2019-24-0152-00072/2020-24-0152-00259

Slagtesvin med sår på stort brok transporteret til slagteriet

01-08-2019

Skrivelse af 8. januar 2019 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00190-18).
Et slagtesvin med et stort brok med sår blev transporteret levende til slagtning. Svinet var ikke adskilt fra de andre dyr under transporten. Det vejede 40 kg, var ikke bevægelseshæmmet, men virkede sløv. Ejeren oplyste, at han var bekendt med, at det havde et brok, men ikke at der var sår på.

Rådet udtalte 1. august 2019:

Spørgsmål 1:

Har denne gris et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.

Spørgsmål 2:

Har grisen derved i forbindelse med transporten været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 3:

Har grisens tilstand været erkendtlig forud for transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 1-3:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 23. oktober 2018:

”…leveret 1 gris på 40 kg med navlebrok af en størrelse og karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… grisen blev transporteret i rum med 7 andre grise… den pågældende gris havde et stort brok, ligesom brokket herudover var meget stort i forhold til dets størrelse. Desuden blev det bemærket, at bunden af broksækken var klistret ind i noget... Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde navlebrok, dyret var ikke bevægelseshæm­met, men virkede lidt sløv. Broksækken var ca. 15 cm fra bugen til underlag (bilag 2 foto nr. 1-7), rund med en diameter på ca. 16 cm. Broksækken føltes fast og varmere end resten af dyret. Broksækken havde en rød-lilla farve og i bunden fandtes et cirku­lært sår med en diameter på 10-11 cm. Såret havde en grå-rødlig farve, med strøg af sårskorper. I kanten af såret fandtes begyndende afheling. Afstanden fra brokkets underside til underlaget var ca. 3-5 cm… Det var ikke mulig at finde brokporten (indgang til bughulen) på det levende dyr.

Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, fandtes i området ved navlen en broksæk, der målte 15 cm (bilag 2 fotonr. 12) fra bugen og ned. I bunden af broksækken fandtes et cirkulært sår på 10 cm i diameter med begynden­de afheling langs sårranden (bilag fotonr. 10). I midten af den afskårne broksæk fandtes ca. 25-30 cm tyndtarm som stak op af en brokport på 2-3 cm. (se bilag 2 fo­tonr. 11). Ved åbning af broksækken fandtes de 25-30 cm tyndtarm svullen, mørkerød og belagt med fibrin. I bunden af broksækken fandtes en byld med grønligt pus (bilag 2 fotonr. 13-16).”

Følgende fremgår af obduktionsrapport, af 8. februar 2019 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU/SUND:

”Ved inspektion af præparatet fandtes en udposning med en højde på op til ca. 8,5 cm og en bredde på ca. 18 cm. Udposningen fandtes i relation til fem dievorter og penis, hvorfor udposningen udsprang fra bugvæggens midtlinje sandsynligvis fra navleom­rådet. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration med en diameter på ca. 10 cm. Der var ved modtagelsen gjort indsnit på ulcerationen og udposningen. Ulcerationen var dækket af granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,2 cm, hvorunder der fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 0,4 cm.

På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 3,5 cm. Ved komplet gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en brok­sæk indeholdende fibrin og bindevævsdannelser. I bindevævet fandtes en abscess samt en cyste. Abscessen havde et volumen på ca. 5 til 7 ml tørt, inspisseret pus og var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,5 til 1 cm. Cysten havde et volumen på ca. 8 til 10 mL og var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,5 cm.  Broksækkens væg bestod af bindevæv med en tykkelse på ca.0,5 cm.

Vedlagt broksækken var et stykke tyndtarm med en længde på ca. 28 cm. Tyndtarmen var belagt med fibrin og ved opklipning af tarmen fandtes tarmvæggen fortykket.

Udposningen på bugvæggen var sæde for fire læsionstyper, et hernie (brok), et sår på dettes ventrale overflade, en abscess samt en cyste. Tyndtarmen var sæde for akut fibrinøs peritonitis.
Såret på udposningens overflade var dækket af granulationsvæv og nydannet bindevæv og har en alder på ikke under 1-2 uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et stort brok med komplikationer.

Rådet anser slagtesvin med store navlebrok med sårdannelser på broksækken for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten.

Lægges ovennævnte og det medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, samt at det ikke var egnet til transport. Under læsning og transport har dyret været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at svinet under læsning og transport, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 4:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.

Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 4. maj 2020:

Spørgsmål 5:

Har grisen under sit ophold i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere ufor­svarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 5:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 i Rådets udtalelse af 1. august 2019 til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt. Dette burde være sket ved, at svinet var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det beskrevne omfang. Rådet finder, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 6:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse anført i Rådets svar.

Svar ad 6:

Rådet har ikke yderligere bemærkning til sagen.

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

Chauffør:
Tiltalte chauffør fik en advarsel.

Transportvirksomhed:
Påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, idet der ikke var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart fra transportvirksomhedens side.

Besætningsejer:
Påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet man ikke forventede at sigtede ville blive fundet skyldig.