest kl. 04:00. Der var ikke adgang til vand i udleveringsrummet. Der var ikke døde grise i udleveringsrummet ved første afhentning kl. 03:00/04:00, og der er ikke anmærkninger eller problemer ved første levering på slagteriet af de første 50 grise. Der er først konstateret død(e) grise ved afhentningen kl. 11:47. Der er uenighed om der var flere døde grise eller 1 død gris. Der er elektronisk styret ventilation med alarmovervågning i udleveringsrummet.
Det ønskes herefter besvaret, hvorvidt placering af grisene i et udleveringsrum uden adgang til vand i et tidsrum på 3-4 timer efter Deres opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Det ønskes herunder besvaret, om grisene i den periode formodes udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe.
Svar ad 1:
Lægges ovennævnte faktiske forhold til grund, finder Rådet jf. svar ad 1 i Rådets udtalelse af 20. september 2019, j.nr. 2019-24-0152-00247/2019-24-0152-00114, at et udleveringsrum er at betragte som en del af et besætningsområde og således med tilsvarende tekniske og dyrevelfærdsmæssige krav til indretningen, således at det kan sikres, at dyrene bliver passet omsorgsfuldt. Ved at have opholdt sig i et aflukke i 3-4 timer uden adgang til vand eller en varmereguleringsmekanisme, f.eks. i form af et fungerende overbrusningsanlæg, under omstændigheder med udetemperaturer, der i sig selv oversteg grisenes komforttemperaturer, har grisene været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Samme spørgsmål ønskes besvaret ud fra samme faktiske forhold, men i stedet at grisene har gået i udleveringsrummet fra midnat til kl. 07:00/08:00.
Svar ad spørgsmål 2:
Se svar ad spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad spørgsmål 3:
Rådet skal henvise til Rådets udtalelse vedrørende udleveringsrum og udleveringsvogne til svin af 26. marts 2004.
Spørgsmål 4:
Såfremt det lægges til grund, at besætningsejer ca. kl. 04:00 telefonisk blev orienteret om, at chaufføren kun havde læsset 50 af grisene fra udleveringsrummet, og at de resterende grise ville blive hentet ’’hurtigst muligt” uden at han fik oplyst et nærmere tidspunkt herfor, samt at han herefter ikke sørgede for, at de tilbageblevne grise i udleveringsrummet fik adgang til vand, anmodes De under hensyntagen til de meget høje dag- og nattemperaturer i sommeren 2018 at besvare, hvorvidt denne undladelse udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 4:
Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet udelukkende besvarer veterinærfaglige spørgsmål. Det er Rådets opfattelse, at fri adgang til vand og mulighed for temperaturregulering er et basalt krav til opstaldede grise under alle forhold. Det vil sige såvel i selve produktionsfaciliteterne som i udleveringsrum etc.
Den omstændighed, at der i døgnet for udleveringen af slagtesvinene forekom høje nat- og dagtemperaturer, kan godt have forkortet det tidsrum, hvorunder dehydrering og hedeslag ville kunne udvikle sig. Anvendelse af et overbrusningsanlæg og belægningsgraden vil påvirke hastigheden, hvormed varmestress hos dyr udvikles.
Rådet finder, at svinene i udleveringsrummet, ved ikke at have haft adgang til vand og temperatur-reguleringsmulighed, ikke har været huset på en måde, der har taget hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Herved har de været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe. Lægges det endvidere til grund, at svinene i udleveringsrummet og på transporten til slagteriet døde som følge af varmestress, er det Rådets opfattelse, at disse svin har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. De øvrige svin i det pågældende hold har været udsat for mindst uforsvarlig behandling.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, ved i sit erhverv som ejer af svinebesætningen at have behandlet 210 slagtesvin, som i adskillige timer var opstaldet i et udleveringsrum med henblik på afhentning til slagteri, grovere uforsvarligt med karakter af mishandling,
a. idet han havde undladt at indrette udleveringsrummet således, at svinene havde adgang til vand samt,
b. idet han havde undladt at drage omsorg for, at medhjælpere i hans fravær sørgede for, at svinene i udleveringsrummet helt frem til afhentningstidspunktet havde konstant adgang til vand og til at opnå en tilstrækkelig temperaturregulering, hvilket som følge af det meget varme sommervejr medførte, at flere grise døde i udleveringsrummet, 2 grise døde under transporten til slagteriet, 1 gris døde i stalden på slagteriet og 1 gris måtte aflives på slagteriet, alle som følge af overophedning, ligesom alle grisene ved ankomsten til slagteriet var røde omkring skinke og bug og flere af dyrene halsede som følge af varmepåvirkning og varmestress, alt hvorved han udsatte grisene for højeste grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe.
Retten lagde vægt på, at det var tiltaltes ansvar at sørge for, at slagtesvinene - selv under ophold i udslusningsrum – havde adgang til vand, såfremt opholdet i udslusningsrummet ikke var ganske kortvarigt. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at grisene på gerningstidspunktet ikke havde haft adgang til vand i udslusningsrummet. Retten lagde derimod til grund, at der havde været ventilationsanlæg i udslusningsrummet allerede på gerningstidspunktet.
Retten fandt, at tiltalte burde have sikret sig, at slagtesvinene, som havde fastet ca. 12 timer forinden, ikke ved forsinkelsen af afhentning til slagteriet - blev udsat for lidelser.
Tiltalte fandtes derfor skyldig i tiltalen.
Henset til ovenstående ganske særlige hændelsesforløb, samt at der var tale om et enkeltstående tilfælde, og at tiltalte havde rettet for sig og installeret adgang til vand i udslusningsrummet, fandt retten efter en samlet vurdering, at overtrædelsen burde henføres under dyreværnslovens § 28, stk. 2., hvoraf fremgår at såfremt forholdet har haft karakter af grovere uforsvarlig behandling af dyr, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.
Der var ikke tale om bevidst mishandling af grisene fra tiltaltes side. Retten fandt - på linje med Det Veterinære Sundhedsråds supplerende udtalelse - at slagtesvinene havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Straffen blev fastsat til en bøde på 20.000 kr.
Retten fandt på samme baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for - og formål med - at frakende tiltalte retten til at beskæftige sig med dyr, jf. dyreværnslovens § 29.
Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.