Rådet udtalte 29. maj 2020 og 11. november 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer eller dennes ansatte ved at have lade slagtesvinet gå i besætningen i ovennævnte tilstand uden tilstrækkelig behandling eller aflivning, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 15. oktober 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin, som var ”udpræget støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) på forparten, hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… Embedsdyrlæge X konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at dyret var transporteret adskilt fra de øvrige dyr.
…
Dyret fremstod meget dårligt gående og måtte drives frem med dasker for hvert skridt. Dyret var udpræget halt på begge forben, særligt det højre forben.
… dyret var nedstemt og rejste sig kun meget nødigt og besværet. Når dyret stod, lagde det hovedparten af vægten på bagkroppen for at aflaste forbenene. Dyret mærkedes varmt i hudoverfladen, havde let forhøjet temperatur, men havde ikke egentlig feber (39,2 grader). Dyret var af normalt huld. Ved undersøgelsen af dyret, var dyret generelt passivt og villig til at lade sig undersøge. Dyret vægrede sig dog mod berøring og tryk i området ud for begge albueled, idet dyret forsøgte at trække sig væk fra undersøgeren. Ved forsøg på at bevæge albueleddene vægrede dyret sig voldsomt.
Dyret var uvillig til og havde stort besvær med at rejse/lægge sig og bevæge sig.”
Ved undersøgelse af svinet efter slagtningen fandt embedsdyrlægen følgende:
”… . Endvidere kunne der konstateres forandringer i de store muskelgrupper, foreneligt med stresspåvirkning under transporten.”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Højre og venstre forben målte ca. 45 x 24 cm og hudstykket målte ca. 19x9 cm. Begge albueled var åbnet ved modtagelsen, og der var gjort et indsnit caudalt på carpalleddene. Ved inspektion af begge albueled fandtes en ulcerativ og dissekerende artrose på ledfladen af både humerus og radius. Desuden fandtes flapdannelse på trochlea af humerus samt proliferation af synovialmembranen.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre og venstre albueled er sæde for en kronisk, ulcerativ og dissekerende artrose med flapdannelse og med sekundær proliferation af synovialmembranen. Forandringerne i ledbrusken er foreneligt med at være opstået grundet osteochondrose. Baseret på den prolifererende synovialmembran vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn. Svinets situation burde på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet i besætningen. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sygesti med et blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovenstående og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet, under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer, dennes ansatte eller transportvirksomheden og dennes chauffør ved at lade svinet transportere i ovennævnte tilstand derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Rådet finder, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse ikke må transporteres levende til slagtning eller levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet, under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds Redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev anmodet om at besvare supplerende spørgsmål i skrivelse af 25. marts 2021 fra Nordjyllands Politi:
Spørgsmål 4:
Kan rådet ud fra det foreliggende udtale sig om, hvorvidt omhandlede slagtesvin kan have haft PSE/DFD, som af besætningsdyrlægen anført.
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse, at ”… der konstateres forandringer i de store muskelgrupper, foreneligt med stresspåvirkning under transporten” og videre i fotomappen anføres ”Muskulaturen ses lys, blød og væskedrivende, forenelig med stresspåvirkning under transporten”. Rådet finder på den baggrund, at der er udviklet en PSE-lignende tilstand.
Spørgsmål 5:
Såfremt slagtesvinet har haft omtalte lidelse, kan slagtesvinet da have fremstået transportegnet ved afgang fra besætningen, men pludselig fået det dårligt under transporten, således at dyret fremstod med den halthed, der er beskrevet af embedsdyrlægen ved ankomst til Slagteriet - således som besætningsdyrlægen beskriver og som fremgår af skrivelse af 17. november 2020 fra dyrlæge ….
Svar ad 5:
Nej. PSE (der står for Pale Soft Exudative) er en tilstand, der udvikles i kødet efter aflivning. Hos svin, som har en smertefuld læsion/lidelse eller/og som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport, kan denne tilstand udvikles og vil efter slagtning manifestere sig som lys, blød og væskedrivende muskulatur. Der henvises i øvrigt til svar ad 8.3.
Spørgsmål 6:
Såfremt slagtesvinet har haft omtalte lidelse, og ikke har fremstået halt eller med samme halthed ved afgang fra besætningen som ved ankomsten til slagteriet, vurdere rådet da, at dyret har været transportegnet, herunder betinget transportegnet.
Svar ad 6:
Udgår.
Spørgsmål 7:
Såfremt oplysningerne fra besætningsejer om behandlingen af slagtesvinet forud for transporten lægges til grund, giver dette så rådet anledning til en anden besvarelse af spørgsmål 1.
Svar ad 7:
Nej. Se i øvrigt svar ad 8.1.
Spørgsmål 8:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 8:
Ja, Rådet har følgende bemærkninger:
- Fagdyrlæge …henviser i sin udtalelse gentagne gange til effekten af relevant medicinsk behandling, eksempelvis ”… Ved at isolere dyret i en sygesti og give det relevant behandling er det almindeligt at se symptomerne forsvinde helt eller delvist og dyrets bevægelse vil efterfølgende være upåvirket….”. Rådet er ikke uenig i, at ”relevant behandling” kombineret med aflastning kan reducere de kliniske halthedstegn hos svin, så længe de sygdomsramte led ikke belastes. Imidlertid skal Rådet gøre opmærksom på, at det i sagen omhandlende svin ikke har modtaget en relevant medicinsk behandling, der har haft helende eller lindrende virkning på ledlidelsen. En sådan behandling ville omfatte en langvarig behandling med antiinflammatoriske og smertestillende midler.
- På baggrund af sagens samlede akter, herunder video- og fotooptagelse af svinet, fotooptagelse af sygdomsforandringer samt sektionsattest fra Sektion for Patologi, er det Rådets vurdering, at svinets tilstand skyldes, at der i både højre og venstre albueled fandtes en kronisk, ulcerativ og dissekerende artrose. Denne tilstand har, som også erkendt i besætningen, givet anledning til halthed, hvorfor svinet var isoleret i sygesti. Ophold i sygesti kan dæmpe de kliniske tegn, men det er Rådets vurdering, at svinet har været tydeligt halt og gangbesværet forud for transporten. Transporten kan have forværret de kliniske tegn, idet de sygdomsramte led kan være blevet unødigt belastede.
Rådet skal påpege, at dyr ved påbegyndelse af en transport skal være transportegnede. Dette omfatter, at dyrene skal være i en tilstand, hvor de er tilstrækkeligt robuste til at gennemføre den planlagte transport uden at påføres unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Da det aktuelle svin ved ankomst til slagteriet fremstod ”.. meget dårligt gående og måtte drives frem med dasker for hvert skridt”, ”udpræget halt på begge forben, særligt det højre forben”, ”…. nedstemt og rejste sig kun meget nødigt og besværet” og var ”… uvillig til og havde stort besvær med at rejse/lægge sig og bevæge sig.” var svinet de facto uegnet til transport. Dette støttes yderligere af, at svinet efter slagtning havde blegt, blød og væskedrivende muskulatur; en tilstand, der kan udvikles hos svin, som har en smertefuld læsion/lidelse eller/og som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 jf. § 1 og § 2 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3) samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1 (nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6) jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved den 29. juli 2019 som besætningsejer at have behandlet et svin groft uforsvarligt, idet dyret, der havde kronisk og smertevoldende vævsnedbrydende ledforandringer i begge forben, havde gået i besætningen igennem flere uger uden at være givet en sufficient behandling eller aflivet inden lidelsen fik et omfang som konstateret i forbindelse med, at dyret den 29. juli 2019 blev transporteret til slagteriet, selvom slagtesvinet grundet lidelserne ikke var transportegnet.
Afgjort ved bødeforelæg på 15.000 kr.
Vognmandsfirma:
Påtaleopgivelse.
Sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven og transportforordningen i forbindelse med, at der blev leveret et støttehalt svin fra besætning til et slagteri. Transporten blev foretaget af vognmandsfirmaet.
Anklagemyndigheden valgte at opgive sigtelsen med den begrundelse, at vognmandsfirmaet efter nærværende forhold blev begået, blev idømt flere bøder. Anklagemyndigheden forventede derfor ikke, at retten, såfremt vognmandsfirmaet fandtes skyldes, ville idømme en tillægsstraf.
Sagen blev afgjort efter reglerne i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at påtale i en sag helt eller delvis kan opgives i de tilfælde, hvor sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til den forventede straf.
Chauffør:
Påtaleopgivelse.
Sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven og transportforordningen i forbindelse med, at der blev leveret et støttehalt svin fra besætning til et slagteri. Transporten blev foretaget af vognmandsfirmaet og sigtede var chauffør på dyretransporten.
Anklagemyndigheden opgav sigtelsen, da de forventede, at sagen ville blive afgjort med et strafbortfald, såfremt retten fandt sigtede skyldig.
Sagen blev afgjort efter reglerne i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at påtale i en sag helt eller delvis kan opgives i de tilfælde, hvor sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til den forventede straf.