2019-24-0152-00180

Manglende håndtering af springhalt slagtesvin

25-05-2020

Skrivelse af 7. november 2019 fra Nordjyllands Politi (5100-89111-00011-19).
Ved et kontrolbesøg vedrørende krydsoverensstemmelse foretaget af Landbrugsstyrelsen fandtes et slagtesvin på ca. 70 kg at være halt på venstre forben. Dyret kunne ikke tage støtte på benet. Grisen gik i en sti for sig selv uden blødt leje. Der var tydelig muskelatrofi på skulderblad og overarm. Dyret blev aflivet under besøget. Forholdet blev anmeldt.

Rådet udtalte 25. maj 2020:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved at lade svinet gå i flere uger med beskrevne lidelse, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, og herunder undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. I bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 25. september 2019:

”I stalden gik der i en sti en enkelt gris på ca. 70kg. Grisen var ikke øremærket. Grisen var mærket med grøn mærk­ningsfarve midt på ryggen (se bilag 1,1).

Stien bestod af betongulv som fast gulv og spalter. Stien var sparsomt strøet med halm, som ikke kan udgøre et passende blødt leje/underlag (se bilag i, 2).
Når grisen blev observeret fra staldgangen kunne ses, at den ikke tog støtte på venstre forben, samt at dette blev holdt løftet fra underlaget permanent.
Umiddelbart sås benet ses at være hævet til cirka dobbelt størrelse fra koden og ned mod tåspidsen. Når grisen opfordredes til at gå, kunne det konstateres, at den bevægede sig på 3 ben, idet den på intet tidspunkt tager støtte på venstre forben. Videooptagelse kan rekvireres.

Når benet forsøgtes undersøgt nærmere ved berøring, vægrede grisen sig ved dette og forsøgte at fjerne sig fra kontrolløren.

Ved den del af den kliniske undersøgelse, det var muligt at udføre, kunne det konstateres, at benet havde en fast hævelse fra midt på koden og distalt/ud mod tåen. Hævelsen var til en størrelse af ca. dobbelt så stor omkreds som det andet forben (se bilag 1, 3).

Endvidere sås der tydelig muskelatrofi/muskeltab på skulderblad og humerus/overarm ned til albuen (se bilag 1, 4).

Landbruger blev anmodet om at tilkalde dyrlæge til grisen, alternativt at aflive den. Landbruger valgte at aflive grisen.”

Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskabs skrivelse af 24. oktober 2019 fremgår følgende:

”Præparatet målte ca. 41 x 24 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes fuldstændig mangel af den laterale hovedklov samt delvis mangel af den mediale hovedklov. På den tilbageværende trædeflade af tåen fandtes en ulceration målende ca. 7 x 5,5 cm. Ulcerationen var belagt med granulationsvæv. Efter saggital gennemskæring af benet fandtes granulationsvævet at have en tykkelse på op til ca. 0,1 cm. Under granulation­svævet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 2,5 cm.

Efter åbning af albueleddet fandtes en kronisk ulcererende artrose med proliferation af synovialmembranen. Ved åbning af skulderleddet fandtes intet abnormt.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre forben er sæde for en kronisk granulerende ulceration på trædefladen af tåen samt fuldstændig mangel af den laterale hovedklov og delvis mangel af den mediale hovedklov. Venstre albueled er sæde for kronisk ulcererende artrose med sekundær proliferation af synovialmem­branen. Baseret på mængden af granulationsvæv, bindevæv, og proliferation af syno­vialmembranen vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet aflivet. Svinet har under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 2:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1 samt § 5 i bekendtgørelse om mindstekrav til landbrugsdyr, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have et slagtesvin, som i besætningen gik med en kronisk lidelse, hvilket bevirkede at den ikke tog støtte på venstre forben. Svinet har dermed været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom svinet ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Dyret har derfor været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr.

Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.