Rådet udtalte 20. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Hvorvidt svinet efter Deres opfattelse burde have været aflivet i besætningen på et tidligere tidspunkt og i bekræftende fald, hvorvidt den manglende aflivning har karakter af uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 1. september 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med inficeret, nekrotisk halesår. Svinet blev transporteret uden at være adskilt fra andre svin, og ” holdt halen tæt ind til kroppen og prøvede at undgå de andre slagtesvin.”
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af svinet konstaterede, at ”halen var tydeligt fortykket fra haleroden og ca. 7 cm opefter. Halestumpen endte i en flosset hudtrævler og der var tegn på både vævshenfald (nekrose) i form af grålig sort væv samt betændelse nedenunder (smerte, rødme og hævelse).”
”Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes, at halen stadigvæk var hævet og der sås dødt væv (nekrose) i sårranden. Der fandtes ikke yderligere tegn på bakteriel infektion i området. Efter lokal kassation af hale blev slagtekroppen godkendt… Det vurderes, at lidelsen med hævelse, rødme og infektion har stået på i mindst 1 uge…”
Det fremgår af sagens oplysninger, at svinet ugen før transporten til slagteriet var blevet isoleret.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet, før tilstanden fik det beskrevne omfang eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvorvidt svinet efter Deres opfattelse var transportegnet, eventuelt som isoleret fra andre dyr og med ekstra strøelse. Hvis dyret efter Deres opfattelse ikke var transportegnet, anmoder jeg også om Deres besvarelse af, hvorvidt transporten til slagteriet må karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 2:
Rådet finder ikke svin med åbne sår for egnede til transport.
Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt fra andre svin som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret uden adskillelse fra andre svin, har slagtesvinet været udsat for risiko for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød mod vognens sider.
Rådet finder, at slagtesvinet under læsning og transport har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af:
1.
Dyreværnsloven samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved i en ukendt periode op til den 31. juli 2017 i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af besætning, at have behandlet et slagtesvin uforsvarligt, idet tiltalte undlod at lade det tilse af dyrlæge, behandle eller isolere i sygesti, selvom svinet havde et halebid med akut infektion og nekrose.
2.
Dyreværnslovens samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter ved den 31. juli 2017 som ejer af besætning at have behandlet det i forhold 1 anførte slagtesvin grovere uforsvarligt, idet tiltalte lod det transportere til slagteri, selvom svinet var uegnet til transport.
Tiltalte udeblev fra retsmødet, og blev derfor anset for at have tilstået forholdene, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at tiltalte blev anset for at have tilstået forholdene, og tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå i sagen. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til en bøde på 27.000 kr.
Tiltalte skulle betale for sagens omkostninger.