Rådet udtalte 18. februar 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris 1 og gris 2 den 31. august 2018 og efterfølgende patoanatomiske undersøgelse lægges til grund, har gris 1 og gris 2 den 31. august 2018 og i tiden her op til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 25. oktober 2018 vedrørende besøget d. 31. august 2018:
”Gris nr. 1 (video):
Slagtesvin på ca. 65 kg var opstaldet i en sygesti i sektion 2 sammen med en anden, rask gris. Grisen ville helst ligge ned trods tæt menneskelig kontakt, hvilket er en unaturlig adfærd for et svin. Den kunne rejse sig ved opdrivning, men lagde sig hurtigt ned igen. Grisen var svært støttehalt på venstre forben. Omkring venstre albue-skulderled var der en stor, meget fast og ikke varm hævelse, som sandsynligvis skyldes en kronisk ledbetændelse med svære sygdommæssige forandringer i led og omgivende væv... Grisen var mindre end de øvrige grise i stalden og begyndende skarp over ryggen (markeret rygsøjle) som tegn på længere tids mistrivsel.
Ud fra hævelsens omfang og fasthed i venstre forben vurderes det, at tilstanden havde stået på i flere uger.
Ud fra de fremviste optegnelser (se fotomappe, bilag 2) var der ikke behandlet grise med ledbetændelse siden 27. juli 2018, og det vides ikke, om den pågældende gris på det tidspunkt var blandt de behandlede, da der ikke er angivet identifikation af de enkelte behandlede dyr. Ejer mente selv, at grisen var behandlet flere uger tidligere, men huskede ikke hvornår.
Det vurderes, at grisen burde være blevet aflivet straks efter endt behandling eller tilset af en dyrlæge, da tilstanden har stået på i længere tid og været tydelig og synlig ved det daglige tilsyn.
Ejer valgte at aflive grisen ved kontrollen.
…
Gris nr. 2 (video):
Slagtesvin på ca. 85 kg var på et gangareal i stald 5, hvor den gik med 3 andre grise. Grisen havde adgang til foder og vand, men ikke noget blødt underlag.
Grisen sad på gangen og var ikke i stand til selv at rejse sig op. Med hjælp kom grisen op, men lagde sig hurtigt ned igen. Den kunne ikke tage støtte på højre bagben. Den havde en stor, ikke varm og delvis blød hævelse i højre skinke/lår som tegn på traume eller ledbetændelse i højre hofte- eller knæled. Samtidig havde grisen endetarmsudfald, som bar tegn på lædering efter bidskader. Endetarmsstykket var fortykket og fast med mørke og ildelugtende overflader (vævsdød). Det kunne ikke umiddelbart skubbes på plads.
… oplyste, at medhjælpen havde fundet grisen i går ved gennemgang og taget grisen ud på gangarealet, hvor … selv havde set dyret i går. Han havde ikke fået flyttet dyret eller behandlet det…
Det vurderes, at grisen straks burde være blevet flyttet til en sygesti med et blødt underlag, isoleret fra øvrige dyr og tildelt en passende medicinsk behandling eller alternativt straks være blevet aflivet.
Ejer valgte at aflive grisen ved kontrollen. Højre bagben og endetarmsstykket blev medtaget til eventuel patologisk undersøgelse.”
Af den forensiske sektionsrapport af 29. marts 2019 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår blandt andet følgende:
”Gris 1: Venstre forben
Præparatet målte i længden ca. 53 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes området omkring albueleddet fortykket, og det målte udvendigt ca. 14 * 10 * 7 cm. Efter komplet, saggital gennemsavning af albueleddet fandtes en kronisk, fibrinøs, proliferativ, granulerende artritis med tab af ledbrusk på humerus. Det intraartikulære granulationsvæv havde en tykkelse på op til ca. 0,3 cm. I humerus distale epifyse fandtes en kronisk osteomyelitis omgivet af ca. 0,2 til 0,3 cm bindevæv. I det periartikulære væv fandtes granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på henholdsvis ca.0,7 cm og 0,7 cm. Ved åbning af skulderleddet fandtes dette upåfaldende.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre albueled er sæde for en kronisk, proliferativ, granulerende artritis (ledbetændelse) med tab af ledbrusk samt periartikulær granulations- og bindevævsnydannelse. Humerus distale epifyse var sæde for en kronisk osteomyelitis (knoglemarvsbetændelse), som sandsynligvis har spredt sig til ledhulen i albueleddet og forårsaget de beskrevne forandringer. Baseret på tykkelsen af det nydannede granulations- og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.
…
Gris 2: Højre bagben
…Ved inspektion af præparatet fandtes området omkring lårbenet og knæleddet fortykket og det målte udvendigt ca. 26 x 23 * 13 cm. Ved åbning af knæleddet fandtes en kronisk, fibrinøs, proliferativ artritis med periartikulær fibrosering. Det periartikulære nydannede bindevæv havde en tykkelse på ca. 0,2 til 0,4 cm. Ydermere fandtes ødem (væskeansamling) i underhuden over knæ og haseled.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre knæled er sæde for en kronisk, fibrinøs, proliferativ artritis (ledbetændelse) med periartikulær bindevævsnydannelse. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.
Gris 2: Prolaps
Præparatet omfattede en del af rektum samt en yderst sparsom mængde hud fra området omkring analåbningen. Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være prolaberet ud gennem analåbningen således, at tarmslimhinden var synlig. Det prolaberede væv målte i længderetningen ca. 6 cm og fremstod ulcereret, ødematøst, nekrotisk og belagt med fibrin. Ved gennemskæring af rektum fandtes umiddelbart under den ulcererede og prolaberede tarmslimhinde granulationsvæv og nydannet bindevæv med en samlet tykkelse på ca. 2 til 2,5 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet var sæde for en kronisk rektalprolaps med fibrinonekrotiserende ulcerationer på tarmslimhinden. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmskrængning at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvin 1´s tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dets situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge, da det blev klart at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at dyret blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang. Under opholdet i besætningen har dyret været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at slagtesvin 1, ved at være unddraget sufficient behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte vedrørende slagtesvin 2 samt medsendte fotomateriale til grund, har dyrets tilstand ved de daglige tilsyn været tydelig og let erkendelig, og dets situation burde på et langt tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i sygesti med blødt underlag, sufficient undersøgt og behandlet for prolapset, eller såfremt prolapsen ikke fandtes egnet til behandling eller bedredes væsentligt, var blevet aflivet før lidelsen fik et omfang som beskrevet. Under opholdet i besætningen har dyret været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at slagtesvin 2 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Kan Rådet udtale sig om alderen på forandringerne på gris 1 og gris 2 og om de har været erkendelige for lægmand?
Svar ad 2:
Rådet skal indledningsvis anføre, at dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt, jf. bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 3. Rådet finder ikke, at en besætningsejer er at betragte som lægmand.
Idet der skal henvises til svar ad 1, finder Rådet, at de beskrevne forandringer vedrørende slagtesvin 1 har en alder på flere uger. Vedrørende slagtesvin 2 at de beskrevne forandringer vedrørende endetarmsprolapset har en alder på flere uger, og at forandringerne på højre bagben har en alder på ikke under en uge.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnsloven § 28 stk. 2 jf. stk. 1 og stk. 9 jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 707 af 18 juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19 stk. 1 jf. § 5 ved som besætningsejer af svinebesætning i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet 2 grise groft uforsvarligt ved at have undladt at beskytte grisene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom de ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, og ved sygdom eller tilskadekomst fik en passende behandling, og i det omfang de ikke kom sig af behandlingen, blev tilset af dyrlæge/eller aflivet, idet en gris benævnt "GRIS 1" var opstaldet i en sygesti sammen med en anden rask gris. Den var mindre en de øvrige grise i stalden og begyndende skarp over ryggen som tegn på længere tids mistrivsel. Den var støttehalt på venstre forben og havde tydelig hævelse af venstre albue-skulderled, idet en gris, benævnt "GRIS 2" var opstaldet på et gangareal, hvor den gik med 3 andre grise uden adgang til blødt underlag. Den var ikke i stand til at rejse sig ved egen hjælp og kunne ikke tage støtte på højre bagben og havde hævelse i højre skinke/lår. Den havde tillige endetarmsudfald, som bar tegn på lædering efter bidskader. Endetarmsstykket var fortykket og fast med mørke og ildelugtende overflader. Det kunne ikke umiddelbart skubbes på plads.
Afgjort ved bødeforelæg på 12.000 kr.