Rådet udtalte 13. september 2019:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger uden at sørge for behandling/sufficient behandling af dyret eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 16. maj 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et halesår af en karakter, så det blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Svinet var transporteret til slagteriet uden adskillelse fra de øvrige svin.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort inficeret sår på halen med betændelse og vævsdød. Dyret var af normalt huld, men virkede let nedstemt og generelt varm på hudoverfladen. Når dyret blev ladt i ro i sygeboksen, lagde det sig ned efter meget kort tid (under 1 minut). Ved undersøgelse af halen, fandtes denne at være sæde for sårdannelse, hvor de yderste ca. 4 cm af halen bestod af sår og trevler af helt eller delvist dødt væv. Selve såret var delvist dækket af granulationsvæv (reparationsvæv). Ovenfor såret fandtes halen hævet, varm, rød og øm for berøring. De mørkfarvede områder på halen var som følge af vævsdød kolde at mærke på. Dyret var meget villig til at lade sig undersøge, men udviste tegn på ubehag i form af at rejse sig og gå væk fra undersøgeren, når halen blev berørt.
Efter måling af dyrets temperatur i endetarmen, kunne det konstateres, at dyret havde feber (40,4 grader).”
Materiale fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparatet bestod af en hale med et påsiddende hudstykke, der var nåletatoveret med nr. … og målte ca. 7 x 22 cm. Halen havde en længde på ca. 13 cm og en diameter på 4 cm målt ved basis. Ved modtagelsen var halen delvist gennemsavet på langs i midtlinjen. Ved inspektion af halen fandtes den yderste del at være sæde for en nekrotiserende ulceration med sårskorpe. Ulcerationen strakte sig omkring halen i en længde på mellem ca. 2,5 og 5 cm fra spidsen og havde et areal på ca. 30 cm2. Ved komplet gennemsavning af præparatet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1 cm under såret. I bindevævet fandtes multiple mikroabscesser med en diameter på ca. 0,1 cm. En del af den yderste halehvirvel var sekvestreret, ligesom de omkringliggende bløddele var nekrotiske og afgrænset af bindevæv med en tykkelse på op til 1 cm.
Konklusion
Halen er sæde for en ulceration (sårdannelse, red.) med sekvestrering (afstødning, red.) af dele af den yderste halehvirvel og nekrose (vævsdød, red.) af de omgivende bløddele. Baseret på mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og burde have været erkendt og afhjulpet for længst i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Finder rådet at besætningsejer, chauffør og transportfirma ved at lade dyret transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt i et rum for sig selv som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret har det været udsat for risiko for puf, bid og tråd fra de andre svin og stød mod vognens sider.
Slagtesvinet har ved at være læsset og transporteret været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 4:
Lægges sagsakterne samt svar ad 3 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under læsning og transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Politiet henlagde sagen, idet sagens gennemførelse ville medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kunne forventes idømt, jf. Retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4.