2019-24-0153-00012

Hund sparket og stukket med kniv

06-04-2020

Skrivelse af 12. oktober 2019 fra Østjyllands Politi (4200-77111-01002-19).
En Amerikansk Staffordshire terrier blev tildelt spark og stukket med kniv flere steder på kroppen i forbindelse med et slagsmål mellem flere personer. Hunden døde ikke umiddelbart, og slæbte sig til et hushjørne, hvor den lå blødende og overladt til sig selv. Hunden blev ved politiets ankomst til stedet straks aflivet grundet dens graverende tilstand.

Rådet udtalte 6. april 2020:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte hændelsesforløb, herunder videooptagelserne samt udtalelse fra …, Københavns Universitet, lægges til grund, har den pågældende hund af racen Amerikansk Staf­fordshire terrier været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere ufor­svarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af sagens oplysninger, at en Amerikansk Staffordshire terrier (Amstaff) blev stukket 11 gange med en kniv og sparket.

Følgende fremgår af de i sagen medfølgende videoklip: i forbindelse med tumult imellem fem personer kom to hunde op at slås. En person smed snoren til sin hund og tog fat i den angribende hunds snor. Den angribende hund, en Amstaff, som blev holdt i kort snor, blev stukket med kniv 11 gange og sparket, hvorefter den blev efterladt liggende blødende på asfalten.

Den blødende hund forsøgte i de næste ca. tre minutter at rejse sig, men faldt flere gange om på siden og rundt på ryggen, da dens bagpart ikke fungerede. Til sidst slæbte den sig på forbenene nogle meter hen til et hushjørne, hvor den lagde sig med venstre side op ad muren på brystet med sænket hoved.

I de efterfølgende ca. 5 minutter vekslede hunden mellem at løfte hovedet, slikke sig om munden, lægge sig på venstre side med sænket hoved, hvorefter en person kom løbende hen mod hunden tog fat i hundesnoren, lagde en hånd på dens bagpart og forlod stedet igen, uden at den reagerede.

Efter et par minutter forsøgte hunden igen at rejse sig, og slæbte sig på forbenene rundt om hushjørnet, hvor den lagde sig på brystet med sænket hoved. Politiet ankom ca. 11. minutter og 33 sekunder efter, at hunden blev stukket.

Af sagsoplysningerne fremgår, at politiet, da de ankom til stedet, observerede følgende:

”Jeg gik hen mod hunden og kunne her konstatere at hunden trak vejret besværet og i stød. Hunden bevægede sig ikke ellers… Idet hunden var meget ilde tilredt og forsøgte at slæbe sig på forbenene og blødte kraftigt fra krop, hoved og mund, vurderede pa. xx og jeg, at vi skulle have nogen frem til aflivning af hunden. Pa. xx fik herefter besked på … at hunden skulle aflives på stedet.”

Hunden blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND der fandt følgende:

”Identifikation:
Intakt han, udvokset, mørk i pelsen og med kuperede ører. Dyret vejede 28,6 kg. Pel­sen var stedvist tilsmudset med blod. Dyret var ED-mærket med chip: … Racen er forenelig med en Amerikansk Staffordshire terrier.

Sektionsfund:
Ved inspektion af dyret fandtes multiple (10) friske sår med blødning på højre flanke (n=2) og brystkasse (n=l) samt dorsalt på ryg (n=5), nakke (n=l) og snude (n=l). Sårområderne målte mellem ca. 1- 5,5 cm i længden og ca. 0,5-2 cm i bredden. Dyb­den varierede mellem ca. 0,5 og 1,5 cm. Ved gennemskæring af sårene fandtes under­liggende blødning og ødem strækkende sig ned i underhud og muskulatur. Blødnin­gerne i underhuden og muskulatur målte mellem ca. 8,5-25 cm i længden og ca. 6-15 cm i bredden. Et 11. sår på brystkassen målte ca. 4 x 3 cm og havde penetreret ind i brysthulen mellem 7. og 8. ribben, ca. 3 cm fra midtlinjen. I brysthulen fandtes ca. 150 ml blod.

Ved inspektion af hovedet fandtes et cirkulært hul på ca. 1 cm i diameter lokaliseret ca. 5 cm foran højre øre. Ved sondering af hullet fandtes det at penetrere kraniet i en dybde på ca. 8 cm. Efter afhudning og dissektion af muskulatur fandtes hullet at have penetreret kraniet ved os parietale, hvor det måltes til ca. 2,5 x 2 cm. I forbindelse med sektionen fandtes et messing projektil målende ca. 1,3 x 0,8 cm under huden ved venstre øreregion. Ved gennemsavning af kraniet fandtes knoglevævet kaudoventralt for og omkring hullet i os parietale at være sæde for en akut, kominut fraktur med massiv blødning. Hjernevævet var sæde for total hæmoragisk laseration.

Ved inspektion af mundhulen fandtes alle hjørnetænder flade i spidsen.

Konklusion:
De multiple sår er forenelige med at være frembragt ved menneskepåført gennemskæ­ring (-stikning) af hud og underliggende strukturer. Det penetrerende sår til bryst­hulen er foreneligt med at være årsagen til blødningen i brysthulen og må for­modes at være af dødelig karakter. På baggrund af ovenstående fund vurderes dødårsagen at være skudlæsionerne i hjernen og kraniet.”

Lægges ovennævnte til grund fremgår det, at hunden blev aflivet ved skud gennem kraniet.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at hunden, ved at være sparket og stukket 11 gange med en kniv, medførende multiple stiksår på kroppen og et sår, som penetrerede til brysthulen af formodet dødelig karakter, samt efterladt blødende og i hjælpeløs tilstand i mere end 11 minutter, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger.

Svar ad 2:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har evne eller vilje til at drage omsorg for dyreværnsmæssig forsvarlig hold af dyr. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Påtale blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, hvoraf det følger, at en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde, hvor sigtelsen har vist sig grundløs. Efter det oplyste var der tale om forkert sigtelse.