Rådet udtalte 3. maj 2019:
Spørgsmål 1:
Indebærer den ovenfor beskrevne tilstand, at kreaturerne har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 25. januar 2018, at embedsdyrlægen efter anmeldelse til politiet og ved besøg d. 22. december 2017 fandt:
”Der var tale om kreaturbesætning af Hereford-type bestående af 6 køer, 5 kvier samt 3 tyrekalve, i alt 14 kreaturer. Der var ingen stald til kreaturerne, der gik ude på fold døgnet rundt. Derudover lå en død kalv i folden tæt ved vandtrugene.
Folden bestod af et stort ryddet græsareal med få mm nedgnavet græs på 2/3 af arealet og bar optrådt jord/mudder på den sidste 1/3 af foldarealet.
Der var to vandkar, der lå med bunden i vejret og yderligere et tomt vandkar på folden, og kreaturerne havde ikke adgang til drikkevand.
Der lå en åben wrapballe på folden, som kreaturerne stod og åd af, da vi ankom.
… oplyste, at han dagligt udfodrede ca 80 kg valset byg direkte på jorden langs hegnet i folden.
Under besøget stod kreaturerne og bed i og spiste af den bare jord, der hvor foderet plejede at blive tildelt.
Der var foder til rådighed på ejendommen, både i form af hel byg og wrapballer.
Der var rammerne til et lille skur på folden. Det var åbent i 3 af siderne, der var ingen strøelse og det vurderes at kun ca 25 % af kreaturerne kunne være i skuret samtidig. Der var ingen lægivende bevoksning langs med folden eller i folden.
Samtlige kreaturer vurderes at være i dårligt huld. Køerne vurderes at være i huld væsentligt under middel. Kvierne og tyrekalvene vurderes at være afmagrede. Samtlige dyr stod med krum ryg, understillede ben og sænkede hoveder. Lårene var indsunkne, hoftehjørnerne skarpe og torntappene og tværtappene på ryggen var tydelige på samtlige dyr, alt sammen tegn på markant underernæring med deraf følgende nedbrydning af muskelmasse og fedtvæv.
Det vurderes,
-Kreaturerne var blevet sultet over en længere periode
-Kreaturerne ikke havde adgang til vand
-Kreaturerne ikke havde adgang til ly, læ og tørt leje
-Der ikke blevet ført tilstrækkeligt tilsyn med dyrene og taget hånd om syge og tilskadekomne dyr.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at dyrene, ved at være unddraget adgang til drikkevand, ly, læ og hvile på et tørt leje, har været udsat for betydelig lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de over en længere periode ikke har været tildelt foder med tilstrækkelig næring, således at de fremstod afmagrede. Dyrene har således ikke været behandlet omsorgsfuldt, eller huset og passet under hensyntagen til deres behov, herunder beskyttet mod vejr og vind.
Dyrene har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf., §§1, 2 og 3, stk. 1 som erhvervsmæssig ejer af 14 stk. kreaturer at have behandlet dem alle groft uforsvarligt.
Retten lagde dyrlægens vurdering til grund. Det blev tillagt betydning, at Det Veterinære Sundhedsråd havde tilsluttet sig dyrlægens vurdering om, at kreaturerne havde været udsat for groft uforsvarlig behandling. Retten fandt herefter tiltalte skyldig efter anklageskriftet.
Straffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.
Straffen blev gjort betinget og skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr blev ikke taget til følge.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte i sit erhverv havde vanrøgtet 14 kreaturer i hvert fald gennem en længere periode på nogle måneder på en sådan måde, at der var tale om groft uforsvarlig behandling.
Retten fandt herefter, at krænkelsen af kreaturerne havde haft en sådan grovhed og omfang, at der skulle idømmes betinget fængselsstraf og ikke alene en bøde.
Tiltalte havde forklaret, at han umiddelbart efter kontrolbesøget fik skudt sin besætning af kreaturer. Han havde ikke siden haft kreaturer og skulle sælge sin ejendom. Det foreliggende forhold blev derfor betragtet som et enkeltstående tilfælde. Der var på den baggrund ikke en nærliggende risiko for gentagelse, hvorfor tiltalte blev frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse.