2019-24-0152-00139

Springhalt slagtesvin og svin med navlebrok med sår var håndteret mangelfuldt i besætningen

24-02-2020

Skrivelse af 27. september 2019 fra Nordjyllands Politi (5100-89111-00012-19).
Embedsdyrlægen observerede ved et opfølgende besøg i en slagtesvinebesætning to svin, som var håndteret mangelfuldt. Det ene svin var springhalt og havde en hævelse på højre forben samt et halebid med sår. Det andet svin havde et stort navlebrok med sår på undersiden. Svinene gik i produktionsstier uden blødt underlag.

Rådet udtalte 24. februar 2020:

Spørgsmål 1:

Om besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade svinene gå i besætningen igennem flere dage, uden at søge for behandling af svinene eller aflivning, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald

Svar ad 1:

Det fremgår af udateret anmeldelse, at embedsdyrlægen, ved et opfølgende besøg i slagtesvinebesætningen d. 11. oktober 2018, observerede to syge eller tilskadekomne slagtesvin, som var håndteret mangelfuldt.

Svin II:
”Ca. 40 kg, gik i en almindelig sti uden blødt leje. Grisen havde et ældre halebidssår… venstre albueled, som er tydeligt hævet (af videomaterialet fremgår, at der er tale om højre albueled). Ved palpation (berøring) føltes leddet hårdt. Grisen var springhalt, dvs. at den pga. af smerter ikke tog støtte på benet og helst ville lægge sig ned…

Det inficerede halesår vurderes at være mindst 10 dage gammelt. Haltheden vurderes at have været til stede i mindst 6 dage.”

Svin IIII:
”Grisen vejede ca. 35 kg og gik i en almindelig sti uden blødt underlag. Grisen har en større brok, hvorpå der var et sår af ældre dato. Broksækken var mere end 12 cm i diameter og såret var mere end 10 cm i diameter. Der var tydelige sårrande. Det vurderes, at såret er opstået for mindst 12 dage siden.”

”Såret har en dybde, så det lag i huden (dermis) er beskadiget, hvor blodkar og nerver findes. Derfor vurderes det, at såret har været smertefuldt.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at det springhalte svin (svin II) burde have været flyttet i sygesti med blødt underlag og lav belægningsgrad, tilset af en dyrlæge og/eller behandlet eller aflivet.

Rådet finder endvidere, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægningsgrad. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal de tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte, samt for svin II’s vedkommende det medfølgende videoklip og for svin IIII’s vedkommende det medfølgende billedmateriale, til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation på et tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det beskrevne omfang.

Rådet finder, at svin II og svin IIII under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de to svin derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Om besætningsejer eller dennes ansatte derved har udsat slagtesvinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Der henvises til det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Tiltalte var tiltalt for tre forhold.

1.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1, samt stk. 9 jf. §§ 1 og 2, samt Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk.1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b i transportforordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1729 af 21 december 2006 § 35, stk.1, nr. 1, ved den 1. oktober 2018 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet 3 slagtesvin med halesår uforsvarligt, idet disse blev transporteret til slagteri, selv om de ikke var egnet til transport.

2.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, samt § 19, stk. 1, jf. § 5 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved den 11. oktober 2018 at have behandlet to svin groft uforsvarligt, ved ikke at have truffet de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe et springhalt svin, samt et svin med broksæk med større kronisk sår.

3.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9, jf. §§ 1 og 2 i Dyreværnsloven, § 19, stk. 1 jf. § 5 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, samt § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse om opbevaring m.m. afdøde produktionsdyr, ved den 19. december i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet 6 grise groft uforsvarligt, idet de alle led af kronisk ledbetændelse, hvoraf en gris ikke kunne rejse sig og 5 grise var springhalte, samt at have undladt at sikre døde dyr på afhentningspladsen mod ådselsædende dyr, idet der lå 8-10 døde grise uoverdækket.

Afgjort ved bødeforelæg på 100.000 kr.

Afgørelsens pkt. 1 vedrører sag nr. 2019-24-0152-00077 og pkt. 3 sag nr. 2019-24-0152-00097.