To springhalte svin i sygestier ikke tilset af dyrlæge

Rådet udtalte 7. oktober 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen på ca. 60 kg derved været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishand­ling?

Svar ad 1:

Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at det ville have været hensigtsmæssigt, at der var blevet frataget materiale til brug for en pato-anatomisk undersøgelse.

Det fremgår af embedsdyrlægens udaterede anmeldelse, at denne ved opfølgende kontrol i en økologisk slagtesvinebesætning observerede ”to grise med kronisk ledbetændelse i hhv. højre og venstre haseled. Vedr. begge dyr vurderes ledbetændelserne at være så frem­skredne, at de på tilsynstidspunktet ville være uhelbredelige. Håndteringen af begge grise vurderes at være mangelfuld, og begge forhold vurderes at være grovere uforsvarlig af dyr. Driftslederen valgte ifm. tilsynet at aflive begge grise”.

Det fremgår desuden, at gris X ”gik i en sygesti sammen med flere andre dyr og vejede ca. 6o kg. Højre haseled var meget hævet. Grisen kunne ikke rejse sig ved egen hjælp og var springhalt.

Grisen var ikke behandlet med antibiotika eller smertestillende medicin.…

Det bemærkes, at der ikke er tale om akut lidelse, der kan være opstået samme dag, men kronisk tilstand der længe har været synlig og erkendtlig for ejer...”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. 

Rådet finder, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og dens situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket, ved at den udover at være blevet anbragt i en sygesti var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet og løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, således at behandling/aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik et det beskrevne omfang, eller ved at blive aflivet.

Ovenstående understøttes af medsendte video, hvoraf det endvidere fremgår, at grisen i hvile ikke tog støtte på benet.

Lægges ovennævnte og det medfølgende video- og fotomateriale til grund, finder Rådet, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen på ca. 30 kg derved været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishand­ling?

Svar ad 2:

Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen endvidere observerede gris XX, som ”gik i en sygesti sammen med flere andre dyr og vejede ca. 30 kg.

Venstre haseled var meget hævet. Grisen ville helst ligge ned og var springhalt. Grisen var ikke behandlet med antibiotika eller smertestillende medicin. Økologiske grise skal have et øremærke, hvis de er behandlet, og det havde denne grisen ikke.

Det bemærkes, at der ikke er tale om akut lidelse, der kan være opstået samme dag, men kronisk tilstand der længe har været synlig og erkendtlig for ejer.”

Ovenstående understøttes af medsendte video, hvoraf det endvidere fremgår, at grisen i hvile ikke tog støtte på benet.

Rådet finder, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og dens situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den udover at være blevet anbragt i en sygesti, var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet samt løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, således at behandling/aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik et det beskrevne omfang, eller ved at blive aflivet.

Lægges ovennævnte og det medfølgende video- og fotomateriale til grund, finder Rådet, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 3:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger.

Afgørelse:

Sagen afgjort sammen med 2020-24-0152-00248.

Landmand/besætningsejer tiltalt for tre forhold.

1.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af besætningen, som følge af utilstrækkelig instruktion og tilsyn med virksomhedens drift og driftsleder, at være ansvarlig for at 20 grise samlet set blev udsat for groft uforsvarlig behandling, og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyn­tagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med an­erkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet grisene havde halebid af længere tids varighed og gik i sti sammen og med 12 andre grise, og burde på et langt tidligere tidspunkt været afhjulpet ved anbringelse i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning, løbende vurderet, tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet, alt hvorved grisene har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst, va­rigt mén og væsentlig ulempe.

2.
Tiltalt for overtrædelse af økologilovens § 24, stk. 2, og bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 93, stk. 1 nr. 2, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestem­melser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol, med senere ændringer, artikel 24, stk. 1, og Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, med senere ændringer, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af besætningen, at være ansvarlig for at mange syge dyr ikke var blevet isoleret i sygestier, tilset og behandlet af dyrlæge, idet:

• 20 grise med massive halebid var opstaldet i almindelig sti sammen med 12 andre gris, - 1 gris med et større navlebrok med sår var opstaldet i almindelig sti sammen med 44 andre grise, - to grise med øresår var opstaldet i almindelige stier sammen med 44 andre grise,
• 6 yderligere grise med halebid var opstaldet i almindelig sti sammen med 39 andre grise, og
• ca. 1/3 af ca. 50 smågrise i en sti havde halebid.

3.
Tiltalt for overtrædelse Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af besætningen, som følge af utilstrækkelig instruktion og tilsyn med virksomhedens drift og driftsleder, at være ansvarlig for at 2 grise blev udsat for groft uforsvarlig behandling, og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte prak­tiske og videnskabelige erfaringer, idet grisene var springhalte som følge af kronisk ledbetændelse i henholdsvis højre haseled og venstre haseled af flere dages varighed, og burde på et langt tidligere tidspunkt have været tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet, alt hvorved grisene blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforelæg på 40.000 kr.