2019-24-0152-00088

Slagtesvin vågnede efter CO2 bedøvelse inden stikning

26-02-2020

Skrivelse af 8. august 2019 fra Bornholms Politi (2200-89129-00001-19).
På et slagteri var opkædning samt stikning af svinene bagud, således at dyrene der var CO2 bedøvet begyndte at vågne. Nogle af dyrene, som var opkædet og hang i det ene ben begyndte ligeledes at vågne. Embedsdyrlægen foranledigede, at dyrene blev bedøvet med boltpistol og efterfølgende afblødt.

Rådet udtalte 26. februar 2020:

Spørgsmål 1:

Er slagtesvinene aflivet veterinærfaglig korrekt? Svar bedes begrundet.

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. maj 2019, at der d. 23. april blev konstateret følgende:

”Ved tilsynet klokken ca. 16.10 blev det konstateret, at der var en ophobning af bedø­vede slagtesvin fra udfald af bedøveren helt op til stikkeren (operatør, der stikker gri­sen i halsen), og at disse dyr ikke blev stukket og afblødt tilstrækkeligt hurtigt. Det re­sulterede i, at grisene begyndte at vågne op fra bedøvelsen. Dette kunne konstateres ved, at nogle af grisene begyndte at vise varierende tegn på øjenreflekser (corneare- flekser), rytmisk vejrtrækning, spontan bevægelse- herunder hovedgenopretningsre­fleks- og enkelte begyndte at hyle. Dette gjorde sig både gældende for dyr der stadig lå på platform og rullebånd efter bedøveren… Der lå estimeret et sted imellem 15 og 20 dyr på platform og rullebånd efter bedøve­ren platform og rullebånd efter bedøveren. Til sammenligning skal der normalt ligge et sted imellem 5 og 8 dyr, når bedøveren lige har læsset ud.

Selvom der var mange personer tilstede, herunder både ansatte fra firmaet der havde installeret bedøvelsesanlægget, og ansatte fra virksomheden, var der ingen der havde taget initiativ til at stoppe udlæsning fra fælde, stoppe opkædning og sikre korrekt aflivning af dyrene. Dette skete først da embedsdyrlægen greb ind.

Mestersvend XXX blev tilkaldt af staldpersonalet undervejs i hændelsesforløbet. Han stoppede slagtningen for dagen, sørgede for tømning af be­døvelsesanlægget, og udførte 100%-overvågning af bedøvelseskvalitet og aflivning af de resterende grise i bedøvelsesanlægget. Efterfølgende informerede mestersvenden fabrikschef … om hændelsen, og nævnte embedsdyrlæge fortalte fabrikschefen, at grisene var begyndt at vågne grundet ophobning og for lang stikke­tid, og at der først blev grebet ind da veterinærkontrollen blandede sig.”

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at embedsdyrlægen iværksatte bedøvelse ved boltpistol, således at dyrene kunne afblødes ved stikning under bedøvelse.

Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter.

Når et dyr er bedøvet, skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død, og alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes (aflives) hurtigst muligt ved overskæring af de to halspulsårer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinene ikke blev aflivet veterinærfagligt korrekt, idet de, efter at være CO2-bedøvet, efterfølgende ikke hurtigt blev aflivet ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, således at slagtesvinene begyndte at komme/kom til bevidsthed og havde smerteopfattelse, inden de efterfølgende igen blev bedøvet med boltpistol og afblødt.

Rådet finder, at slagtesvinene derved har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 13, stk. 1.

Følgende fremgår endvidere af embedsdyrlægens anmeldelse:

”Det re­sulterede i, at grisene begyndte at vågne op fra bedøvelsen. Dette kunne konstateres ved, at nogle af grisene begyndte at vise varierende tegn på øjenreflekser (corneare- flekser), rytmisk vejrtrækning, spontan bevægelse- herunder hovedgenopretningsre­fleks- og enkelte begyndte at hyle. Dette gjorde sig både gældende… for dyr der var hang i bagbenet og endnu ikke var stukket og afblødt, men også for dyr som hang i bagbenet og var blevet stuk­ket.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinene, der var ophængt i et bagben, ikke blev aflivet veterinærfagligt korrekt, idet de, efter at være CO2-bedøvet, ikke efterfølgende hurtigt blev aflivet ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, således at slagtesvinene begyndte at komme/kom til bevidsthed og havde smerteopfattelse og nogle begyndte at komme til bevidsthed efter overskæring af de store blodkar og nogle hylede efter at være blevet stukket.

Såfremt dyrene hurtigst muligt er blevet bedøvet med en boltpistol, finder Rådet, at dyrene, ved at hænge i et bagben og begyndte at vågne op fra bedøvelsen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at slagtesvinene derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 13, stk. 1.

Såfremt dyrene ikke er blevet bedøvet med en boltpistol, finder Rådet, at dyrene, ved at hænge i et bagben og begyndte at vågne op fra bedøvelsen og nogle af dem efterfølgende stukket har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at slagtesvinene derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 13, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Har slagtesvinene ved aflivning derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Det Veterinære Sundhedsråd skal henvise til Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet og til bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr.  

Afgørelse:

Sagen afgjort sammen med 2019-24-0152-00145.

Tiltalte slagteri tiltalt for tre forhold.

1.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og § 13, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 1, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, stk. 1, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, artikel 15, stk. 1, jf. bilag III, pkt. 3.2, ved den 18. juli 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv som slagteri, at have udsat et slagtesvin for grov uforsvarlig behandling, og und­ladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet slag­tesvinet efter simpel bedøvelse med CO2, ikke efterfølgende blev afblødt hurtigst muligt ved overskæ­ring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, hvorefter det blev nedsænket i skoldekarret med risiko for, at det ikke var bevidstløst og uden smerteopfattelse og således døde som følge af drukning i skoldekarret.

2.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og § 13, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 1, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, stk. 1, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, artikel 15, stk. 1, jf. bilag III, pkt. 3.2, ved den 6. september 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv som slagteri, at have udsat et slagtesvin for grov uforsvarlig behandling, og undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet slagtesvinet efter at være blevet bedøvet, ikke efterfølgende hurtigt blev aflivet ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, idet slagtesvinet var ophængt i bagbenet og efter at være blevet stukket, begyndte at komme til bevidsthed og havde smer­teopfattelse, inden det efterfølgende igen blev bedøvet med boltpistol og afblødt.

3.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og § 13, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 1, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, stk. 1, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, artikel 15, stk. 1, jf. bilag III, pkt. 3.2, ved den 23. april 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv som slagteri, at have udsat mindst 13 slagtesvin for groft uforsvarlig behand­ling og mindst 2 slagtesvin for groft uforsvarlig med karakter af mishandling, og undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet slagtesvinene efter at være blevet CO2-bedøvet, ikke efterfølgende hurtigt blev aflivet ved overskæring af de to halspuls­årer eller de blodkar, som de udløber af, idet slagtesvinene, hvorunder nogle var ved delvis bevidsthed, da de efterfølgende blev stukket i halsen med en kniv og påbegyndt afblødning, ligesom andre var ophængt i bagbenet, og begyndte at komme til bevidsthed og havde smerteopfattelse, inden de efter­følgende igen blev bedøvet med boltpistol og afblødt, alt hvorved slagtesvinene var udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforlæg på 225.000 kr.