Rådet udtalte 20. december 2019:
Spørgsmål a:
Hvis ovennævnte lægges til grund sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og fotomappen, kan Rådet udtale sig om halesårets alder?
Svar ad a:
Det fremgår af anmeldelse af 22. februar 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et halesår af en størrelse og karakter der gjorde, at det blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet fandt følgende:
”… dyrets hale var meget hævet med rødme. Dyret havde en halestump på 7 cm længde og 5 cm bredde. Halestumpen var trevlet med et åbent, væskefyldt og inficeret sår, dækkende hele området af halespidsen og en diameter på 5 cm. De bagerste 3 cm af halestumpen var præget af kraftig misfarvning som følge af vævsdød/koldbrand/ nekrose af både huden, muskler og knogle. Det var ikke muligt, at se forskel i de enkelte vævsdele.
Der fandtes enkelte områder, hvor der var lidt blod tilblandet væske på halen. Ellers var den præget af dødt væv.
Der blev målt en rectal temperatur på 39,9 gr. C. Det vil sige, at grisen havde feber. Se foto nr. 1-5 i bilag 2.”
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes følgende:
”… delvis opløsning af den bagerste halehvirvel/knogle i halen og ødem (væskeansamling) i det omkringliggende bindevæv. Hele halespidsen var dækket af dødt og sort væv, se foto nr. 8, jfr. Bilag 2. I lungerne fandtes der friske processer/bylder som følge af en hæmatogen spredning af bakterier - det vil sige en spredning af bakterier i kroppen via blodbanen… Nyrerne var meget blege. Fundene i plukset understøtter konstatering af feber inden slagtning. Kroppen og alle organer og blodet blev kasseret. Se foto nr. 6-12 i bilag 2.”
Præparaterne i sagen var bortkommet, men Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND har, på baggrund af oplysningerne i sagen og de i sagen optagne fotos, udtalt følgende vedrørende lidelsens alder og karakter:
”På baggrund af sagens oplysninger og de fremsendte fotos kan følgende udtales:
Foto nummer 1-5 viser billeder af en stumphalet gris før slagtemæssig behandling. På disse iagttages grisen at have en halestump med en længde på ca. 7 cm, hvor den yderste del med en diameter på ca. 5 cm og en dybde på ca. 3 cm fra enden er sæde for en nekrotiserende ulceration. Overfladen af ulcerationen er belagt med en misfarvet sort sårskorpe, og i randen iagttages stedvis blødning.
Foto 6, 8 og 9 viser billeder af den stumphalede gris efter slagtemæssig behandling. Figur 8 og 9 viser den sagittalt gennemskårne stumphale. Foto 6 viser forandringer, der er i overensstemmelse med de observationer, der fandtes før den slagtemæssige behandling. På den sagittalt gennemskårne stumphale iagttages en ca. 0,5-1 cm sort misfarvet, nekrotisk sårskorpe overliggende ulcerationen. I den yderste halehvirvel iagttages farvemæssig forandring. I det subkutane væv proksimalt for sårdannelsen iagttages nydannet væv af en flæsket ødematøs karakter som udtryk for nydannet granulations-/bindevæv. Dette har et omfang i tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Halen er derfor sæde for en kronisk, nekrotiserende, granulerende ulceration, der har en alder på ikke under en uge.
Foto 10 og 11: De observerede forandringer i lungen er forenelige med en embolisk spredning.
Foto 12: Ingen kommentarer.
På foto 13 er der anvendt en forkert sygdomskode 601, idet der er tale om et kronisk halebid.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at halesåret har en alder på ikke under en uge.
Spørgsmål b:
Hvis ovennævnte lægges til grund sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og fotomappen, kan Rådet udtale sig om, hvor længe halesåret har haft det udseende, som fremgår af fotomappen, foto 1-5?
Svar ad b:
Lægges sagens oplysninger, de medfølgende fotos samt svar ad a til grund, finder Rådet, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig i flere dage med stumphale med kronisk åben sårdannelse.
Spørgsmål c:
Hvis ovennævnte lægges til grund sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og fotomappen, kan Rådet udtale sig om, hvorvidt grisen var egnet til transport?
Svar ad c:
Rådet finder, at dyr med åbne sår ikke er egnede til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad a til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, der havde et alvorligt kronisk åbent halesår med vævsdød, ikke var egnet til transport, hverken i flok eller adskilt fra andre svin.
Spørgsmål d:
Hvis ovennævnte lægges til grund sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og fotomappen, kan Rådet udtale sig om, hvorvidt grisen var egnet til transport adskilt fra de øvrige grise (betinget transportegnet)?
Svar ad d:
Se svar ad c.
Spørgsmål e:
Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt ovennævnte lægges til grund sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed og fotomappen, kan Rådet udtale sig om, hvorvidt grisen derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad e:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges sagsoplysningerne, de medfølgende fotos samt svar ad a - d til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, dels under sygdomsforløbet i besætningen og dels ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere både opholdet i besætningen og transporten som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål f:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad f:
Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2 og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 samt (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 3 5, stk. 1,) nugældende bekendtgørelse nr. 1495 af 13. december 2019 § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. l, jf. bilag I, kapitel 1, punkt 1 og punkt 2 b, ved i forbindelse med erhverv som svinebesætningsejer at have behandlet en gris grovere uforsvarlig, idet den ikke var blevet behandlet forsvarligt eller var blevet passet i overensstemmelse med dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, da grisen havde halebid med åbent, væskende sår af en alder på ikke under en uge, hvorfor grisen burde have været givet passende behandling eller aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen, og grisen ikke var transportegnet, og uagtet dette blev grisen transporteret til slagteriet, alt hvorved grisen blev udsat for smerte, lidelse og angst.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, jf. stk. 2) nugældende bekendtgørelse nr. 1495 af 13. december 2019 § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel 1, punkt 1 og punkt 2 b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren behandlede et slagtesvin grovere uforsvarligt, idet han transporterede slagtesvinet, selvom det ikke var transportegnet, idet slagtesvinet havde halebid med åbent, væskende sår, hvorved slagtesvinet blev udsat for smerte, lidelse og angst.
Afgjort ved bødeforelæg på 17.500 kr.
Bøden er fastsat under hensyn til forholdets karakter samt sagsbehandlingstiden.
Chauffør:
Tiltalte chauffør modtog et tiltalefrafald. Ud fra de samlede omstændigheder i sagen blev det vurderet, at de vanskeligheder/omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede, at tiltalte ville kunne blive idømt.
Der blev lagt vægt på den tid der var gået siden forholdet blev begået og den seneste landsretspraksis om strafbortfald til førere i lignende situationer.