Rådet udtalte 23. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse/erklæring af so med øremærke nr. … lægges til grund har soen den 30. juli 2018 og i tiden her op til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 7. september 2018, at ”So øremærket … opstaldet i løbestalden: Soen var opstaldet i en almindelig løbeboks og var ifølge ejers oplysninger blevet løbet. Soen, der var i middel foderstand… den havde en stor rektalprolaps. Staldpersonalet oplyste, at soen havde stået med sin lidelse i ca. 5 dage, soen var ikke behandlet medicinsk.
Rektalprolapsen var særdeles tydelig og synlig, eftersom det var en stor og permanent udkrænget prolaps, der kunne ses, både når soen lå ned og når den stod op. Der var en udtalt stank af råd fra prolapsen pga. betændelsesforandringer. Soen stod fikseret i sin boks… Boksens metalbøjler bag soen var smurt ind i gammelt indtørret blod og andre vævsrester, se fotomappe 1, foto 1-10. Selve prolapsen var ca. 14 cm lang. Den del af prolapsen - ca. 4 cm, der var nærmest kroppen havde en højrød farve med små punktformige blødninger, hvilket betyder at den var relativ frisk/ny… Den øvrige del af prolapsen, ca. 10 cm., var af ældre dato og den havde en bleg farve og var knudret på overfladen pga granulationsvæv/bindevæv. Der var tydelige revner i vævet, sårdannelser og områder med infektion og nekrose/vævsdød.”
Materiale fra soen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være prolaberet ud gennem analåbningen således, at tarmslimhinden var synlig. Det prolaberede væv målte i længderetningen ca. 6-7 cm og fremstod ulcereret og belagt med fibrin. Ved opklipning af rektum og det omkringliggende væv fandtes umiddelbart under den ulcererede og prolaberede tarmslimhinde granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 2 cm. I det nydannede bindevæv fandtes en abscess med en diameter på ca. 0,8 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet var sæde for en kronisk rektalprolaps, som på baggrund af mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmskrængning at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret under behandlingen og indtil fuldt restitution skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Rådet finder, at soens situation skulle have været erkendt og afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i sygesti med blødt underlag og sufficient undersøgt og behandlet, så snart prolapsen var blevet konstateret ved det daglige tilsyn, eller såfremt prolapsen ikke fandtes egnet til behandling eller bedredes væsentligt, var blevet aflivet før lidelsen fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at soen, ved ikke at være underkastet løbende vurdering og rettidig aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Kan Rådet udtale sig om prolapsens alder?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at prolapsen havde en alder på flere uger.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte beskrivelser af polt med øremærke nr. … (i medicinfortegnelsen angivet som nr. …), so med øremærke nr. …, so med øremærke nr. …, so med øremærke nr. …, so med øremærke nr. … og so med øremærke nr. … lægges til grund, har de pågældende dyr den 30. juli 2018 og i tiden op til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Der ønskes en udtalelse om hver enkelt dyr.
Svar ad 3:
Af anmeldelsen af 7. september 2018 vedrørende kontrollen d. 30. juli 2018 fremgår:
”Polt øremærket … opstaldet i sygesti ved ventil …:
… Af medicinoptegnelserne fremgår det, at polten var behandlet den 2. juli 2018 med Ethacillin, og med smertestillende medicin… Polten, der var i middel foderstand, havde hudirritation på bagparten pga urinsvidninger. Den lå ned i stien med bagparten drejet ind under sig, og på kraftig opfordring forsøgte den at komme på benene, men skulle hjælpes af ejer for at komme helt op at stå… Den var springhalt/ville ikke tage støtte på højre bagben, var ømbenet på de øvrige ben og delvis lammet i bagparten. På kraftig opfordring kunne den bevæge sig lidt rundt i stien, se videoklip, men virkede særdeles smertepåvirket.”
Rådet finder, at poltens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation, på baggrund af at den allerede gennemførte behandling ikke syntes at have haft den fornødne effekt, på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelserne udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at polten har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at polten, ved at være unddraget veterinærfaglig undersøgelse og behandling eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
”So øremærket … opstaldet i sygesti ved ventil …5:
… Af medicinoplysningerne fremgår det, at soen blev behandlet den 23. juni 2018 med Ethacillin, og med smertestillende medicin 23., 24. og 25. juni. Det fremgår også at soen på det pågældende tidspunkt var opstaldet i produktionen ved ventil …, … Det er uvist hvornår soen blev flyttet til sygestien.
Soen var i middel foderstand… Da den blev gennet op skulle den kraftigt opfordres til at bevæge sig rundt i stien og den var svært støttehalt på venstre forben. Soen gryntede/vokaliserede som tegn på smerte og ubehag og den havde meget svært ved at tage støtte på venstre forben. Soen løftede øjeblikkeligt benet, hver gang den var nødt til at tage støtte på underlaget…”
Rådet finder, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen efter den initiale behandling i dagene 23. – 25. juni, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været bedre afhjulpet. Da det blev klart, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at soen blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde soen have været tilset af en dyrlæge med henblik på at iværksætte en sufficient behandling eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen, ved at være unddraget sufficient behandling eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
”So øremærket … opstaldet i sygesti ved ventil …
… Medicinoptegnelser kunne ikke fremvises… Soen var i middel foderstand… Da den blev gennet op skulle den kraftigt opfordres til at bevæge sig rundt i stien og den var springhalt/kunne ikke støtte på venstre forben. Soen gryntede/vokaliserede som tegn på smerte og ubehag hver gang den skulle bevæge sig, og det ses på videoklippet at den har svært ved at lægge sig i bugleje pga. smerter. På bagparten sås udtalt rødme af venstre baglår…”
Det fremgår af anmeldelsen, at soen var opstaldet sammen med so …. Af beskrivelse af forholdene for so … fremgår, at ”Sygestien var tilsølet på det bløde areal, som var en gummimåtte med halm ovenpå. Der stod pytter af vand/urin på måtten.”
Rådet finder, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet opstaldet i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen, ved at være unddraget adgang til tørt leje i sygestien, samt dyrlægetilsyn og sufficient behandling eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
”So øremærket … opstaldet i sygesti ved ventil …
… Det er uvist hvornår den blev flyttet til sygestien. Af medicinoplysningerne fremgår det, at soen blev behandlet den 20. juni 2018 med Ethacillin, og med smertestillende medicin samme dato…
Soen var svært støttehalt på venstre bagben og havde tydeligvis smerter, da den blev opfordret til at gå rundt i stien. Dette viste sig ved at den nødigt satte benet til jorden og straks løftede det igen pga ømhed/smerter.”
Rådet finder, at soens lidelse har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge, da det blev klart, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at dyret blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen, ved at være unddraget sufficient behandling, herunder dyrlægetilsyn eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
”So øremærket … opstaldet i sygesti ved ventil …
… Medicinoptegnelser kunne ikke fremvises og det er uvist hvornår den blev flyttet til sygestien. Soen var ømbenet og moderat halt på højre bagben pga smerter. Se foto 22-25 i fotomappe 1 og videoklip fra sygestien, hvor so … var opstaldet sammen med so ….
Soen havde udtalt rødme på bagparten pga urinsvidninger/ætsninger. Sygestien var tilsølet på det bløde areal, som var en gummimåtte med halm ovenpå. Der stod pytter af vand/urin på måtten…
Rådet finder, at soens lidelse har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet opstaldet i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen, ved at være unddraget adgang til tørt leje i sygestien, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
”So øremærket … opstaldet i farestald 2
Soen lå i en almindelig fareboks med bøjler, den havde faret den 8/7 2018 og havde smågrise. Soen var påført en grøn vest, der dækkede venstre skulder, vesten var sat på for at aflaste skulderområdet, fordi soen havde et let skuldersår. Soens bagpart lå direkte på spaltegulv/tremmegulv. På venstre bagben, - lige nedenfor hasen og ud for et knoglefremspring - havde soen et kronisk sår, der målte 4-5 cm i diameter og var omgivet af en fortykket rand/vulst. Såret var inficeret og overfladen var nubret pga infektion og granulationsvæv/massive bindevævsdannelser”, som det også fremgår af det medfølgende billedmateriale.
Rådet finder, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen ved at være unddraget adgang til sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for groft behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Rådet finder, at de ovennævnte mange svin med de anførte lidelser ved i længere tid, ved ikke at være sufficient behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Der skal henvises til Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, og stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. § 2, og § 3, jf. bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyremæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, stk. 3, og stk. 4, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2 ved den 30. juli 2018 og i nogen tid forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af besætning at være ansvarlig for, at driftsleder behandlede 5 søer og en polt groft uforsvarligt og en so uforsvarlig.
Driftsleder:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, og stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, jf. bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyremæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, stk. 3, og stk. 4, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2, ved den 30. juli 2018 og i nogen tid forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv som driftsleder på besætning at have behandlet 5 søer og en polt groft uforsvarligt og en so uforsvarlig.
Besætningsejer straffet med bøde på 40.000 kr. Tiltalte skulle betale sagsomkostningerne, der vedrørte selskabet.
Driftsleder straffet med bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage. Tiltalte skulle betale sagsomkostningerne, der vedrørte ham.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på antallet af grise, ligesom retten lagde vægt på, at forholdene var begået i 2018.