Rådet udtalte 8. april 2019:
Spørgsmål 1:
Under forudsætning af, at de i sagen beskrevne forhold om manglende adgang til foder for alle dyrene og manglende adgang til vand for nogle af dyrene kan lægges til grund, anmoder jeg om Deres udtalelse om, hvorvidt dette forhold efter Deres opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Det fremgår af sagens oplysninger, at politiet og embedsdyrlægen d. 28. marts 2018 besøgte en besætning, som bestod af 40 kreaturer, hvoraf 23 var på stald og 17 udegående, på baggrund af en anmeldelse om levering til et slagteri af ungtyre, der vejede ”langt under det de skulle veje” og ”havde for store hoveder til deres små kroppe”.
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 7. juni 2018, at ”Der var ikke græs tilgængeligt på folden, som kunne udgøre foder for dyrene. På folden lå lidt rester af vådt stråfoder (halm eller wrap). Der stod et par fodervogne med muggent korn tæt på folden. Dette var ikke egnet til foder og heller ikke tilgængeligt for dyrene. Ved gavlen af stalden lå det meste af en rundballe wrap-hø af god kvalitet Der var rigeligt med indpakkede rundballer, formodentlig med wrap-hø, men heller ikke dette var tilgængeligt for dyrene. Der stod et kar på folden, men det blev ikke undersøgt om der var vand i til dyrene, da vi ikke følte at det var forsvarligt at gå ind på folden uden ejerens tilstedeværelse.
Ingen af dyrene i stalden havde adgang til foder. Dyrene i den korte del af stalden havde heller ikke adgang til vand… De var meget sultne og alle dyrene gav sig straks til at spise af det tildelte wrap-hø.”
Af dyrlægeudtalelsen fremgår tillige, at ”Generelt blev dyrene på fold vurderet som huld under middel ved visuel inspektion, idet det trods vinterpels kunne ses, at de var kantede/skarpe over ryg og kryds… Der er specielt bemærkning til kvie nr. …, der var afmagret… Dyrene på stald virkede alle meget nervøse… Også disse var i huld under middel…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyr, der går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal være i godt huld og have tilført supplerende foder, så det gode huld opretholdes samt have adgang til frisk drikkevand hele tiden.
Lægges ovenævnte til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være unddraget foder og vand, så de ved besøget d. 28. marts 2018 generelt fremstod sultne og tørstige og i huld under middel og skarpe over ryg og kryds, har været udsat for betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at kreaturerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Under forudsætning af, at de i sagen beskrevne forhold om manglende adgang til tørt leje for alle dyrene og manglende beskyttelse for vejr og vind for nogle af dyrene kan lægges til grund, anmoder jeg om Deres udtalelse om, hvorvidt dette forhold efter Deres opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 2:
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen, at ”De udegående dyr gik på en stor åben mark, hvor der var to læskure i meget dårlig stand. Der var ikke udlagt tør strøelse i nogen af disse og dermed ikke tørt leje for alle dyrene.
For dyrene på stald gjorde det samme sig gældende. Ingen af dem havde adgang til tørt leje. Underlaget i de bokse jeg har givet nr. 1 både i den korte stald og den lange stald var meget våde. Der var pytter af gylle i boksene. I boksen fra enden af den korte stald (boks nr. 2) var der et ca. 20 cm dybt lag af gylle i hele boksen og dermed intet tørt leje for ko og kalv. I de øvrige bokse var underlaget meget fugtigt.”
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.
Lægges ovennævnte og de fremsendte fotos til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være opstaldet i våde/mudrede, gødningsforurenede omgivelser, og derved være unddraget adgang til at hvile på et tørt leje, og de udegående dyr for adgang til ly og læ, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at kreaturerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3A:
Under forudsætning af, at de i sagen beskrevne om, at såvel dyrene på marken som i stalden blev vurderet som i huld under middel, anmoder jeg om Deres udtalelse om, hvorvidt dette forhold efter Deres opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 3A:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3B:
Under forudsætning af, at de i sagen beskrevne forhold om, at kvie nr. … var afmagret, gik med krum ryg som tegn på smerte og havde en stor hævelse under hagen/kæben, som på afstand lignende en byld, anmoder jeg om Deres udtalelse om, hvorvidt den manglende tilkaldelse af en dyrlæge efter Deres opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 3B:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse, at ”Alle de udegående kreaturer havde vinterpels og alle var vågne og opmærksomme på deres omgivelser, bevægede sig frit og der var ikke umiddelbart tegn på sygdom, bortset fra kvie nr. …, der sakkede bagud og gik med krummet ryg når flokken satte i bevægelse…”
Det fremgår endvidere, at kvien”… havde en stor hævelse under hagen/kæben.”, hvilket understøttes af de fremsendte fotos, og at embedsdyrlægen vurderede, at den var afmagret og havde smerter.
Rådet finder, at kviens tilstand har været tydelig og let erkendelig, og det burde ved de daglige tilsyn for længst have været identificeret og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at kvien var blevet taget på stald, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og de fremsendte fotos til grund, finder Rådet, at kvien under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Kvien har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3C:
Under forudsætning af, at de i sagen beskrevne forhold om, at ko nr. … og nr. … havde hårløse partier på hals og krop, anmoder jeg om Deres udtalelse om, hvorvidt den manglende tilkaldelse af en dyrlæge efter Deres opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 3C:
Af dyrlægeudtalelsen fremgår, at ”I første boks i den korte stald gik 4 dyr, heriblandt ko nr. …, der … havde store hårløse partier på hals og krop… Også ko i boks for enden af den korte stald havde hårløse partier.”, samt at ko nr. … var ”meget mager og med hårløse partier og hudlæsioner”.
Lægges ovennævnte og de fremsendte fotos til grund, finder Rådet, at køernes tilstand med store hårløse partier ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Rådet finder, at køerne, ved at være unddraget behandling så de ved besøget fremstod med store hårløse partier og hudlæsioner, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, og derved for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, ved i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som besætningsejer for en kvægbesætning at have behandlet besætningens 40 dyr uforsvarligt, idet ingen af dyrene havde adgang til foder, idet de dyr, der stod i den korte del af stalden, ikke havde adgang til vand, samt idet ingen af dyrene havde adgang til tørt leje, alt hvorved han ikke beskyttede dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe og undlod at huse, fodre vande og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske behov, ligesom han behandlede en kvie grovere uforsvarligt, idet han undlod at lade den tilse af dyrlæge, behandle eller aflive den, selvom den var afmagret, udviste tegn på smerte og havde en stor hævelse under hagen/kæben, hvorved han udsatte den for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke blev behandlet omsorgsfuldt og under hensyntagen til dens behov.
Efter en samlet vurdering af sagens karakter, antallet af dyr og det oplyste om tiltaltes nuværende indtjenings- og helbredsforhold fandtes straffen passende at kunne fastsættes til en bøde på 30.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, med en forvandlingsstraf for bøden på fængsel i 14 dage.