Rådet udtalte 6. april 2020:
Følgende fremgår blandt andet af politiets fremsendelsesbrev:
Forhold 1
Sagens omstændigheder:
Den 18. juli 2019 blev embedsdyrlæge … tilkaldt til slagtegangen på …. Baggrunden for anmodningen var, at tilsynsteknikeren havde modtaget en gris, der havde gennemgået slagtemæssig behandling, idet grisen havde passeret skoldekar, hårstøder, svideovn og skrabeanlæg uden at have været stukket og afblødt.
Ved undersøgelsen af slagtesvinet, konstaterede embedsdyrlægen, jf. også anmeldelsen i bilag (1,3), hvortil der i øvrigt henvises:
"Ved undersøgelsen af kroppen fandtes, at der ikke var tegn på stikning og afblødning af grisen. Huden var intakt på halsen, uden stikmærke og stikkanal. Der blev taget billeder af den midtflækkede slagtkrop, hvor det kan ses at der ikke er stiksår i halsen (se foto 1 og 2 i fotomappe). Ved undersøgelse af de indre organer, herunder tarme, lunger, nyrer og lever var disse blodfyldte (se foto 3 til 6 i fotomappe). Ved indsnit i luftvejen (bronchie) i den ene lunge fandtes store mængder blodtilblandet væske (se foto 7 i fotomappe), hvilket er tegn på at dyret har respireret (haft vejtrækning) da det blev nedsænket i skoldekarret. Dyret havde desuden blødninger i slimhinde og væv i svælg/halsregionen (se foto 8 i fotomappen), hvilket er tegn på en vævsreaktion som følge af varmt skoldevand i svælg og hals. Denne vævsreaktion og væsken i luftvejene er tegn på at dyret var i live, da det fik skoldevand i mund og svælg, og dermed tegn på at dyret er druknet”.
”Ved ikke at have været aflivet inden slagtemæssig behandling er blevet påbegyndt, vurderes dyret at have været udsat for unødig og undgåelig smerte, lidelse og angst. Det vurderes, at der har været tale om grov uforsvarlig behandling af dyret”.
Af skrivelse af 19. september 2019 fra Institut for Veterinær- og Husvidenskab, Sektion for patologi, KU/Sund, fremgår følgende, jf. også obduktionserklæringen i bilag (1,4), hvortil der i øvrigt henvises:
"Leveren og nyrerne var meget blodfyldte. Lungerne var pletvis blodfyldte, og de undersøgte lungeafsnit flød på vand. Der var ingen synlige tegn på stikning af slagtesvinet. Mikroskopisk undersøgelse af lungevævet viste pletvist forekomst af væske i det respiratoriske lungevæv. Bronkier og bronkioler indeholdt store mængder afstødte epitelceller, og stedvis i lungevævet fandtes lysbrydende fremmedlegemer uden betændelsesreaktion, hvis morfologi var forenelig med plantemateriale”.
Det blev konkluderet, ”at de blodfyldte organer (lever og nyrer) samt de mikroskopiske lungefund er forenelig med manglende stikning og efterfølgende aspiration af skoldevand”.
Forhold 2
Den 6. september 2019 foretog embedsdyrlæge … tilsyn på ….
Ved tilsynet konstaterede embedsdyrlægen, jf. også anmeldelsen i bilag (2,2), hvortil der i øvrigt henvises:
”(...) at et slagtesvin blev stukket i halsen og efterfølgende vågnede af bedøvelsen inden døden indtræden. Dette kunne konstateres ved begyndende rytmisk vejrtrækning, efterfulgt af spontan bevægelse (sprællen og hovedgenopretningsrefleks). Operatøren, som var ansvarlig for at stikke, opdagede ikke at slagtesvinet kom til bevidsthed under afblødningen. Det var i stedet undertegnede embedsdyrlæge, der påpegede dette til ovennævnte mestersvend. Herefter sørgede virksomheden for nødbedøvelse af dyret ved hjælp af boltpistol, og grisen blev stukket på ny”.
”At gennemgå oplevelsen ved først at blive bedøvet, for herefter gradvist at komme til bevidsthed igen efter at være blevet hængt op i en kæde i det ene bagben med hovedet nedad, og stukket i halsen med en kniv for at påbegynde afblødning, vil for dyret altid være forbundet med lidelse. Derfor vurderes det at dyret har været udsat for grov uforsvarlig behandling”.
Forhold 1:
Spørgsmål 1:
Er slagtesvinet aflivet veterinærfaglig korrekt? Svar bedes begrundet.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. august 2019:
”Ved undersøgelse af kroppen fandtes, at der ikke var tegn på stikning og afblødning af grisen. Huden var intakt på halsen, uden stikmærke og stikkanal. Der blev taget billeder af den midtflækkede slagtkrop, hvor det kan ses at der ikke er stiksår i halsen (se foto 1 og 2 i fotomappe). Ved undersøgelse af de indre organer, herunder tarme, lunger, nyrer og lever var disse blodfyldte (se foto 3 til 6 i fotomappe). Ved indsnit i luftvejene (bronchie) i den ene lunge fandtes store mængder blodtilblandet væske (se foto 7 i fotomappe), hvilket er tegn på at dyret har respireret (haft vejrtrækning) da det blev nedsænket i skoldekarret. Dyret havde desuden blødninger i slimhinde og væv i svælg/halsregionen (se foto 8 i fotomappe), hvilket er tegn på en vævsreaktion som følge af varmt skoldevand i svælg og hals. Denne vævsreaktion og væsken i luftvejene er tegn på at dyret var i live, da det fik skoldevand i mund og svælg, og dermed tegn på at dyret er druknet.”
Af attest af 19. september 2019 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, fremgår bl.a. følgende:
”… Det drejede sig om højre halvdel af hoved, hals og den forreste del af brystvæggen, højre lunge, lever og nyrer.
Beskrivelse:
Leveren og nyrerne var meget blodfyldte. Lungerne var pletvis blodfyldte, og de undersøgte lungeafsnit flød på vand. Der var ingen synlige tegn på stikning af slagtesvinet.
Mikroskopisk undersøgelse:
Mikroskopisk undersøgelse af lungevævet viste pletvis forekomst af væske i det respiratoriske lungevæv. Bronkier og bronkioler indeholdt store mængder afstødte epitelceller, og stedvis i lungevævet fandtes lysbrydende fremmedlegemer uden betændelsesreaktion, hvis morfologi var forenelig med plantemateriale.
Konklusion:
De blodfyldte organer (lever og nyrer) samt de mikroskopiske lungefund er forenelige med manglende stikning og efterfølgende aspiration af skoldevand.”
Når dyr i forbindelse med slagtning er bedøvet, skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død, og alle dyr, der er bedøvet med henblik på aflivning, skal, inden bevidstheden genindtræder, afblødes (aflives) ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke er aflivet veterinærfagligt korrekt, idet det, efter at være blevet CO2-bedøvet, ikke efterfølgende blev afblødt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af. Der var således risiko for, at dyret var ved bevidsthed og med smerteopfattelse, da det blev nedsænket i skoldekarret. Rådet finder, at dyret er aflivet ved drukning.
Rådet finder, at slagtesvinet, ved at være CO2-bedøvet med tab af smertesans uden efterfølgende at være afblødt, ved nedsænkning i skoldekarret og død som følge af drukning, har været udsat for høj grad af smerte, varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1.
Såfremt slagtesvinet ved nedsænkning i skoldekarret har været ved bevidsthed, finder Rådet, at dyret har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk.1.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet ved aflivningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Forhold 2:
Spørgsmål 4:
Er slagtesvinet aflivet veterinærfaglig korrekt? Svar bedes begrundet.
Svar ad 4:
Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. september 2019:
”Baggrundsoplysninger
Når slagtesvin skal aflives, bedøves de først ved at blive drevet ind i et anlæg, hvor de gruppevis sænkes ned i et kammer med CO2. Herefter læsses de ud på et bånd, hejses op i et bagben og de aflives ved at man stikker dem i halsen (stikning), så pulsårerne overskæres og de dør af blodmangel (afblødning).
Det tager et stykke tid fra dyret er bedøvet og efterfølgende stukket, og til blodtabet er så omfattende, at det i sig selv forårsager død. Det er derfor vigtigt, at bedøvelsen virker længe nok til at dække tidsrummet fra dyret bedøves indtil døden indtræder.
Under kontrollen blev følgende konstateret
Ved tilsynet - udført i tidsrummet 9.30 til ca. 10.30 - blev det konstateret, at et slagtesvin blev stukket i halsen og efterfølgende vågnede op af bedøvelsen inden dødens indtræden. Dette kunne konstateres ved begyndende rytmisk vejrtrækning, efterfulgt af spontan bevægelse (sprællen og hovedgenopretningsrefleks). Operatøren, som var ansvarlig for at stikke, opdagede ikke at slagtesvinet kom til bevidsthed under afblødningen. Det var i stedet undertegnede embedsdyrlæge, der påpegede dette til ovennævnte mestersvend. Herefter sørgede virksomheden for nødbedøvelse af dyret ved hjælp af boltpistol, og grisen blev stukket på ny.”
Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter.
Når et dyr er bedøvet, skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død, og alle dyr, der er bedøvet, skal, inden bevidstheden genopstår, afblødes (aflives) ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, der var ophængt i et bagben, ikke blev aflivet veterinærfagligt korrekt, idet det, efter at være CO2-bedøvet, ikke efterfølgende hurtigt blev aflivet ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, således at slagtesvinet begyndte at komme/kom til bevidsthed og havde smerteopfattelse, hvilket kom til udtryk ved begyndende rytmisk vejrtrækning, efterfulgt af spontan bevægelse, sprællen og hovedgenopretningsrefleks efter at være blevet stukket.
Rådet finder, at slagtesvinet, der efterfølgende (hurtigst muligt) blev bedøvet med en boltpistol og stukket på ny, ved at hænge i et bagben og begynde at vågne op fra bedøvelsen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 13, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet ved aflivningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Nej.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2019-24-0152-00088.
Tiltalte slagteri tiltalt for tre forhold.
1.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og § 13, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 1, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, stk. 1, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, artikel 15, stk. 1, jf. bilag III, pkt. 3.2, ved den 18. juli 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv som slagteri, at have udsat et slagtesvin for grov uforsvarlig behandling, og undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet slagtesvinet efter simpel bedøvelse med CO2, ikke efterfølgende blev afblødt hurtigst muligt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, hvorefter det blev nedsænket i skoldekarret med risiko for, at det ikke var bevidstløst og uden smerteopfattelse og således døde som følge af drukning i skoldekarret.
2.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og § 13, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 1, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, stk. 1, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, artikel 15, stk. 1, jf. bilag III, pkt. 3.2, ved den 6. september 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv som slagteri, at have udsat et slagtesvin for grov uforsvarlig behandling, og undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet slagtesvinet efter at være blevet bedøvet, ikke efterfølgende hurtigt blev aflivet ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, idet slagtesvinet var ophængt i bagbenet og efter at være blevet stukket, begyndte at komme til bevidsthed og havde smerteopfattelse, inden det efterfølgende igen blev bedøvet med boltpistol og afblødt.
3.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og § 13, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 1, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, stk. 1, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, artikel 15, stk. 1, jf. bilag III, pkt. 3.2, ved den 23. april 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv som slagteri, at have udsat mindst 13 slagtesvin for groft uforsvarlig behandling og mindst 2 slagtesvin for groft uforsvarlig med karakter af mishandling, og undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet slagtesvinene efter at være blevet CO2-bedøvet, ikke efterfølgende hurtigt blev aflivet ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, idet slagtesvinene, hvorunder nogle var ved delvis bevidsthed, da de efterfølgende blev stukket i halsen med en kniv og påbegyndt afblødning, ligesom andre var ophængt i bagbenet, og begyndte at komme til bevidsthed og havde smerteopfattelse, inden de efterfølgende igen blev bedøvet med boltpistol og afblødt, alt hvorved slagtesvinene var udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforlæg på 225.000 kr.