2020-24-0152-00248

Manglende håndtering af slagtesvin med halebid

10-08-2020

Skrivelse af 24. april 2020 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00149-18).
Ved et økologikontrolbesøg fandtes en sti med 32 slagtesvin hvoraf 20 havde halebid. Svinene med halebid var ikke isoleret i sygestier og ikke tilset af en dyrlæge. Femten af svinene havde en halestump på under fem cm i længden, og tre svin havde fuldstændigt mistet halen.

Rådet udtalte 10. august 2020:

Spørgsmål 1:

Har de 20 grise med halebid derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig be­handling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Ved Landbrugsstyrelsens økologikontrolbesøg d. 16. august 2018 blev der fundet en sti med 32 slagtesvin á ca. 50 kgs legemsvægt hvoraf flere havde halebid.

Det fremgår af Landbrugsstyrelsens embedsdyrlæges anmeldelse af 12. september 2018 vedr. økologisk kontrolbesøg d. 16. august 2018:

”..i stien gik flere grise med halebid..”. ”..der i alt var 20 grise med halebid, som frem til kontrollen havde gået sammen med raske grise.”

”Halebidningen har stået på gennem så lang tid, at 20 ud af 32 grise i stien er blevet halebidt i mere eller mindre grad.

På denne baggrund har 15 ud af 20 halebidte grise på kontroldagen haler, der er på eller er under 5 cm (se bilag 1, gris nr. 1, 2, 5, 6, 7.8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18).

Af disse 15 grise har 3 grise slet ingen haler på kontroldagen (se bilag 1, gris nr. 5, 13 og 14).

Det kan ikke udelukkes, at hævelserne på gris nr. 9, 10 og 16 er spredningsbylder, der opstår, når bakterier fra f.eks. et halebid transporteres med blodbanen rundt i kroppen (pyæmi).

Ud fra de forelagte fotos kan konstateres, at halebidningen stadig pågår, idet der ses friske blødninger på gris nr. 6, 11, 12,13,14,15, 16 og 20 (se bilag 1).

Idet der ikke under kontrollen er aflivet nogle grise, har det ikke været muligt at hjemtage præparater til nærmere diagnosticering og tidsbestemmelse.

Det kan dog med sikkerhed siges, at halebidningen har fundet sted i hvert fald dagen før kontrollen, hvorfor land­bruger har haft mulighed for at håndtere disse syge-/tilskadekomne dyr.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. 

Rådet finder, at svin med halebid straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyrene var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at behandling og/eller aflivning kunne have fundet sted længe inden, lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at svinene samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 2:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger.

Afgørelse:

Der var to tiltalte i sagen.

Driftsleder:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. § 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som driftsleder og ansvarlig for pasningen af dyrene, at have udsat 20 grise for samlet set groft uforsvarlig behandling, og undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder at huse og passe dem under hensynta­gen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner­kendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet grisene havde halebid af længere tids varighed og gik i sti sammen og med 12 andre grise, og burde på et langt tidligere tidspunkt været afhjulpet ved anbringelse i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning, løbende vurderet, tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet, alt hvorved grisene blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.

Sagen afgjort sammen med 2019-24-0152-00133 for så vidt angår landmanden.

Landmand/besætningsejer tiltalt for tre forhold.

1.
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af besætningen, som følge af utilstrækkelig instruktion og tilsyn med virksomhedens drift og driftsleder, at være ansvarlig for at 20 grise samlet set blev udsat for groft uforsvarlig behandling, og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyn­tagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med an­erkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet grisene havde halebid af længere tids varighed og gik i sti sammen og med 12 andre grise, og burde på et langt tidligere tidspunkt været afhjulpet ved anbringelse i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning, løbende vurderet, tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet, alt hvorved grisene har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst, va­rigt mén og væsentlig ulempe.

2.
Tiltalt for overtrædelse af økologilovens § 24, stk. 2, og bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 93, stk. 1 nr. 2, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestem­melser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol, med senere ændringer, artikel 24, stk. 1, og Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, med senere ændringer, artikel 14, stk. 1, litra e, nr. ii, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af besætningen, at være ansvarlig for at mange syge dyr ikke var blevet isoleret i sygestier, tilset og behandlet af dyrlæge, idet:

  • 20 grise med massive halebid var opstaldet i almindelig sti sammen med 12 andre gris, - 1 gris med et større navlebrok med sår var opstaldet i almindelig sti sammen med 44 andre grise, - to grise med øresår var opstaldet i almindelige stier sammen med 44 andre grise,
  • 6 yderligere grise med halebid var opstaldet i almindelig sti sammen med 39 andre grise, og
  • ca. 1/3 af ca. 50 smågrise i en sti havde halebid.

3.
Tiltalt for overtrædelse Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af besætningen, som følge af utilstrækkelig instruktion og tilsyn med virksomhedens drift og driftsleder, at være ansvarlig for at 2 grise blev udsat for groft uforsvarlig behandling, og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte prak­tiske og videnskabelige erfaringer, idet grisene var springhalte som følge af kronisk ledbetændelse i henholdsvis højre haseled og venstre haseled af flere dages varighed, og burde på et langt tidligere tidspunkt have været tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet, alt hvorved grisene blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforelæg på 40.000 kr.