Rådet udtalte 4. juli 2023:
Spørgsmål 1:
Embedsdyrlægen har i sin mail af 18. juli 2022 anført, at hun på baggrund af tyrens udseende, da hun ankom vurderede, at dødsårsagen er klemning. Er det rådet enig i den vurdering?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. juni 2022:
”Billedmateriale af tyren findes i sagens akter (Bilag 1; fotomappe), hvor specielt kan bemærkes, at endetarmsåbningen (anus) stikker ufysiologisk langt ud fra kroppen (tegn på kroppens udsættelse for stort pres på bughulen) og blod fra næseborene (tegn på lungeblødning som følge af kvælning. Da selvdøde dyr ikke obduceres, kunne blodet også stamme fra andre skader pådraget ved det store tryk på bryst og bug, som vægten fra de andre dyr har forårsaget, for eksempel ribbensbrud med deraf skade på lungerne).”
Politiet stillede embedsdyrlægen en række spørgsmål i mail af 18. juli 2022, som embedsdyrlægen besvarer skriftligt i mail af 24. juli 2022:
Spørgsmål: ”Observerede du selv episoden, hvorunder tyren døde - herunder at den blev klemt af andre dyr?”
Svar: ”Nej, men jeg var til stede umiddelbart efter, hvor de foranstående dyr 'sad' oven på tyren og stopgitteret, som skulle have forebygget, at dette skete, IKKE var i brug. Efterfølgende viste kroppen tegn på, at tyren var blevet klemt ihjel: udstående anus, tungen stikkende ud, blodigt skum fra næsebor og mund (lungeblødning) etc. Nogle af disse tegn kan også ses senere, når kroppen begynder at gå i forrådnelse, men det var sket inden for minutter, før jeg var til stede, så det er ikke årsagen til mine observationer.”
Spørgsmål: ”Vil du lave en god beskrivelse af, hvad du selv har set? Tyren er ikke obduceret, men kan den være død af ukendte sygdomme?”
Svar: ”Jeg blev tilkaldt af staldmanden efter pausen, hvor han telefonisk meddelte, at en tyr var blevet klemt ihjel (hans egne ord). Da jeg inspicerede tyren, stod det også klart for mig, at det var det, der var sket (se ovenfor). Tyren blev ikke obduceret, da man ikke har faciliteter til det på slagteriet og det er heller ikke FVST's opgave. Tyren kan ikke være død af andre årsager, da tegnene fra kroppen tydeligt viste, at den havde været i klemme under stort tryk - se ovenfor. Placeringen af dyrene, tegnene på den afdøde krop og staldmandens/min erfaring fra tidligere episoder gør mig sikker i min sag.”
Sagens fotodokumentation viser ungtyren efter at den er trukket ud fra drivgangen, og der er ikke fotos af kadaverets placering i drivgangen (sideleje, brystleje m.m.). På billederne ses let protruderende anus med beskeden fæcesafgang samt diskret blødning fra næseborene.
Det fremgår i øvrigt af sagsakterne, at kadaveret ikke er undersøgt yderligere.
Fund af blodigt skum, der postmortelt siver fra næsebor og mund, kan være et tegn på alvorligt respirationsbesvær, som det kan ses ved kraftig ydre kompression af brystkassen. Afgang af fæces kan være et udtryk for, at der i forbindelse med dødens indtræden har været et kraftigt ydre tryk på bugvæggen. Fundene er dog ikke specifikke for kvælning. I den aktuelle sag finder Rådet, at embedsdyrlægens observationer skal vurderes i sammenhæng med forholdene, som de er beskrevet for drivgangen, herunder at Fødevarestyrelsen har givet en indskærpelse for forhold, der potentielt kan lede til fastklemning og kvælning af dyr.
Såfremt det lægges til grund, 1) at embedsdyrlægen inspicerede ungtyren kort efter denne døde, 2) at forholdene i drivgangen ved flere lejligheder var observeret som værende af en sådan karakter, at de gav risiko for fastklemning af dyr, 3) at stopgitteret, der kunne have hindret fastklemning, ikke var i brug i den aktuelle situation, 4) at stopgitteret netop havde til formål af hindre, at et eller flere dyr kunne bevæge sig baglæns i drivgangen og 5) at embedsdyrlægen tidligere havde observeret, at dyrene drives ind, så de står meget tæt og ikke kan komme til at løfte deres hoved, men står med hovedet nede mellem bagbenene på det dyr, der står foran, og når dyrene foran bakker, tvinges det bagerste dyr ned på forknæene og til sidst i liggende stilling, hvor de andre foranstående dyr så skubbes oven på, finder Rådet, at det er overvejende sandsynligt, at ungtyren er død som følge af fastklemning og kompromitteret respiration. Ungtyrens situation kan være blevet forværret ved, at den som følge af fastklemningen er gået i panik og har kæmpet voldsomt for at komme fri, hvilket kan have belastet dens fysiologi yderligere. Det er velkendt, at dyr, som fikseres, kan reagere endog meget voldsomt, hvilket kan medføre alvorlig kompromittering af deres fysiologi.
Spørgsmål 2:
Vurderer rådet, at et funktionsdygtigt stopgitter ville have kunnet forhindre at dyre blev klemt ihjel?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. juni 2022:
”Virksomheden har installeret stopgitre (vippeanordninger), som lukkes ned bag dyrene på tre forskellige steder i drivgangen for at opdele dyrene i sektioner og dermed forhindre, at mange dyr bakker og klemmer den, der står bagerst.
Stopgitret i den bagerste del af drivgangen, hvor tyren blev fundet død, var ikke i anvendelse på tidspunktet. Virksomheden driver tillige dyrene ind, så de står meget tæt og ikke kan komme til at løfte deres hoved men står med det nede mellem bagbenene på det dyr, der står foran. Når dyrene foran bakker, tvinges det bagerste dyr ned på forknæene og til sidst i liggende stilling, hvor de andre foranstående dyr så skubbes oven på.
Virksomheden har udover mundtlig vejledning i at håndtere dyrene på en måde, som kan forhindre, at sådanne episoder opstår, endvidere fået en indskærpelse, samt et påbud om bl.a. at anvende de installerede stopgitre og om ikke at drive flere dyr ind i drivgangen, end at der er plads til at dyrene kan løfte hovedet op. Episoden kunne have været undgået, hvis virksomheden havde brugt de installationer, som forefindes for at lette inddrivningen til skydefælden og hvis virksomheden ikke havde drevet dyrene for tæt sammen. Virksomhedens personale var ikke til stede, da dyret blev klemt, og kunne dermed ikke gribe ind.
Billedmateriale af tyren findes i sagens akter (Bilag 1; fotomappe), hvor specielt kan bemærkes, at endetarmsåbningen (anus) stikker ufysiologisk langt ud fra kroppen (tegn på kroppens udsættelse for stort pres på bughulen) og blod fra næseborene (tegn på lungeblødning som følge af kvælning. Da selvdøde dyr ikke obduceres, kunne blodet også stamme fra andre skader pådraget ved det store tryk på bryst og bug, som vægten fra de andre dyr har forårsaget, for eksempel ribbensbrud med deraf skade på lungerne).”
Såfremt svar ad 1 samt embedsdyrlægens beskrivelse af forholdene lægges til grund, finder Rådet det overvejende sandsynligt, at anvendelse af stopgitteret ville have hindret, at flere kreaturer bevægede sig bagud, hvorved ungtyren blev fastklemt. Det ville således kun være kreaturerne i den pågældende sektion, som kunne bevæge sig baglæns. Rådet skal dog bemærke, at det forhold, at kreaturerne pakkes tæt i drivgangen, således at der ikke er plads til at deres hoveder løftes, udgør en risikofaktor, som kan forårsage fastklemning uanset om et stopgitter er i brug eller ej.
Spørgsmål 3:
Vurderer rådet, at tyrens død ville kunne have være forhindret, hvis der havde været personale tilstede, der kunne have grebet ind?
Svar ad 3:
Spørgsmålet har hypotetisk karakter og i øvrigt viser sagsakterne, at der er uenighed om spørgsmålet, om der har været personale til stede, ligesom det ikke er oplyst i hvor lang tid ungtyren opholdt sig i drivgangen, før den blev fundet død.
Rådet skal dog bemærke, at hvis kreaturer af en størrelse som i den aktuelle sag (ungtyre) fastklemmes i en drivgang, er det på grund af pladsforholdene, dyrenes størrelse og voldsomme ageren i mange tilfælde vanskeligt at frigøre dem, og de skal eventuelt aflives på stedet.
Spørgsmål 4:
Direktøren … har anført, at tyren efter hans opfattelse, må være faldet død om som følge af bagvedliggende/ikke synlig sygdom og derefter være trådt på af de andre dyr i drivgangen. Vurderer rådet, at ovennævnte kan være en mulig forklaring?
Svar ad 4:
Rådet kan på baggrund ad sagsoplysningerne ikke be- eller afkræfte dette. Der skal dog henvises til svar ad 1-3.
Spørgsmål 5:
Vurderer rådet jf. ovennævnte, at dyret på slagteriet ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og ikke er blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 5:
Såfremt svar ad 1 lægges til grund, finder Rådet, at forholdene i drivgangen med fastklemning af ungtyren har påført dyret den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe
Spørgsmål 6:
Om ungtyren derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Såfremt svar ad 1 og ad 5 lægges til grund finder Rådet, at ungtyren har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling jf. dyrevelfærdsloven § 2.
Spørgsmål 7:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 7:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning af dyr § 33, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, ved på slagteriet, at have undladt at sikre dyr mod enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse, idet kreaturerne i en drivgang stod tæt, ligesom et stopgitter ikke var i brug, hvilket medvirkende til, at en ungtyr blev mast af øvrige dyr.
Afgjort ved bødeforelæg på 10.000 kr.