2018-24-0151-00119

Ko med hofteskred nødslagtet i besætningen

21-01-2019

Skrivelse af 10. september 2018 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00030-18).
En ko blev i februar måned nødslagtet i besætningen og slagtekroppen transporteret til slagteriet. Koen havde siden kælvning i september mere eller mindre stået i halmboks. Ved undersøgelse af slagtekroppen fandtes et ældre hofteskred. Hofteskålen var væk og erstattet med nydannet knoglevæv.
Koen var tidligere skredet ud på vej til malkning, og der var efterfølgende sket en forværring. Koen var igen skredet ud, da den var taget ud af boksen. Man havde herefter valgt at nødslagte den.

Rådet udtalte 21. januar 2019:

Spørgsmål 1:

Har koen under sit ophold i besætningen derved været udsat for uforsvarlig forsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af afhøringsrapport af besætningsdyrlægen, at koen siden kælvning ”havde gået i en boks med dybstrøelse, en såkaldt blød boks eller sygeboks, mere eller mindre siden den var gået med kalv i september ’ 17. Afhørte havde for mere end et par måneder siden tilset koen, da den første gang var skredet ud på malkestalden, hvorefter den var kommet op i den bløde boks igen. Her havde afhørte tilset den og havde anbefalet at koen skulle stå der, hvor den kunne passe et par kalve og komme til ro. På et senere tidspunkt var den så faldet, idet den midlertidig var blevet taget ud af den bløde boks un­der udmugning. Den var der efter blevet placeret i en anden blød boks. I forbindelse med nødslagtningen havde afhørte været i besætningen efter at omhandlede ko nogle da­ge forinden var skredet ud og ikke kunne rejse sig op, hvorefter den var blevet taget tilbage i den bløde boks… Han var derfor blevet enig med ejeren om at lade koen nødslagte, i stedet for at putte den tilbage i boksen.”

Af embedsdyrlægens undersøgelse af slagtekroppen samt tilhørende foto fremgår følgende:

”Ved post mortem (efter slagtning) undersøgelsen blev det først konstateret, at der på højre hofte var en ca. 10 cm x 10 cm stor hævelse, der prominerede ud i bækkenhulen (se foto 2). Hævelsen var benhård, og det var umuligt at skære i den, og det lod til­syneladende til at være knoglevæv. På foto 1 (bilag 1) ses dyrets venstre side af lår og bækken. Der er ingen hævelse og bækkenhulen ser normal ud. Ved indskæring på højre hofteled var det ligeledes benhårdt materiale, man skar ind på. Det var ikke umiddelbart muligt at finde leddet, hvor det normalt ligger. For at undersøge forandringerne nærmere blev både bækken og lårben savet af, så man endte med et præparat, hvori alle forandringerne var... det kunne kon­stateres, at det oprindelige hofteled var væk. Det, der var tilbage af hofteleddets ledhule kunne lokaliseres (se foto 10, bilag i) men det normale udseende var væk. Ledhulen var forfladiget, og der var ingen glat be­lægning af ledbrusk, som det normalt ses. Ligeledes var ledhovedet ikke placeret i ledhulen, men der var sket et ledskred… Gradvist har det dislokerede ledhoved taget støtte i det væv, der ligger i bækkenet ind mod bækkenhulen. Kroppen har herved forsøgt at stabilisere "leddet”, ved at nydan­ne væv, der kan støtte ledhovedet på den nye plads. Dette væv er efterhånden for­benet til den knogledannelse, der kan ses på foto 2. Det er således et pseudoled, der er dannet over tid for at stabilisere hofteleddet. Det nydannede bindevæv og knoglevæv (pseudoleddet) er på det bredeste sted 1,5 cm i tykkelse.”

Af obduktionserklæring af 9. april 2018 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-Sund fremgår:

”Ved inspektion af præparatet fandtes en luksation af højre hofteled og en total destruktion af ledskålen. Lårbenshovedet var deformeret, belagt med granula­tionsvæv og fibrin og havde et komplet tab af ledbrusk. I det periartikulære væv fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 2 cm. Desuden fand­tes en postmortel fraktur af lårbenet distalt for lårbenshovedet.

Ved inspektion af bækkenet fandtes ved symfysen en knoglebelagt kavitet må­lende ca. 18 x 13 cm og med en dybde på ca. 7 cm. Det nydannede knoglevæv havde en tykkelse på op til ca. 2 cm.
Højre halvdel af bækkenet samt højre lårben er sæde for en kronisk luksation af hofteleddet med total destruktion af ledskålen og deformering og ulcerering af hele lårbenshovedet. Som følge af luksationen er der dannet en kavitetsdannelse prominerende ind i bækkenhulen. Baseret på tykkelsen af det nydannede knogle – og bindevæv vurderes forandringerne at have flere uger”.

Rådet finder, at køer med bækkenbrud eller hofteskred skal aflives og/eller nødslagtes umiddelbart efter, skaden er sket, idet det ofte vil være forbundet med en betydelig/høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe at afvente afheling. En sådan afheling vil være usikker m.h.t. fuld restitution, tage lang tid og ved overbelastning pludselig kunne forværres med stor smerte og lidelse til følge.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens situation, straks skaden blev konstateret, burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den straks blev aflivet eller tilset af en dyrlæge med henblik på endelig diagnose og herefter aflivning/nødslagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen i besætningen under det lange sygdomsforløb har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Har tilstanden været erkendelig umiddelbart efter skadens indtræden? Svaret bedes begrundet.

Svar ad 2:

Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at koen har udvist tydelige kliniske tegn på smerte samt bevægelseshæmning.

Spørgsmål 3:

Har tilstanden været erkendelig i ugerne efter skadens indtræden og frem til slagtningen den 1. fe­bruar 2018?

Svar ad 3:

Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at koens tilstand har været synlig, ved at den har været skæv i bækkenet, bevægelseshæmmet samt har udvist tegn på smerte.

Spørgsmål 4:

Er det sandsynligt, som beskrevet af besætningsejeren, at koen, fx efter nogle uger, kan rejse sig og bevæge sig som en normal ko?

Svar ad 4:

Rådet finder det muligt, at koen efter nogle uger har kunnet rejse og bevæge sig. Rådet finder det ikke sandsynligt, at den har rejst sig og bevæget sig som en normal ko.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, at have behandlet en ko groft uforsvarligt, og undladt at behandle den omsorgsfuldt, herunder at huse og passe den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet koen, som var nødslagtet i besætningen, ved ankomst til slagteriet fandtes med et flere uger gammelt lårbensbrud og overrevet ledbånd på højre hofte, og burde i stedet, straks skaden var sket, været aflivet eller tilset af dyrlæge med henblik på endelig diagnose og herefter aflivet, alt hvorved koen under sygdomsforløbet i besætningen er blevet udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.