Rådet udtalte 15. april 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade svinet gå i besætningen gennem flere uger med beskrevet lidelse, uden at give dyret en passende behandling eller lade aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 2. april 2019:
”Dyret med halesår var ikke transporteret adskilt, men blev læsset af bilen sammen med de øvrige dyr.
…
Dyret holdt halen løftet fra kroppen i bevægelse, så halen ikke kom i berøring med kroppen, jf. bilag 2, foto 3. Halen så meget hævet og rød ud og så ud til at være mørk/grå i spidsen, hvorfor dyret blev taget fra til sygefolden til nærmere undersøgelse.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et alvorligt og inficeret halesår med vævsdød. Dyret var af normalt huld.
Halen var hævet og rød i hele længden, idet der kunne iagttages let rødme øverst graduerende til kraftigere rødme nederst umiddelbart over det yderste område, der var flosset, mørkt og koldt som tegn på vævsdød. Dyret virker umiddelbart let varmt i overfladen, men har kropstemperatur indenfor det normale.
Ved at iagttage dyret i sygefolden kunne det ses, at dyret forsøgte at undgå, at halen kom i berøring med omgivelserne. Når dyret var i bevægelse, holdtes halen strakt ud fra kroppen, så halen ikke berørte dyrets skinker. Når dyret var i nærheden af inventar (eller undersøgerens hånd), klemtes halen ind til kroppen for at undgå, at den stødte imod noget.
Dyret fandt sig til at starte med villigt i at blive undersøgt, og reagerede ikke på berøring af flanker. Undersøgeren forsigtigt lod hånden glide hen langs siden, bevægede dyret sig nogle skridt væk, så snart hånden kom hen i nærheden af dyrets halerod.
Ved let tryk på halen lidt neden for haleroden reagerede dyret først ved at stritte med halen for at undgå trykket og dernæst hurtigt bevæge sig væk fra undersøgeren, se filmklip, jf. bilag 4. Efterfølgende forsøgte dyret at "gemme” halen ved at trykke den ind til bagenden, når undersøgeren kom i nærheden
…
Ved kontrol efter slagtning kunne det konstateres, at dyret havde højgradig, udbredt nedbrydning af muskulaturen i de store muskelgrupper, hvilket kan være tegn på, at dyret har været stresspåvirket under transporten, jf. foto nr. 11, bilag 2.”
Følgende fremgår af Sektion fra Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUNDs skrivelse af 27. september 2019 :
”Præparatet, der var slagtemæssigt behandlet, bestod af en hale med påsiddende hudstykke med stedvis underliggende muskulatur…
Hele præparatet målte ca. 40 x 23 cm. Halen havde en længde på ca. 19 cm og en diameter på ca. 4,5 cm målt ved basis. Ved modtagelsen var halen gennemsavet på langs i midtlinjen. Ved inspektion af halen fandtes den yderste del at være sæde for en nekrotiserende ulceration, som var skorpebelagt. Ulcerationen strakte sig over ca. 2,5 til 3,5 cm af den yderste del af halen og havde et overfladeareal på ca. 10 cm2. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse varierende fra ca. 0,5 cm til 0,7 cm. Der fandtes nekrose af den yderste halehvirvel samt delvist tab og nekrose af den næstyderste halehvirvel.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at halen er sæde for en kronisk, ulcererende og nekrotiserende tilstand. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte, sagens akter og det medfølgende foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvinet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer, dennes ansatte eller transportvirksomheden dennes chauffør, ved at transportere svinet i ovennævnte tilstand fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig.
Rådet finder, at dyr med alvorlige, åbne sår ikke er egnede til transport.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, og at det, ved at være læsset og transporteret samt uden at være separeret fra andre svin, har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider. Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at slagtesvinet, ved at blive læsset og transporteret, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 17. februar 2009 om transport af syge- eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Da der ikke foreligger afhøring af besætningsansvarlige og chauffør, baseres Rådets udtalelse på embedsdyrlægens anmeldelse samt obduktionsattest fra KU-Sund.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, samt stk. 9 og stk. 11 jf. § 1 og § 2 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3), jf. bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 (nu bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. stk. 3) jf. rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter mv. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b ved udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen igennem flere uger uden at grisen var givet en passende eller sufficient behandling eller aflivet, idet grisen havde et alvorligt og inficeret halesår, ligesom grisen i forbindelse med økonomisk virksomhed blev transporteret fra besætningen til slagteriet, uagtet grisen ikke var transportegnet grundet haleinfektionen.
Tiltalte udeblev uden at oplyse gyldig udeblivelsesgrund. Retten anså derfor tiltalte for at vedgå den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1.
Straffen blev fastsat til bøde på 40.000 kr.
Vognmandsfirma:
Vognmandsfirma sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven og transportforordningen for at have transporteret et ikke transportegnet slagtesvin fra besætning til slagteri.
Påtalen blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4.
Baggrunden herfor var, at vognmandsfirmaet, efter nærværende forhold var begået, blev idømt flere bøder, hvorfor anklagemyndigheden ikke vurderede, at der i nærværende sag – såfremt der skete domfældelse – ville blive idømt en tillægsstraf.