Tolv grise med halebid, endetarmsprolaps, brok med sår og halthed mangelfuldt behandlet i besætningen

Rådet udtalte 27. september 2022:

Spørgsmål 1:

Såfremt de faktiske oplysninger i sagen om lidelserne hos gris 1-12, deres opstaldning, samt oplysninger­ne om den medicinske behandling lægges til grund for bevarelsen, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen af disse dyr efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyre­velfærdslovens § 58, stk. 1-3.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. september 2021 vedrørende kontrolbesøget d. 17. august 2021:

”Gris 1.
Beskrivelse:
Grisen var opstaldet i stald 7,1. sti til venstre. Grisen blev observeret siddende i stien, og havde en tydelig hævelse ved venstre bagben. Hævelsen var i haseregionen og var fast og varm, med et blødt, fluktuerende område på indersiden af benet. Grisen var tydeligt smertepåvirket og bevægede sig nødigt. Ved bevægelse rører oversiden/spidsen af tåen underlaget, men den tager ikke normal støtte på benet, det har mest ka­rakter af, at grisen ikke kan undgå at berøre underlaget, idet den nærmest hopper for at undgå dette. Det vurderes, at der er tale om en længerevarende tilstand, af mindst to ugers varighed.

Grisen var ikke i medicinsk behandling. Dette indikeres også af det grønne øre­mærke. Jf. ejers oplysning er der tale om specialproduktion (Opdrættet Uden Antibi­otika, OUA), og i denne produktionsform mærkes alle grise med et sådant øremærke, der fjernes ved eventuel igangsættelse af behandling med antibiotika. Stien, som gri­sen var opstaldet i, vurderes, trods lavere belægningsgrad, ikke at leve op til kravene for en korrekt indrettet sygesti. Det tildelte strøelse vurderes utilstrækkeligt som blødt underlag, og der var ikke varmekilde, ligesom de øvrige grise i stien var raske.

Ejer instruerede medarbejder i at aflive denne gris i forbindelse med kontrolbesøget. Se Bilag 2, foto nr. 1-5 samt video 1.

Veterinærfaglig vurdering:
Grisen havde ikke modtaget medicinsk behandling og var ikke opstaldet i en korrekt indrettet sygesti. På nuværende tidspunkt var prognosen for helbredelse slet og be­handling udsigtsløs. Der er tale om en kronisk, smertefuld og invaliderende tilstand….

Gris 2 og 3.
Beskrivelse: begge grise var i størrelsen ca. 40 kg, hhv. en so- og en galtgris. Ved til­synsførende ”XX´S” ankomst, gik de på staldgangen. Det blev oplyst, at de samme dag var taget ud af deres almindelige sti grundet deres tilstand, med henblik på behandling. Begge grise havde en større (ca. 15 cm) fast hævelse ved albue-skulde- regionen på højre forben, og var springhalte, dvs. de tog ikke støtte på forbenet, der hang passivt ned. Begge grise var tillige halebidte. Grisene var jf. det oplyste ikke i ak­tuel medicinsk behandling. Ved undertegnede dyrlæges ankomst var grisene flyttet til en sti, hvor de blev undersøgt, dvs. inspiceret i boksen i bevægelse og hævelserne pal­peret. Ejer instruerede medarbejder i at aflive disse grise i forbindelse med kontrol­besøget.

Se Bilag 2, foto nr. 6-8 samt video 2. (Der er kun fotos og video af gris 2)

Veterinærfaglig vurdering: På nuværende tidspunkt var prognosen for helbredelse slet

Gris 4,5 og 6
Fælles beskrivelse af opstaldning mm. for alle grisene i stien, (Se Bilag 2, foto nr. 9- 12). I stald 16,1. sti til venstre (benævnt … jf. ejer) gik der 20 store slagtesvin i størrelsen ca. 75 kg. Alle 20 grise i stien var halebidte. Der var ikke tale om akutte skader, men generelt ældre læsioner.

Stien var ikke indrettet som en sygesti (ingen blødt underlag eller varmekilde), be­lægningsgraden er ikke beregnet, men vurderet som værende alt for høj i forhold til kravene i en sygesti. Den eneste form for rodebeskæftigelsesmateriale i stien var træklodser af hårdt træ, som grisene ikke kan bide i, og som derfor ikke lever op til kravene.

Dyrene i stien var, jf. de foreviste optegnelser, behandlet den 11., 12. og 13. august med to slags antibiotika (Noromyllin og Penovet) og smertebehandling (Metacam), dvs. sidste behandling er 4 dage forud for kontrollen. Selvom skemaet angiver at be­handlingen er mod ledbetændelse, er det tydeligt, at behandlingerne har været rettet mod halebiddene i stien, og det blev derfor indskærpet, at dyrlægens anvisninger skal følges. Det vurderes, at gris 4,5 og 6 som beskrives nedenfor har været udsat for grovere uforsvarlig behandling.

Vurdering af de øvrige grise i stien beskrives i afsnittet vedr. uforsvarlig behandling af dyr.

Gris 4.
Beskrivelse: Grisen var springhalt på venstre bagben og havde et alvorligt halebid. Grisen bevægede sig nødig, og tog ikke støtte på bagbenet, men hopper afsted på 3 ben. Grisen havde en fast hævelse omkring knæet, strækkende sig ned ved indersiden af hasen, hvor den var mere blød. Spidsen af halen var nekrotisk, dvs. vævet er dødt, og ville blive afstødt. Der er let rødme og hævelse af halen, som tegn på infektion, at der ikke er mere tydelige tegn på dette, skyldes formentlig ovennævnte antibiotikabehandling. Tilstanden i benet vurderes som værende en ledbetændelse, hvilket er en almindelig komplikation som følge af spredning af infektionen fra et halebid.

Se Bilag 2, foto nr. 13-14 samt video 3.

Veterinærfaglig vurdering: Både halebiddet og infektionen i venstre bagben er smer­tefulde tilstande. Det er undertegnedes vurdering, at der ikke er tale om akutte til­stande, den faste hævelse ved knæet samt halens tilstand gør, at det vurderes at have varet mindst en uge, formentlig endnu længere. Grisen burde have været opstaldet i en sygesti, og det burde være klart for ejer efter endt behandling, at grisen ikke er kommet sig, og derfor burde der være konsulteret en dyrlæge eller grisen burde være aflivet. Det er undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyret har været udsat for grovere uforsvarlig behandling.

Gris 5
Beskrivelse. Grisen var som de andre grise i stien halebidt, og havde kun en lille stump af halen tilbage, og såret på halestumpen var under afheling. Grisen havde et endetarmsprolaps, der strakte sig få cm ud, men bestod af en ca. 7-8 cm bred masse af flosset, nekrotisk og meget fast væv så langt ind det kunne palperes. Det var tyde­ligt, at prolapset var stærkt beskadiget som følge af bid fra stifæller, men det var ikke under de givne omstændigheder muligt at afgøre, hvor meget væv der var bidt væk. Ejer instruerede medarbejder i at aflive denne gris i forbindelse med kontrolbesøget. Se Bilag 2, foto nr.15.

Veterinærfaglig vurdering: …  Det faste væv og den kraftige beskadigelse indikerer, at der er tale om en længereva­rende tilstand, af mindst flere dages varighed, formentlig mere end en uge. Grisen burde således have været isoleret i en sygesti, beskyttet mod bid/beskadigelse fra sti­fæller, og have modtaget smertebehandling, ligesom dens prognose burde have været vurderet løbende. På nuværende tidspunkt er prognosen slet og aflivning eneste mu­lighed, hvilket også skete på ejers foranledning. Det er undertegnede embedsdyrlæ­ges vurdering, at dyret har været udsat for grovere uforsvarlig behandling…

Gris 6
Beskrivelse: Gris med alvorligt halebid. Halen var nærmest bidt helt væk, kun halero­den var tilbage. Området omkring fremstod hævet, der var sår med blødning og gra­nulationsvævsdannelse. Grisens hale er således enten bidt væk eller er noget af den blevet afstødt som følge af vævsdød grundet bidskader og infektion. Der på nuvæ­rende tidspunkt tale om en smertevoldende tilstand, ligesom forløbet har været smertevoldende for grisen. Såret er ikke under snarlig heling, og der er store risici for yderligere komplikationer, f.eks. spredning af infektion. Ejer instruerede medarbej­der i at aflive denne gris i forbindelse med kontrolbesøget. Se Bilag 2, foto nr. 16-17.

Veterinærfaglig vurdering: grisen burde på et langt tidligere tidspunkt, inden ha­leskaden blev så omfattende, være isoleret fra de halebidende grise og have modtaget en passende behandling. Det er undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyret har været udsat for grovere uforsvarlig behandling.

Gris 7.
Beskrivelse: Slagtesvin i størrelsen 60-70 kg med stort navlebrok, vurderet til over 15 cm, med større sårdannelse. Grisen var opstaldet i en almindelig sti (stald 18, 2. sti til venstre) uden blødt underlag. I samme sti gik i alt 5 grise med store navlebrok, sam­men med raske grise.

Ejer instruerede medarbejder i at aflive denne gris i forbindelse med kontrolbesøget. Efter aflivning blev dyret undersøgt nærmere. Såret var ca. 7 x 10 cm i diameter. Sår­ets flade var præget af flosset og nekrotisk væv. Såret havde en kantdannelse og ved palpation kunne det mærkes, at vævet under og omkring såret var væsentlig fortyk­ket. Dette indikerer dannelse af binde/arvæv, og dermed en længerevarende tilstand. Såret vurderes at have varet i flere uger, selve navlebrokket er formentlig opstået tid­ligt i grisens liv.

Bilag 2, foto nr. 18-21.

Veterinærfaglig vurdering: Der er tale om en kronisk og smertefuld tilstand. Dyret burde have været opstaldet på blødt underlag for at forebygge sårdannelse. Der burde have været reageret på et tidligere tidspunkt idet der kom sår på broksækken. Med et sår af denne karakter var prognosen for opheling af såret slet. Det er undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyret har været udsat for grovere uforsvarlig behandling. I øvrigt henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok (Bilag 5)-4

Gris 8,9,10,11 og 12.
Fælles beskrivelse af opstaldning mm. (Se Bilag 3, foto nr. 1-2). I stald 18, 6. sti til venstre gik der 19 store slagtesvin i størrelsen ca. 70-80 kg. Af disse var de 15 grise halebidte. Der var ikke tale om akutte skader, men generelt læsioner af mindst flere dages varighed.

Stien var ikke indrettet som en sygesti (ingen blødt underlag eller varmekilde), be­lægningsgraden er ikke beregnet, men vurderet som værende alt for høj i forhold til kravene i en sygesti. Den eneste form for rode-beskæftigelsesmateriale i stien, var træklodser af hårdt træ, som grisene ikke kan bide i, og som derfor ikke lever op til kravene. Jf. det oplyste, var dyrene ikke i behandling.

Gris 8
Beskrivelse: Se Bilag 3, foto nr. 3 og 4. Halen er rød og hævet ved basis, dernæst et område med sårdannelse, sprækker, og yderst et mørkt nekrotisk område.

Gris 9
Beskrivelse: Se Bilag 3, foto nr. 5. Grisen havde kraftig rødme, varme og hævelse, og halespidsen tydeligt nekrotisk, og helt kold ved palpation. Grisen viftede kraftigt med halen, som tegn på smerte, og det blev flere gange observeret, at andre grise bed i dens hale.

Gris 10
Beskrivelse: Se Bilag 3, foto nr. 6. grisen havde inficeret halebid med kraftig beskadi­gelse, således at den yderste del af halen var ved at falde af. Som det ses på foto er den midterste del af halen beskadiget/flosset, og den yderste del mørkfarvet (nekro­tisk).

Gris 11
Beskrivelse: Se Bilag 3, foto nr. 7. Grisen havde et inficeret halebid, halen var varm, rød og hævet inderst, og nekrotisk i spidsen. Grisen var desuden halt på venstre bag­ben, hvilket kan skyldes spredning af infektion fra halebiddet.

Gris 12
Beskrivelse: Se Bilag 3, foto nr. 8. Grisen havde inficeret halebid med hævelse og rødme og nekrose af spidsen af halen, der er ved at blive afstødt.

Dyrlægefaglig vurdering, fælles for gris 8,9 10,11 og 12:

Et udbrud af halebid er tegn på at dyrene er stressede, f.eks. som følge af mangler i deres nærmiljø. Udbruddet er naturligvis også i sig selv en stor stressbelastning for dyrene, og de skader der er konstateret på halerne er meget smertefulde tilstande. Straks ved udbruddets start burde besætningsejer derfor, ud over at afhjælpe eventu­elle udløsende faktorer, have iværksat foranstaltninger til at begrænse halebiddene. Besætningsejer burde have sikret at der blev tildelt ekstra rodemateriale, - f.eks. i form af strøelse på gulvet, for at aflede grisenes opmærksomhed. Typen af tildelt ma­teriale opfylder end ikke minimumskravene. Ligeledes burde der være sikret, at de dyr der er halebidte blev isoleret, ligesom de grise der observeredes at bide haler skulle fjernes fra flokken. De dyr, der har tegn på infektion burde ligeledes have væ­ret i behandling efter dyrlægens anvisning.

Grisene havde alle tydelige tegn på infektion i form af rødme og hævelse, ligeledes sås nekrose (vævsdød) i halestumpen. Det vurderes, at læsionerne er ca. en uge gamle. Der er tale om meget smertevoldende tilstande, og det vurderes, at gris 8,9,10,11 og 12 som beskrevet ovenfor, har været udsat for grovere uforsvarlig behandling.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at halte svin skal flyttes til en sufficient indrettet sygesti og dyrets tilstand dagligt vurderes. Afhængig af tilstanden burde svinene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinene have været aflivet.

Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/ begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling straks, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en korrekt indrettet sygesti med passende blødt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt og retter sig (spontant eller ved operativ reponering) inden for en uge, skal det aflives.

Rådet finder, at dyrenes tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelige og let erkendelige og deres tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at de var blevet flyttet til sufficient indrettede sygestier og deres tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde dyrene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde dyrene have været aflivet.

Rådet skal anføre, at såfremt en behandling ikke havde den ønskede effekt, således at dyret blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde dyret/dyrene have været tilset af en dyrlæge eller aflivet.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 12 dyr, ved ikke at have været opstaldet i korrekt indrettede sygestier og været sufficient behandlet, under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at gris nr. 1-12 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 2:

Der skal henvises til Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps samt Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok som kan findes på www.detvetsund.dk

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise - § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved i flere uger op til den 17. august 2021 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som ejer af svine­besætningen, at have udsat 12 syge eller tilskadekomne grise for grovere uforsvarlig behandling, idet han undlod omgående at give dem en passende behandling, lade dem tilse af dyrlæge eller alternativt at aflive dem, ligesom han undlod at opstalde dem i sufficient indrettede sygestier, herunder isolere dem fra stifæller, alt hvorved han udsatte grisene for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom han undlod at behandle dem omsorgsfuldt, herunder at huse og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Ydermere tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, samt stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. novem­ber 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise - § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved i flere uger op til den 17. august 2021 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som ejer af svine­besætningen, at have udsat 40 syge eller tilskadekomne grise for uforsvarlig behandling, idet han undlod omgående at give dem en passende behandling, lade dem tilse af dyrlæge eller alternativt at aflive dem, ligesom han undlod at opstalde dem i sufficient indrettede sygestier, herunder isolere dem fra stifæller, alt hvorved han udsatte grisene for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom han undlod at behandle dem omsorgsfuldt, herunder at huse og passe dem under hen­syntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte prak­tiske og videnskabelige erfaringer.

Sagen blev afgjort med et bødeforlæg på 50.000 kr.