Svin med stort brok med slidsår gik sammen med raske svin i besætningen

Rådet udtalte 20. februar 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte vurdering med hensyn til brokkets størrelse og sårdannelsens alder lægges til grund, har den pågældende gris derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 22. august 2017, at embedsdyrlægerne ved kontrolbesøg i en svinebesætning observerede en gris på ca. 60 kg med et navlebrok på ca. 40 cm. ”På navlebrokket var der et dybt slidsår på ca. 12 cm i diameter… Det er undertegnedes vurdering, at grisen var alment påvirket, hvilket viste sig ved, at den ofte forsøgte at lægge sig ned. Brokkets størrelse gjorde, at grisen var tydeligt besværet, når den skulle lægge sig. Det var tydeligt, at den ikke kunne undgå, at det store sår kom i kontakt med underlag eller klove… Brokkets størrelse har endvidere betydet, at der har været stor risi­ko for, at det blev yderligere beskadiget... Det store sår samt brokkets størrelse har medført en betydelig risiko for sprængning af broksækken, hvilket ville medføre en smertefuld død for dyret... Varigheden af sår­dannelsen vurderet til mindst én måned.

I besætningen var grisen opstaldet i en almindelig sti med høj belægningsgrad uden blød bund, og var ikke i medicinsk behandling. Dyret blev aflivet efter den praktise­rende dyrlæge havde tilset dyret.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at den for længst burde have været taget hånd om i forbindelse med de daglige tilsyn i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at grisen var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet vurderet og såfremt tilstanden forværredes var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden havde nået et omfang som beskrevet.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at grisens tilstand, med det planslidte meget store slidsår på hele broksækkens underside og påvirket almenbefindende, var uforeneligt med videre ophold i besætningen, og at den under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 2:

Det fremgår endvidere af anmeldelsen af embedsdyrlægerne under besøget tillige observerede følgende syge eller tilskadekomne grise:

Klimagrise:
”a)1 gris med ledbetændelse i begge bagben samt et forben…

b)1 gris springhalt på venstre bagben samt halt på højre forben og med cirkulationsforstyrrelser …

c)1 gris med ledbetændelse i venstre forben …

d)2 grise der ikke kunne rejse sig (aflivet efterfølgende) …

e)1 gris springhalt, kraftig hævelse af venstre forben, ledbetændelse, (aflivet ef­terfølgende)…

f)1 gris med ledbetændelse, halt, hævet ved højre bagben ved knæ (aflivet ef­terfølgende) …”

So nr. 1:
Soen stod ”i farestald med smågrise… Soen kunne ikke tage støtte på forbenet, det hang nærmest. Soen smed sig praktisk talt for at lægge sig ned, idet den ikke kunne lægge sig ned med normale bevægelser. Der var kraftig hævelse i området fra skulder- til albueled, og det hævede område var varmt og ømt. Soen var, ifølge det oply­ste, behandlet med antibiotika i 1 dag. Soen burde være sat i sygesti og tillige smertebehandlet eller alternativt aflivet. Praktiserende dyrlæge tilså soen og den blev aflivet.”

40 kilos grise:
”2 magre grise (ca. 20 kg) var ikke adskilt fra normale stifæller (vægt ca. 40 kg) eller i behandling…

 5 grise (ca. 40 kg.) med store navlebrok (vurderet som større end 15 cm) ej opstaldet på blød bund…”

Af anmeldelsen fremgår, at ingen af ovennævnte grise var flyttet i sygesti, gris a) – f) var alment påvirkede, samt at ingen af grisene var i medicinsk behandling undtagen so nr. 1, der havde været i behandling én dag.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise på et langt tidligere tidspunkt burde have været flyttet i sufficient indrettede sygestier og behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf og ved at være bragt i den beskrevne tilstand har grisene samlet set været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet finder, at grisene samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Afgørelse:

Besætningsejeren var tiltalt for overtrædelse af i alt 7 forhold. Dommen afspejler således flere forhold end det ene forhold (forhold 1), som Rådet er blevet spurgt om.

Forhold 1-5: Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise ved som ejer af besætningen i nogen tid forud for den 8. maj 2017 i forbindelse med udøvelse af erhverv at have:

1. udsat en gris på ca. 60 kg med et stort navlebrok for grovere uforsvarlig behandling.
2. udsat 7 smågrise (3-5 kg) for grovere uforsvarlig behandling.
3. undladt at indrette poltestalden på en sådan måde, at dyrenes behov blev tilgodeset, idet dele af inventaret i stalden var defekt.
4. undladt at sikre en passende indretning af sygesti i poltestalden, hvor der gik 2 syge polte, idet det bløde underlag bestående af gummimåtter ikke var tilstrækkeligt store til, at dyrene kunne ligge ned uden at komme i direkte kontakt med gulvet.
5. undladt at sikre adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale for søerne i farestald og løbeafdelingen samt for poltene i poltestierne, således at dyrenes behov for beskæftigelses- og rodemateriale blev tilgodeset.

Forhold 6: Tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 71, stk. 1 ved i nogen tid forud den 8. maj at have haft flere polte og en orne opstaldet i stier med fuldspaltegulv.

Forhold 7: Tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr mv. § 29, stk. 1, nr. 5, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 8 (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler, art 108, stk. 5 ved den 8. maj som besætningsansvarlig for dyrene i besætningen i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol ikke på forlangende kunne forevise og udlevere optegnelserne til kontrolmyndigheden over medicinsk behandling for grisene opstaldet i klimastald foretaget i måneden op til kontrollen den 8. maj 2017.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf i forhold 1 og 2 og frifindelse i forhold 3-7.

Efter anklagemyndighedens påstand blev tiltalte frifundet i forhold 3-7.

Tiltalte udeblev uden at oplyse retten om gyldig udeblivelsesgrund. Retten anså derfor tiltalte for at have tilstået forhold 1 og 2.

På den baggrund og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten tiltalte skyldig i forhold 1 og 2. Tiltalte blev straffet med en bøde på 17.500 kr.

Retten lagde ved fastsættelsen af bøden vægt på navnlig forholdenes karakter, antallet af grise og den lange sagsbehandlingstid, der ikke skyldtes tiltaltes forhold.

Som følge af den lange sagsbehandlingstid skulle statskassen betale sagens omkostninger.

Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage.