Rådet udtalte 24. februar 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejeren ved at lade svinet gå i besætning med ovenfor beskrevne lidelse, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af dyr?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens attest af 26. februar 2019, fremgår blandt andet følgende:
”Ved den kliniske undersøgelse i sygesti af det levende svin kunne det konstateres, at slagtesvinet er springhalt og tager ikke støtte på venstre bagben. Venstre bagben ryster og bliver ikke sat i gulvet mens grisen står stille, hvilket er tegn på smerte.
Når grisen går frem bliver venstre bagtå ikke sat i gulvet og oversiden af tåen berører/trækkes over gulvet, når den går frem. På tidspunktet i skridtfasen hvor venstre ben burde være i jorden og være vægtbærende trækkes tåens oversiden hen af gulvet. Hasen bliver ikke bøjet/flekteret.
Da slagtesvinet lå ned i sygesten bøjede den ikke venstre bagben op under sig som normalt. Bagbenet pegede i stedet bagud. Højre bagben bøjes op under grisen som normalt. Da grisen ligger og hviler sig, puster den, som kan være tegn på stress og smerte.
Der ses tydelig atrofi (muskelmangel) af venstre bagben og lårmuskulatur. Dette skyldes at venstre bagben ikke har været brugt i længere tid (uger).
Det var svært at undersøge dyret, da den undveg undersøgelse.
Det vurderes, at dyret var springhalt (tog slet ikke støtte på det ene ben) i svær grad på pågældende ben, da den slet ikke tog støtte på benet, og der var kraftig muskelatrofi (mangle på muskulatur) som tegn på at benet ikke er brugt i længere tid (uger).
Ved at lade dyret transportere i denne tilstand, vurderes det, at dyret har været udsat for grovere uforsvarlig behandling, da dyret ikke kunne tage støtte på benet og derfor ikke stå stabilt under transporten med risiko for at støde mod de øvrige grise og inventar. Der udover går grisen ikke normalt. Der er risiko for skader på oversiden af tåen, da denne trækkes over gulvet når grisen går.
…
Efter aflivning og slagtemæssig behandling blev det i efterkontrollen konstateret at der var tydelig atrofi (muskelmangel) af venstre bagben og lårmuskulatur.
…
Haseleddet er udstrukket/ekstenderet. Det var ikke muligt at flektere/bøje det post mortem (efter slagtning). Se foto nr. 9 i bilag 2. Den mediale (indvendige) tå er lille og tilbagetrukket. Der ses kontraktur (sammen trækning) af indvendige tå, så tåen vender bagud. Se foto nr. 11 i bilag 2. Der ses PSE (Pale, soft and eksudative) muskulatur som følge af stress... Se foto nr. 12 i bilag 2.”
Af attest af 21. juni 2019, fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, fremgår bl.a. følgende:
”Ved modtagelsen var den distale del af benet savet saggitalt igennem i midtlinjen op til under knæleddet. Ved inspektion fandtes en fejlstilling af den mediale hovedklov som følge af en kronisk senekontraktion af ekstensorsenen. Ved åbning og inspektion af hofte-, knæ-, hase-, kode-, kron- og klovled fandtes disse upåfaldende. Cranialt for knæleddet fandtes ødem i det subkutane fedtvæv. Muskulturen caudalt for lårbenet fremstod lyst og væskende.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at den venstre mediale hovedklov var sæde for en kronisk senekontraktion af ekstensorsenen. Forandringerne i den caudale del af lårmuskulaturen er forenelige med PSE (pale soft and exudative meat).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt medsendte video og foto til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Slagtesvinets tilstand burde for længst ved de daglige tilsyn have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var sat i sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Slagtesvinet burde således ikke i dets aktuelle tilstand have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer/chauffør/vognmandsfirma ved at lade svinet transportere fra besætningen til Slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af dyr?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. Heste, der kan findes på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9 og stk. 11, jf. §§ 1,2 og 3 samt artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have leveret et slagtesvin der var springhalt og dermed ikke transportegnet. Slagtesvinet er under sit ophold i besætningen og har ved at blive transporteret til slagteriet været udsat for unødig smerte, lidelse, angst og varigt mén, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Slagtesvinet har derved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr.
Afgjort ved bødeforelæg på 35.000 kr.