Slagtesvin med halesår – ikke separeret fra de andre dyr under transporten

Rådet udtalte 9. marts 2020:

Spørgsmål 1:

Finder Rådet, at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse, uden at give dyret passende/tilstrækkelig behandling eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men eller væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af dyret?

Svar ad 1:

Det skal indledningsvis anføres, at der ikke er fremsendt en afhøringsrapport af besætningsejer og chauffør. Rådets udtalelse baseres derfor alene på beskrivelsen fra embedsdyrlæge og obduktionsrapporten.

Af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. januar 2019, fremgår blandt andet følgende:

”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret hav­de et alvorligt og betændt sår på halen. Dyret var af normalt huld, men virkede let nedstemt og generelt varm i overfladen. Ved undersøgelse af halen, fandtes denne at være sæde for sårdannelse i de yderste 3-5 cm. Halen var fortykket og dækket af fast­siddende gødning fra sårdannelsen og næsten op til basis af halen. De yderste 3-5 cm var ikke dækket af gødning, men var sæde for et inficeret sår med pusudsivning og frisk blødning.

Ved undersøgelsen blev dyret forsigtigt berørt på bagenden, på halen og på halesåret. Dyret trak halen væk fra undersøgeren, da berøringen kom tæt på halen. Dyret fandt sig i undersøgelsen, så længe der blev rørt forsigtigt, også på halesåret. Der kunne dog mærkes en øget sitren i huden som udtryk for ubehag. Derefter trykkede under­søgeren let på halen fra siderne i området oven for såret. Der var tydelig smerteytring fra dyret i form af ændret øreholdning og dyret bevægede sig hurtigt væk fra under­søgeren.

Efterfølgende berørtes dyret forsigtigt på forenden, langs siden og på bagenden. Dy­ret trak sig nu væk, hver gang undersøgeren forsøgte at berøre halens yderste del... Efter måling af dyrets temperatur i endetarmen, kunne det konstateres, at dyret hav­de feber (40,3 grader). Dyret var derfor ikke slagteegnet, men blev aflivet og destrue­ret…”.

Af sektionsrapport af 4. september 2019 fra Sektion fra Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår blandt andet følgende:

”Præparatet bestod af en hale med en længde på ca. 17 cm og en diameter på ca. 6 cm målt ved basis. Det påsiddende hudstykke målte ca. 24 * 11 cm. Ved modtagelsen var halen delvist gennemsavet på langs i midtlinjen. Ved inspektion af halen fandtes den yderste del at være sæde for en nekrotiserende ulceration, som var stedvis skorpebe­lagt og stedvis belagt med granulationsvæv. Ulcerationen strakte sig over ca. 3 til 4 cm af den yderste del af halen og havde et overfladeareal på ca. 25 cm2. Under ulcera­tionen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,9 cm samt bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,1 cm. Der fandtes delvist tab af den yderste halehvir­vel, som var erstattet af granulationsvæv på op til ca. 0,5 cm.

Ved fuldstændig sagittal gennemskæring i hele halens længde fandtes en subkutan abscesdannelse ca. 13 cm fra yderste del af halen. Abscessen havde et indhold på ca. 1 ml og var omgivet af en op til 0,5 cm bindevævskapsel. Ydermere fandtes ødem i det subkutane væv.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at halen er sæde for en kronisk, granulerende, ulcererende og nekrotiserende tilstand samt en kronisk subcutan ab­scesdannelse. Baseret på mængden af granulationsvæv samt bindevæv vurderes for­andringerne at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i sygesti og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte, sagens akter og det medfølgende foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at slagtesvinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Om besætningsejeren eller dennes ansatte, transportvirksomheden eller chaufføren ved at have transporteret slagtesvinene i ovennævnte tilstand, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?

Svar ad 2:

Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig.

Rådet finder, at dyr med alvorligt åbne sår ikke er egnede til transport.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, og at det, ved at være læsset og transporteret samt uden adskillelse fra andre svin, har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.

Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at slagtesvinet, ved at blive læsset og transporteret, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Om besætningsejeren eller dennes ansatte, transportvirksomheden eller dennes chauffør derved har udsat slagtesvinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Der skal henvises til Rådets udtalelse af 17. februar 2009 om transport af syge- eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Sagen afgjort sammen med 2019-24-0152-00103.

Der var to tiltalte i sagen.

Besætningsejer/transportvirksomhed (selvkører):

1.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 (nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. stk. 3) jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, ved den 1. oktober 2018 og i perioden op til som besætningsejer i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for at et svin blev behandlet groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen i 1 – 2 uger med en haleinfektion/halesår, uden at være givet en passende behandling eller aflivet, alt hvorved grisen ikke blev behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom grisen den 1. oktober 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed af tiltalte blev transporteret fra besætningen til slagteriet, uagtet grisen grundet den beskrevne lidelse ikke var egnet til transport, alt hvorved grisen blev udsat for yderligere grovere uforsvarlig behandling.

2.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 (nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1), jf. stk. 3 jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, ved den 16. oktober 2018 og i perioden op til som besætningsejer i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for at et svin blev behandlet groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen i flere uger med en haleinfektion/halesår, uden at være givet en passende behandling eller aflivet, alt hvorved grisen ikke blev behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom grisen den 16. oktober 2018 af tiltalte i forbindelse med økonomisk virksomhed blev transporteret fra besætningen til slagteriet, uagtet grisen grundet den beskrevne lidelse ikke var egnet til transport, alt hvorved grisen blev udsat for yderligere grovere uforsvarlig behandling.

3.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 (nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1), jf. stk. 3 jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, ved den 21. november 2018 og i tiden forud herfor som besætningsejer i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for at et svin blev behandlet groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen i flere uger med ledbetændelse i højre albueled, uden at være givet en passende behandling eller aflivet, alt hvorved grisen ikke blev behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den svært støttehalte gris den 21. november 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed af tiltalte blev transporteret fra besætningen til slagteriet, uagtet grisen grundet den beskrevne lidelse ikke var egnet til transport, alt hvorved grisen blev udsat for yderligere grovere uforsvarlig behandling.

Sagerne blev samlet afgjort med bødeforelæg på 60.000 kr.

Chauffør:

1.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9 jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved den 1. oktober 2018 i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør, at have været ansvarlig for, at et slagtesvin blev behandlet groft uforsvarligt, idet slagtesvinet havde feber og et inficeret halesår med tydelig og udbredt vævsdød af halespidsen, hvorved det blev udsat for smerte, lidelse, angst, va­rigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke var transportegnet.

2.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1 og 2 jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 1 og 4 og § 28, stk. 9, samt artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b i transportfor­ordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 i transportbekendtgørelsen, samt artikel 3, litra g samt artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel II, del 2, pkt. 2.1, jf. kapitel VII, del D i transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i transportbekendtgørelsen, samt § 10, stk. l, ,jf. bilag 2, del D, jf. § 35, stk. 1, nr. 3 i transportbekendtgørelsen ved den 16. oktober 2018 under udøvelse af er­hverv som chauffør, at have transporteret et slagtesvin med halesår og ladet det transportere til slagte­riet, selvom slagtesvinet ikke var transportegnet, ligesom transporten blev foretaget med overlæs, idet der var læsset 235 slagtesvin selvom køretøjet kun var godkendt til at køre med 219 slagtesvin. Dyret har ved at være læsset og transporteret samt uden ad­skillelse fra de øvrige svin, været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider. Dyret har herved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt og har derfor været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr.

3.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 1, 2 og 3 stk. 1 jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b i transportforordningen, jf. § 35, stk. i, nr. 1 i transportbekendtgørelsen ved den 21. november 2018 under udøvelse af erhverv som chauffør, at have læsset og transporteret et slagtesvin som var kraftig støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på be­net) med tendens til springhalt og ladet det transportere til slagteriet, selvom slagtesvinet ikke var transportegnet. Svinet har under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er be­handlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov. Dyret har under læsning og transport derfor været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr.

Sagerne blev samlet afgjort med bødeforelæg på 20.000 kr.