Rådet udtalte 14. oktober 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, finder rådet så, at de to grise i 1 til 2 uger forud for den 11. september 2018 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 24. september 2018, at embedsdyrlægen ved kontrol i en svinebesætning observerede ”I staldens klimaafdeling findes to grise, som er afmagrede, dehydrerede, smertepåvirkede, det vil sige de går med hovedet lavt, krumryggede. De er ligeledes alment påvirkede med slinger gang og langsomme bevægelser. De er ikke udfyldt i maven, som tegn på manglende foderoptag. Grisene går i en sti sammen med andre grise, der er væsentlig større. De to grise forsøger at holde sig væk fra de andre grise… Knoglestrukturen ses tydeligt både omkring bækken, ribben og hovedets knogler. Grisene havde tyndt gråligt tarmindhold…”
Embedsdyrlægen skønnede, at ”de gennem uger ikke har kunnet optage næringen fra foderet.”
Af afhøringsrapport af 19. februar 2019 fremgår, at ejer oplyste, at ”Grisene var placeret i klimastalden da de var syge og havde fået medicin. Han afventede således om de fik det bedre.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn og skulle have været afhjulpet for længst i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti med lav belægning, så de fik ro, løbende var blevet underkastet nøje vurdering og rettidig indgriben, og såfremt tilstanden ikke blev forbedret, var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de to svin under opholdet i besætningen, hvor de ikke har været placeret i en egnet sygesti og ved kontrolbesøget fremstår alment påvirkede med slinger gang og langsomme bevægelser, afmagrede, dehydrerede og smertepåvirkede, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”I staldens polteafdeling var der mangel på tørt leje til det ene hold af polte (15 stk). Der var vand med iblandet gødning i det meste af stien i ca. 3 cm dybde og kun en mindre del af stien havde forholdsvis tørt leje, med sparsom strøelse. Grisene kunne ikke alle ligge på et drænet leje, men måtte enten ligge klumpet sammen eller ligge i vådt område. Landbruger oplyser, at det er et sprunget vandrør.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at poltene, ved at være unddraget adgang til samtidig hvile på et tørt leje, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse om mindstekrav til langbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som landmand, at have behandlet to grise grovere uforsvarligt, idet grisene gik sammen med andre grise og ikke omgående havde fået passende behandling og blevet isoleret i et passende rum med tør og bekvem strøelse, selvom grisene var afmagrede, smertepåvirkede og alment påvirkede med slingrende gang og langsomme bevægelser, alt hvorved de ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke blev passet under hensyntagen til deres fysiologiske behov; samt i staldens polteafdeling at have behandlet ca. 15 polte uforsvarligt, da de ikke havde tilstrækkelig med strøelse og tørt leje, hvorved de ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke blev passet under hensyntagen til deres fysiologiske behov.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.