Rådet er tidligere blevet hørt vedrørende bekendtgørelse nr. 324 af d. 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr, hvoraf det fremgår, at kastration af lam og gedekid kan foretages af producenten ved anvendelse af klemning og elastrator i kombination, hvis: 1) det sker inden for dyrets første 4 leveuger og 2) såfremt en dyrlæge forinden kastrationen har lagt en lokalbedøvelse på dyret. Det fremgår endvidere, at lam kan halekuperes ved anvendelse af elastrator, såfremt det sker indenfor dyrets 2.-7. levedøgn.
Rådet skal med baggrund i den nuværende viden anføre følgende:
- Amputation med elastrator kan potentielt inducere smerter, som udover smerten ved selve afsnøringen af blodforsyningen inkluderer langvarige inflammatoriske og neuropatiske smerter, hvoraf visse ikke kan lindres med almindeligt tilgængelige lægemidler.
- Anvendelse af elastrator virker ved induktion af iskæmisk nekrose, som alt andet lige indebærer risiko for infektion og yderligere induktion af inflammatorisk og neuropatisk smerte.
- Halekupering af lam med elastrator, jf. § 3, er længerevarende smertevoldende for dyret.
- Kastration af lam og gedekid med klemning og elastrator, jf. § 8, er længerevarende smertevoldende. Den påbudte anlæggelse af lokalbedøvelse, jf. § 8, pkt. 2, med de sædvanligt anvendte midler til lokalbedøvelse vil virkningsmæssigt være begrænset til ca. en times varighed og således ikke være tilstrækkelig til at dække den væsentligt længerevarende smerteperiode.
Rådet har ved tidligere lejligheder, senest den 1. oktober 2010, anført, at Rådet finder, at bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr ikke er tidssvarende og bør revideres.
Rådet finder, at anvendelse af elastrator ikke er en acceptabel og dyreværnsmæssig forsvarlig metode til brug ved kastration og halekupering. Rådet finder ligeledes, at anvendelse af elastrator ikke er en acceptabel og dyreværnsmæssig forsvarlig metode til brug for behandling af brok og halebid ved grise, hvilket Rådet aktuelt har udtalt sig om i 2 sager forelagt Rådet i 2010.
Januar 2011 Frederiksberg
Det Veterinære Sundhedsråd